Uønskede berøringer, verbale krænkelser og deciderede voldtægter. I den seneste tid er en række historier om seksuelle krænkelser på de danske højskoler kommet frem i offentligheden, og fokusset på den seksuelle kultur på skolerne er vokset.
I februar måtte den nye forstander på European Film College, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, give en officiel undskyldning til tidligere elever, der har følt sig svigtet af skolens tidligere ledelse. Og store dele af den tidligere ledelse blev sidste år skiftet ud, efter en række tidligere elever havde klaget over skolens håndtering af sager om seksuelle krænkelser.
I kølvandet på historierne har Folkehøjskolernes Forening, der har langt størstedelen af landets højskoler som medlemmer, for nyligt præsenteret to vejledninger. En skal hjælpe højskolerne med at udarbejde en samværspolitik, den anden med at håndtere sager, hvor en elev føler sig seksuelt krænket.
"Konkret er anledningen til at lave vejledninger, at højskolerne efterspørger det, og at det derfor står i vores strategi-og handlingsplan. Det tænker jeg er udtryk for, at man på højskolerne tager området alvorligt og kan se, at problematikken findes der, ligesom den findes i mange dele af samfundet," siger Andreas Harbsmeier, udviklings- og pressechef i Folkehøjskolernes Forening.
Han understreger, at foreningen ikke kan pålægge dens medlemmer, skolerne, at handle på en bestemt måde, men at man selvfølgelig håber, at skolerne vil finde materialet anvendeligt.
Højskolerne skal anerkende problemerne
Materialet er dog mangelfuldt, mener Rasmus Bo Sørensen, en af stifterne af Foreningen for Seksuel Dannelse på Højskolerne. Foreningen, der blev stiftet af Rasmus Bo Sørensen og to højskolekammerater i 2021, har ifølge dens hjemmeside "til formål at kortlægge omfanget af seksuelle krænkelser på danske folkehøjskoler samt at bidrage til den seksuelle dannelse af højskoleelever og personale for forebyggelse af fremtidige seksuelle overgreb".
Rasmus Bo Sørensen taler på vegne af foreningen og mener, at skolerne først skal identificere og anerkende de problemer, der findes med med den seksuelle kultur, før de kan bruge vejledningen i udvikling af samværspolitik.
"Det virker til, at udgangspunktet for vejledningen er, at højskolerne allerede har en klar idé om, hvad problemet er, men det tror jeg ikke, de har. Når der så bliver lagt op til, at politikken skal aftales elever og skolen imellem, så er det ikke givet, at eleverne og højskolen er i stand til at nå frem til den rette løsning. Når man ikke har en fælles forståelse for, hvad problemet er, så kan opfattelsen af reglerne jo også være meget forskellige. Derfor skal højskolerne først anerkende problemerne," siger Rasmus Bo Sørensen, der til dagligt læser en kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Elevernes rolle
Den kritik er Andreas Harbsmeier uforstående overfor.
"Hvis en højskole vælger at lave en samværspolitik, er det jo med henblik på at sætte nogle rammer for samværet og forebygge krænkende adfærd. I det ligger også en anerkendelse af, at der bestemt er en risiko."
Rasmus Bo Sørensen peger også på mangler i vejledningen til at håndtere henvendelser fra elever om seksuelle krænkelser.
I den lægges der blandt andet op til, at den krænkede elev selv skal være med til at beslutte, hvorvidt sagen skal føres videre efter første henvendelse, men også at den krænkede skal tages med på råd, når der skal tages beslutninger i den videre proces. Det sidste er dog ikke den rigtige løsning, mener Rasmus Bo Sørensen.
"Man risikerer at lægge et beslutningsansvar over på den krænkede elev, som egentlig bør være skolens. Det kan betyde, at den krænkede elev, af hensyn til sit sociale liv på skolen, ikke ønsker, at den person, der har krænket, bortvises eller møder andre konsekvenser. For eksempel hvis nogle af den krænkede parts gode venner også er gode venner med den, der har krænket," siger Rasmus Bo Sørensen.
Det ville dog være forkert ikke give eleven mulighed for indflydelse, siger Andreas Harbsmeier.
"Jeg er helt enig i, at man ikke skal lægge ansvaret over på eleven. Det lægger materialet nu heller ikke op til. Men det lægger op til, at den krænkede skal høres og orienteres gennem hele processen," siger han.
På trods af kritikken anerkender Rasmus Bo Sørensen, at vejledningerne er et skridt i den rigtige retning.
"Overordnet set, er det positivt, at Folkehøjskolernes Forening anerkender problemet, og at de har en rolle at spille i løsningen af det," siger han.