Sangkanonen anmeldt: Klassisk, livsnær – og måske lidt for sikker

Listen over de 10 bedste danske sange, som Kristeligt Dagblads læsere har stemt om, får en god modtagelse af fire iagttagere. Men de efterlyser også lidt mere nutidig kant og nogle sange, der ikke kun er blevet kendt som store fællessange

Sangkanonen anmeldt: Klassisk, livsnær – og måske lidt for sikker
Illustration: Rasmus Juul.

Hør sanger og tv-vært Katrine Muff Enevoldsen synge de 10 sange her.

Alle burde lave deres egen kanon: ★★★★☆☆

Foto: Palle Skov

Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening og tidligere kulturminister (R)

Det er en samling sange, som vi alle kender og kan synge med på. Der er ikke en af de her sange, jeg ikke holder af. Især elsker jeg at synge ”Hil dig, Frelser og Forsoner” på grund af al den kraft, der er i melodien, og ”Du kom med alt det der var dig” på grund af den poetiske tekst. Det er nok den kærlighedssang, jeg har sunget allerflest gange. Netop kærlighed er sammen med natur og fædreland også de overordnede temaer i denne kanon.

Det er værd at bemærke, at der næsten ikke er nogle nye sange med på listen, og at der kun er én enkelt kvinde repræsenteret. Det hænger jo sammen med, at hovedparten er fra en tid med få kvindelige digtere og komponister.

Der er desværre ikke noget, der overrasker mig ved listen. Men der er enkelte, jeg savner. Af de gamle er det Grundtvigs kærlighedssalme ”Hvad er det, min Marie!”, og blandt de nye sange er det for eksempel Naja Marie Aidts smukke ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage”. Vi kommer alle i den situation, hvor vi mister et menneske, som betyder utroligt meget for os. Den sang er for mig en af dem, der er mest retningsgivende i forhold til sorgen.

Og netop dét, at vi alle sammen befinder os i forskellige livssituationer, hvor vi har brug for nogle helt specifikke sange gør, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal have en sangkanon. For vores forhold til sange handler om, hvilken livssituation vi er i. Og alle de situationer er ikke repræsenteret på denne liste. Så hellere lade hvert enkelt menneske lave sin egen liste.

En anden udfordring ved en kanon er, at den kan lukke af for fornyelsen. Man kan godt blive fanget af fortiden. Den skal vi jo selvfølgelig også have med os ind i nutiden, men det havde ikke gjort noget også at gøre plads til lidt flere nye sange, der handler om nutid, samtid og fremtid. For eksempel den førnævnte af Naja Marie Aidt, Stine Pilgaards ”Fortabt er jeg stadig” eller Lisbeth Smedegaard Andersens ”For vist vil de komme”.

Det er glædeligt, at Kristeligt Dagblad spørger læserne, hvilke sange der er vigtige for dem i deres livssituation. For mig er processen vigtigere end resultatet. For hver eneste, der har svaret, har taget stilling til, hvilke sange der har betydning for dem. Og den refleksion er afgørende – også selvom den enkeltes liste afviger fra de 10 sange med flest stemmer.

Den klassiske danske sangskat: ★★★★★★

Foto: Johanne Teglgaard Olsen

Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift

Når jeg ser på listen, så er der ikke de store overraskelser i den. Måske bortset fra ”Lyse nætter”, som også fik medvind under første nedlukning, hvor vi alle sang den, og den anden forholdsvis nye sang, ”De kom med alt det der var dig”, der – tror jeg – er meget populær og yndet blandt de yngre generationer, fordi den taler så smukt og indfølende om enhver højskoleforelskelse. På den måde viser denne kanon jo, at der er liv i sangskatten. At vi på den en side her har traditionens lange lys og på den anden side noget bevægelse, som ikke bare er det ”sædvanlige”, men rummer fornyelse.

Kanonen afspejler den klassiske danske sangskat. Det er Gud, Danmark og dansk natur. Det er slægten og det hjemligt nære. Det, jeg vil kalde den dansk-nordiske tone, er en erfaringsbåret sang om liv og lys, kærlighed og forår. De sange, der har fået flest stemmer, er på alle måder klassikerne – og så er de så suppleret af de her to ny-klassikere, som har de samme karakteristika og en fin balance mellem melodi og tekst. Sange, som vi kender godt, og som er vellagrede.

En personlig favorit på listen er ”Se, nu stiger solen af havets skød”. Jeg har skrevet og holdt rigtig mange foredrag om Jakob Knudsen. Og her har jeg altid refereret til, at netop denne salme er en af de mest elskede og yndede i Den Danske Salmebog. Og nu har jeg så et nyt bevis. Det, der er spændende ved den, er, at den kombinerer den naturalistiske småhedenske natursansning, som vi blandt andet kender fra Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær, med en gedigen salmetone, som vi kender fra de andre af salmebogens store digtere. Her forenes morgenen, der føles i sjæl og krop, med lovsang til Skaberen og Frelseren.

Kanonbegrebet er jo i sig selv tilbageskuende. Man vil gerne fastholde noget, før det forsvinder. Men denne liste viser altså, at der er liv i den danske sangtradition. Derfor vil der formentlig også være kommet nye til, hvis avisen om ti år igen spørger læserne om de bedste danske sange. Og det er jo egentlig ret fint.

Sikker liste uden kant: ★★★★☆☆

Foto: Agnete Schlichtkrull

Mathias Hammer, pianist, musikformidler og vært på Danmarks Radio

Hver og én af de 10 sange på kanonlisten er guld fra sangskatten, og på dén måde er der jo ikke meget, der stikker i øjnene. Det er en forventelig liste af sikre valg, sange, de fleste mennesker i Danmark kender. Jeg kunne måske have ønsket mig, at der var én eller to sange, der havde lidt mere kant. For fællessangen som fænomen står stærkest, når den kan rumme en diversitet og spændvidde, som gør, at alle kan føle sig inkluderet på én aller anden måde.

Nu er det jo Kristeligt Dagblads læsere, der har valgt. Jeg er selv en glad læser, og jeg vil ikke komme med nogen fordomme. Men det er da bemærkelsesværdigt, at fire ud af 10 sange har deres primære liv i kirkerummet. Det siger selvfølgelig noget om, hvem der har stemt, men det siger også noget om, at kirke, trosstoffet, det religiøse og Gud ligger os på sinde. Det er igennem sangene, vi kommer tæt på det, og derfor betyder sange med et åndeligt indhold meget for mange mennesker.

Er kanonen et tidsbillede eller en eviggyldig liste? Jeg vil sige, det her er i høj grad et tidsbillede. Spørger man Kristeligt Dagblads læsere om 100 år, så vil ”Danmark, nu blunder den lyse nat” være med, men ”Lyse nætter” vil ikke. Poetisk har den ikke det samme niveau. Men det er også meget charmerende. Når vi reviderer Højskolesangbogen, kan der også komme sange ind, som man ved, giver mening de næste 15 år at synge, men så er vi nok også færdige med dem.

Skulle jeg sige noget, er det nok, at der mangler nogle sange i kanonen, som primært er blevet kendt gennem en artist og ikke gennem fællessang. Jeg tror faktisk, at rigtig mange danskere stifter bekendtskab med sang ved at lytte til en solist. En sang som Carl Emil Petersens ”Frit land” eller en sang af Kim Larsen kunne have givet dén kant, jeg efterspørger.

Det er måske lidt spøjst, at det kommer fra mig, der er klassisk uddannet, men i diversitetens tjeneste efterlyser jeg noget mere folkeligt, lidt pop-rocket. Det kunne brede listen ud og gøre den brugbar for flere.

En sidste ting: Vi har 10 sange, det vil sige tyve komponister og tekstforfattere i alt. Og én kvinde. Det er altså noget, der også giver listen en udløbsdato. Det skal vi have ændret!

Hør sanger og tv-vært Katrine Muff Enevoldsen synge de 10 sange her.