Formålet med restaureringsprojektet i slotshaven var at give den sin ære og værdighed som en kongelig barokhave tilbage. Se billeder fra slotshaven her
På Brede Allé, der er hovedaksen i Fredensborg Slotshave, er der opstillet otte sandstensfigurgrupper: fire trofægrupper, som er ophobninger af våben og andet krigsbytte på en sokkel med en løve ved soklens fod, og fire bortførelsesgrupper, hvis motiver er hentet fra den græske mytologi. Alle er skabt af billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802) og opstillet i slotshaven i 1760’erne. Her ses bortførelsesgruppen Zephyr og Flora. Ifølge mytologien er Zephyr vestenvinden og forårsbebuder, og i Fredensborg Slotshave ses han med sit flagrende hår og blomstergudinden Flora på sin venstre arm.
Ved bortførelsesgruppen Perseus og Andromeda – skabt af billedhugger Johannes Wiedewelt – ses Andromeda, der ifølge græsk mytologi blev lænket til en klippe for at blive ofret til et havudyr, efter at Andromedas mor havde påkaldt sig havguden Poseidons vrede, fordi hun havde pralet med, at datteren var smukkere end havfruerne. Heldigvis for Andromeda kom hendes befrier, Perseus, hende til undsætning, og på sandstensskulpturen i Fredensborg Slothave ses han derfor bag ved hende. De seneste 40 år er 90 af havens skulpturer blevet nyhugget, herunder de fire bortførelsesgrupper på Brede Allé.
I slotshavens barokanlæg Nordmands-dalen, der blev anlagt af Frederik den Femte i 1764-1784, finder man 70 skulpturer af norske og færøske bønder, fiskere og andre jævne folk, hvilket var usædvanligt for perioden. Den norske postmand Jørgen Christensen Garnass brugte sin fritid på at snitte små træfigurer, der lignede de folk, som han mødte på sin vej. Men en dag modtog postomdeleren en noget anderledes bestilling. Frederik den Femte havde nemlig hørt om hans figurer, og han ønskede nu et sæt af elfenben og hvalrostand, som skulle fungere som model for en hel serie af mandshøje sandstensfigurer af almindelige mennesker med deres arbejdsredskaber til slotshaven Anlægget blev i 2002 genindviet efter en omfattende restaurering.
I et hjørne af slotshaven finder man Ballonpladsen. Den hedder sådan, fordi slottets beboere på Christian den Femtes tid formentlig brugte den til boldspil. Dengang spillede man bold med en ”ballon” – en oppustet svine- eller fåreblære. Foran Ballonpladsen ses også Dydens og Ærens Tempel og løverne ved Parterret.
Ballonpladsen med Frederik den Femtes Obelisk har set nogenlunde sådan ud siden 1760’erne. Frederik den Femte havde investeret megen tid og mange penge i at omlægge haven, som i dag derfor rummer mange skulpturer, der hylder hans kongerige. Men han nåede ikke at se Ballonpladsen blive færdig, inden han pludselig døde. Så for at hylde kongen skabte man dengang den store obelisk i midten, der viser kongens relief.
Parterret og Danmarksmonumentet. Det er den danske billedhugger Johannes Wiedewelt, der har udført de fleste skulpturer i slotshaven, herunder også Danmarksmonumentet. I fire år studerede han som ung antikkens harmoniske idealer på en kunstnerisk dannelsesrejse til Rom, og da han vendte hjem til sit fædreland, bragte han denne nyklassicisme med fokus på rene, enkle linjer med sig.
Et kig mod Esrum Sø og Gribskov gennem en allé. Selvom mange af slotshavens alléer, der oprindeligt fungerede som jagtveje, som var anlagt ud fra slottet i en stjerneform, blev nedlagt i 1800-tallet, valgte man i slutningen af 1900-tallet at genskabe dem, så også udsigtslinjerne mod Esrum Sø kunne genetableres og opleves på ny. Udsigterne spillede en stor rolle i barokkens og romantikkens havekunst, hvor man forsøgte at skabe stemninger, der kunne forføre beskueren.