1. Børnebog ser sort-hvidt på racisme
I den multikulturelle amerikanske millionby New York er der opstået heftig debat om en ny børnebog, som er beregnet til at lærere og pædagoger ud fra bogen kan undervise børn helt ned til toårsalderen om racisme. Spørgsmålet er imidlertid, om bogen selv kan sige sig fri for selv at få et racisme-stempel, eftersom den entydigt slår fast, at idéen om racer, og dermed også om racisme, er opfundet af den hvide race.
Bogen med titlen ”Our Skin” er forfattet af aktivisten Megan Madison og den biblioteksansatte Jessica Ralli og udkom sidste år. På en af de første sider introduceres begrebet racisme med en tegning af uhyggeligt udseende kranier i glas og en tekst, der forklarer, at idéen om racer blev skabt af hvide mennesker, som hævdede, at de var ”bedre, klogere, smukkere og fortjener mere end andre”. Herefter slår bogen fast, at denne påstand fra de hvide hverken er sand eller rimelig.
Men efter at bogen nu er ude og er blevet brugt i mindst et par børnehaver i New York og en skole i bydelen Brooklyn, er bogens egen tekst kommet under beskydning for at være både usand og unfair. Alene siden med kranierne er ifølge en forældrebestyrelsesleder, Vito LaBella, ”opflammende” og ”prædiker had”’, skriver avisen New York Post.
Avisen har interviewet adskillige forældrerepræsentanter, som er studset over, at bogen bruges på deres børns skoler, og som kritiserer, at bogen synes at slå fast, at kun hvide mennesker kan være racister.
”Bogen er i sig selv fin, og meget af det, der står, er konstruktivt og brugbart i en diskussion om race, men den ene side er så skadelig, at den diskvalificerer hele bogen,” lyder en kritik fra en forælder på Manhattan. Blandt forældre af asiatisk afstamning lyder kritikken, at bogen kun synes at kende til to racer, den sorte og den hvide.
Forfatterne har tøvet med at gå ind i debatten, men henviser til deres hjemmeside, hvor der ligger en erklæring om, at ”de skadelige ideologier, vores bøger gør op med, er dominerende og magtfulde i samfundet”.
2. Hvem kender Radio4?
I den public service-redegørelse, som radiokanalen Radio4 netop har indleveret til Radio- og tv-nævnet, fremgår det, at nærmest ingen danskere af sig selv kan komme i tanke om Radio4.
Kun seks procent, altså lidt over hver 20. af de adspurgte i kendskabsmålingen fra Kantar Gallup, kunne ved egen hjælp huske og navngive kanalen. Og det er meget langt under Kulturministeriets krav til, at kendskabet til kanalen skal ligge på 65 procent.
Med lidt hjælp til de adspurgte kommer tallet dog op på 38 procent.
Men det bekymrer ikke direktør for Radio4 Anne-Marie Dohm synderligt, siger hun til Politiken.
"Et højt kendskab kan man få på mange måder; man kan få det ved at skrige meget højt, man kan få det ved dårlig omtale. Man kan ret hurtigt få et højt kendskab uden at have lyttere," siger direktøren, med en lille stikpille til det tidligere LOUD, som ved årsskiftet ændrede navn til 24syv - men har svært ved at få mere end 10000 ugentlige lyttere.
"Vi er jo ikke sat i verden for at vække opsigt, men for at lave noget fedt indhold til brugerne. Jeg tror lidt, det (at fokusere på bredt kendskab frem for på indhold, red.) er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg er ikke sikker på, at det er holdbart i længden," siger Anne-Marie Dohm.
Tidligere på året fik Radio4 en kommentar fra Radio- og tv-nævnet, der ikke kan opfattes som andet end en streg i regningen:
”Nævnet finder det påfaldende, at en statsstøttet public service-radiokanal, som sender på et allerede veletableret FM-bånd, ikke har et højere lytterantal – og større gennemslagskraft i øvrigt,” skrev formand Søren Sandfeld Jakobsen i brevet til Radio4 tilbage i januar.
Ambitionen på Radio4 er at nå 350.000 ugentlige lyttere. I 2020 var det gennemsnitlige antal 302.000, mens det i år foreløbig er 281.000 ugentligt.
Lidt bedre end kendskab og lyttertal står det til med kvalitetsmålingen af programmerne. Kravet fra ministeriet er, at 75 procent af de adspurgte skal vurdere kvaliteten som værende "høj". Det er der 73 procent af de adspurgte lyttere, der gør, i den nye undersøgelse fra Kantar Gallup.
3. Flagfadæse
Det internationale melodigrandprix, hvis rette nutidige navn er Eurovision Song Contest, skal i udgangspunktet handle om musik, men i de senere år er der gået mindst lige så meget politik og nationale markeringer i sangfesten. Flag, nationaldragter og andre symboler spiller en stor rolle i de optrædendes sceneshows og ved al pressehurlumhejet op til afviklingen af selve konkurrencen.
Den store opmærksomhed omkring flaget fik den nordmakedonske sangerinde Andrea Koevska at føle, da hun blev præsenteret på den turkis løber i én af de indledende øvelser til showet.
Den sortklædte sangerinde vandrede stolt ind med det nordmakedonske flag, der er udformet som en strålende, gul sol på rød baggrund. Der blev taget et par billeder - og så skete det: Andrea Koevska smed i en glidende, bestemt bevægelse flaget fra sig. Der lå det så, forladt og sammenkrøllet på løberen, mens fotograferne knipsede videre.
Men den manøvre var ikke populær på hjemmefronten. Faktisk var den så upopulær, at den har været tæt på at koste Andrea Koevska hendes deltagelse i Eurovision Song Contest. Den nordmakedonske tv-kanal, der står for at transmittere showet til nordmakedonerne, udsendte søndag aften en officiel meddelelse, hvori de fordømte Andrea Koevskas opførsel:
"MRT står på ingen måde bag denne skandaløse opførsel fra vores Eurovision-repræsentant, som med denne gestus viste respektløshed over for det nationale symbol, hvilket er strafbart ifølge nordmakedonsk lov," lød det barskt, og videre:
"MRT overvejer muligheden for at trække hende fra konkurrencen. MRT forventer, at Andrea undskylder sin opførsel over for befolkningen, og de ansvarlige i den nordmakedonske delegation vil blive pålagt de hårdest mulige juridiske sanktioner for denne skandale."
Det ER ulovligt at nedgøre landets flag i Nordmakedonien, og brud på loven kan blive straffet med både bøde og fængselsstraf. Andrea Koevska var hurtigt ude med den efterspurgte undskyldning, men fastholdt også, at der intet lå bag handlingen andet end praktik.
"Da jeg blev fotograferet, bad fotograferne mig om ikke at holde det nordmakedonske flag. Resten af delegationen stod langt fra mig, så jeg besluttede mig for at smide flaget på løberen. Jeg gjorde det ikke ud af had, for jeg er stolt af at komme fra Nordmakedonien," lød det fra sangerinden.
"Jeg havde ikke til hensigt at såre nogen, men jeg vil gerne undskylde, hvis jeg gjorde det. Jeg håber, vi kan lægge dette bag os."
Ønsket blev efterkommet og Andrea Koevska fik lov at optræde - sandsynligvis undgår hun en anden gang at lægge flaget bag sig.
I ”Tre kulturdebatter i ugen” skrives kort nyt om forskellige sager, der har fået udenlandske og danske kulturpersoners sind i kog i ugens løb.