Mysteriet om den dræbte RAF-jagerpilot fra Anden Verdenskrig

Elly Griffiths er aktuelt med sin syvende krimi, hvor arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway spiller hovedrollen. Der er tale om en kvalitetskrimi fra den britiske forfatter, der denne gang bruger Anden Verdenskrig som afsæt for en spændende historie

Elly Griffiths er født i 1963 og voksede op i London. Hun arbejdede som forlagsredaktør, inden hun blev forfatter på fuld tid. I dag bor hun med mand og to børn i Brighton. Foto: Sara Reeve.
Elly Griffiths er født i 1963 og voksede op i London. Hun arbejdede som forlagsredaktør, inden hun blev forfatter på fuld tid. I dag bor hun med mand og to børn i Brighton. Foto: Sara Reeve.

Hører man til dem, der mest er til krimier af den lidt mere stilfærdige slags med en heltinde, der også er af den mere stilfærdige type, måske lidt akavet, men bestemt charmerende, og samtidig en person, man føler sig i godt selskab med. Så kender man uden tvivl engelske Elly Griffiths’ krimiserie med arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway i hovedrollen, og hvis man ikke gør, så har man virkelig noget godt til gode.

Elly Griffiths’ første roman, ”Pigen under jorden”, udkom på dansk i 2017, og nu er nummer syv i serien med titlen ”Stemmer fra graven” udkommet herhjemme. Vi befinder os som altid i Griffiths’ romaner i det vindomblæste Norfolk, hvor Ruth Galloway bor i en hytte tæt ved havet i byen King’s Lynn, og hvor hun underviser på et lokalt universitet.

På en byggeplads i nærheden finder nogle arbejdere en dag et nedgravet jagerfly, helt tydeligt fra Anden Verdenskrig. Den lokale knogleekspert tilkaldes, for i flyet finder de et lig. Det er oplagt at antage, at der er tale om jagerflyets pilot, men dna-undersøgelser viser, at der i stedet er tale om resterne af Fred Blackstock.

Han var den ældste søn på den lokale herregård, Blackstock Hall, og han deltog i krigen som pilot. Det er et mysterium, at han findes dér, for godt nok blev han meldt omkommet under krigen, men ikke i et nedstyrtet fly kun få kilometer fra sit barndomshjem, men derimod i et fly, der styrtede i havet over Nordsøen.

Samtidig er et amerikansk tv-hold på egnen for at lave en udsendelse om de mange tomme flyvepladser, som det britiske luftvåben, RAF (Royal Air Force), lod opføre ved Anden Verdenskrigs begyndelse, og som for længst er forladt og i årtier har stået tomme hen. Ruth Galloway har før arbejdet sammen med tv-holdet, og hun får sin daglige gang i området, fordi hun dels hjælper tv-holdet, dels den lokale kriminalkommissær Harry Nelson med sagen om liget i jagerflyet.

Det viser sig ved nærmere undersøgelser, at Fred Blackstock ikke er død i jagerflyet, men har ligget begravet et andet sted i årevis, før liget er blevet flyttet, og hvem anden end vores heltinde, arkæologen og knogleeksperten, er oplagt til at bistå med at finde den første grav.

I den forbindelse kommer hun selvfølgelig tæt på familien i Blackstock Hall, hvor den gamle ejer, Freds lillebror, stadig lever. Hans søn og svigerdatter – også begge i en moden alder – er ejendommens to andre beboere. Tredje generation af familien Blackstock er også repræsenteret, og det er i denne families historie, at mysteriet skal vise sig at have sit udspring.

Elly Griffiths, hvis borgerlige navn egentlig er Domenica de Rosa, siger om sine Galloway-krimier, at hun hentede inspiration til serien fra sin mand, der forlod sit job for at uddanne sig til arkæolog, og fra sin tante, der boede ved Norfolks kyst og fortalte sin niece legender og myter fra egnen.

Samtidig med at Elly Griffiths er kendt for sin grundighed i sin research til sine historier, så giver det nogle meget virkelighedstro beskrivelser af moderne videnskab kombineret med den folkelige overtro om hellige steder og mænd og kvinder med overnaturlige evner. Griffiths lægger stor vægt på, at alle historiske begivenheder er korrekt beskrevet, både når det drejer sig om arkæologiske udgravninger af for eksempel en ringvold og om opførelsen af hundredvis af RAF-flyvepladser under krigen.

Samtidig er hun lige så omhyggelig, når hun beskriver den gamle folketro, og en af de gennemgående figurer i alle bøgerne er Galloways gode ven druiden Cathbad, der dog også har et borgerligt job, men som dyrker folketroen med dens hemmelige ritualer og ikke altid er enig med Ruth i, at fortiden er noget, man kan grave op og senere udstille på et museum.

Persongalleriet i bøgerne er interessant, og bog for bog kommer man tættere på de forskellige karakterer, men lige så vigtigt i en god krimi er naturligvis selve plottet, og at forfatteren formår at holde spændingsniveauet højt undervejs, gerne med stigende tendens i sidste del af bogen. Og det magter Elly Griffiths til fulde.

De elementer, der adskiller Galloway-krimierne fra mange andre, er selve substansen i historierne, som må siges at være repræsenteret ved hovedpersonens arbejde, det er de spændende, ja, ligefrem fascinerende personkarakteristikker og et højt spændingsniveau.

Der er ikke noget at sige til, at der nærmest er opstået en fanskare omkring hendes forfatterskab især i England, men man skal ikke læse med ret længe i diverse krimigrupper på de sociale medier, før man ser en lignende stærk tendens herhjemme.

Galloway-krimierne er med rette populære, og det gode er, at mens vi herhjemme nu kan kaste os over det syvende bind, så venter de i England på bind 13.