Mens der er kommet danske oversættelser af digtere fra dusinvis af lande fra hele verden, er Sydkorea et af de sprog, som vi indtil nu ikke har set oversat lyrik fra. Det rådes der nu bod på med et værk af Sydkoreas vigtigste nulevende digter Kim Hyesoon, nemlig ”Dødens selvbiografi” fra 2016.
Værket en angiveligt skrevet under inspiration af Sewol-færgeulykken i 2014, hvor 250 koreanske skoleelever druknede, og hvor myndighederne udviste en rystende mangel på ansvarlighed. Vinklen er i digtsamlingen i forlængelse af denne begivenhed lagt hos ofrene for meningsløs død, og digtene indkredser oplevelser af den yderste smerte og afmagt eller, som titlen antyder, om oplevelsen af at være død i levende live.
I introduktionen til samlingen kan vi læse, at de 49 digte med hvert et digt beskriver én af de dage, hvor sjælen ifølge buddhismen flakker hvileløst rundt, inden den indgår i en reinkarnation. Digtene er således et forsøg på at give stemme til disse grænsesprængende døde-lignende tilstande. Er der for en vesterlænding kulturelt, mytologisk og religiøst stof i værket, som kan gøre dette svært tilgængeligt, så har det til gengæld i sine psykologiske beskrivelser og sin stilistiske prægnans umiddelbar appel og slagkraft. Dette skyldes uden tvivl, at en af oversætterne af er den koreansk adopterede digter, Maja Lea Langvad, hvis fremragende debutværk ”Find Holger Danske” fra 2006 er et hovedværk i moderne danske migrationslitteratur.
Digtene i ”Dødens selvbiografi” er forskellige stil og emner, men de er alle knugende i deres dybdeboring i dødsoplevelser. En tekst beskriver en storesøsters grænseløse savn af sin afdøde yngre søster: ”Du skifter tøj på hende og bader hende / I er altid sammen når I er hjemme / Opringningen punkterer jeres samhørighed / Vi fandt din søsters lig i havet men … / Du fortæller din søster at hendes lig er blevet fundet / Men I lever stadig sammen, du drømmer og får venner på hendes vegne.”
Et andet digt fortæller i en række rystende billeder om patriarkalsk vold, mordbrand og selvmord: ”Det brændende hus er som en rose æltet i blodrødt vand / som en lysende båd midt ude på nattehavet / som en brændende ligbåre steget til himmels / men inde i den lysende blomst / brænder en mand som vil dø efter at have myrdet en kvinde”. Et tredje digt bærer titlen ”Forældreløs” og rummer det følgende forfærdelige billede af den ultimative forstødelse og grusom død: ”TV’et på væggen, en scene hvor en grisemor med otte brystvorter æder hjernen af sin niende griseunge”
Kim Hyesoons ”Dødens selvbiografi” er en rå, hårdtslående og smuk digtsamling, der nådesløst fører os gennem nogle af sjælens mørkeste regioner.
Kim Hyesoon: Dødens selvbiografi. Oversat af Maja Lee Langvad, Jeuno JE Kim og Karin Jakobsen.
114 sider. 139,95 kroner. Forlaget Terrapolis.