Kulturfestival byder på ægthed og nærhed

Tønder Festival, der begynder i dag, sætter i år fokus på oprindelige folkeslag og deres religion. "Folk trænger til noget, der har nærhed og ægthed. Og det tror jeg meget, vores musikere repræsenterer," siger arrangør

Countrymusikken siges at bestå af to simple, men kraftfulde elementer: tre akkorder og sandheden. Og sandheden får man at høre på Tønder Festival i år. Det er sandheden om folkeslagenes kulturer, der holdes i live og samtidig gives nyt liv på festivalen i det sønderjyske grænseland, hvor solen nu synges sort, og sort sol danser på den åbne marsk-himmel.

Festivalen, som officielt åbner i dag, har i år sat musikken fra oprindelige folkeslag på programmet. Samisk yoik-sang, grønlandske musikere, gospel fra Peguis-reservatet i Canada og mere til. Det er historier fra minoriteterne, traditioner, religiøse forestillinger og nutiden, der klinger sammen.

Maria Theessink, der er kunstnerisk leder på festivalen, mener, at det generelle musikalske udbud i dag mangler en eksistentiel kerne:

”Jeg tror, at folk trænger til noget, der har noget nærhed og ægthed. Og det tror jeg meget, vores musikere repræsenterer. Du kan mærke og du kan høre, at det ikke bare er nogen, der har besluttet sig for at være musikere. Det er blod, sved og tårer. Musikerne har noget på hjerte, og det er noget vi mangler i dag,” siger hun.

Årets tema præsenteres i samarbejde med ngo’en IWGIA, der arbejder for oprindelige folks rettigheder. Signe Leth, der er rådgiver i organisationen, fortæller, at det altid har været en af kulturens vigtigste opgaver at fortælle historier om verden og dens problemer. Oprindelige folkeslag dyrker ofte naturen som religion og er derfor meget tæt knyttet til deres land. Men deres religioner og traditioner er ofte blevet påvirket udefra.

”Oprindelige folks religion er ikke noget statisk. Mange er blevet påvirket af missionærer, der er kommet i deres områder. Men helt sikkert har det rødder i noget spirituelt og en forbindelse til Moder Jord, som mange er optaget af,” siger Signe Leth og uddyber, at også jagt på naturressourcer presser dem og deres tro.

Religion er en stærk identitetsmarkør og noget, mange er stolte af. Flere kulturer har udviklet særlige instrumenter eller stilarter, der har forbindelser til religiøse praksisser.

Derfor er musikken et nærliggende værktøj til at formidle sin trængsel, tro og identitet, som det eksempelvis kan opleves på festivalen i år med den norsk-samiske sanger Mari Boine. Hun har optaget den kristne tradition i sin samiske yoik – en traditionel sang, hvor udøveren for eksempel identificerer sig med et naturfænomen som den brusende elv i stedet for at synge om den.

Annemette Kirkegaard, der er lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, fortæller, at mennesker fra oprindelige kulturer bruger tradition og religion til at stadfæste deres egen identitet.

”Der findes kulturelle praksisser, der er med til at forme og udtrykke kulturen. Hvis de ikke finder sted, er folket ilde stedt. Så bliver det ikke udtrykt eller genforhandlet, hvem ’vi’ er,” siger hun og uddyber, at det eksotiske, man kan opleve i verdensmusik, til stadighed fascinerer os, mens det er vigtigt, at folkene kan komme til orde som på festivalen.