Skal denne bog have fem, tre eller blot en enkelt stjerne? Anmelderne er splittede

Anmeldelserne af Kristina Nya Glaffeys hævngerrige og humoristiske portræt af den moderne mand stritter i alle retninger

Kristina Nya Glaffey (født 1979) hænger den moderne mand til tørre i sin nye bog.
Kristina Nya Glaffey (født 1979) hænger den moderne mand til tørre i sin nye bog. Foto: Frida Gregersen.

”Kristina Nya Glaffey har før vist, at hun er en af dansk litteraturs fremmeste og mest velskrivende sprog- og samfundskritiske humorister. Det sætter hun, nu som ustyrlig morsom og vred feministisk hævner, en tyk streg under med sin udstilling og afklædning af den moderne mand (der nu tier stille).”

Således konkluderer Martin Rohr Gregersen i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Kristina Nya Glaffeys roman ”To the Modern Man” (Gyldendal). Han pointerer, at det er vigtigt at læse den netop som den vilde og nådesløse roman, den er, som en uforsonlig, satirisk og feministisk attak mod den moderne mand, her forstået som en privilegeret, politisk korrekt, storby-meningsdanner/forfattertype med alle de rigtige holdninger og vaner, men også uden substans. For hvis man læser den som et debatindlæg, ville man hurtigt kunne affærdige det som et perfidt og mildest talt unuanceret indspark i kønsdebatten. Og det ville være dumt:

”Vi kender ham alle sammen, fordi han på en eller anden måde er i os alle sammen – og jo først og fremmest i os mænd, selvfølgelig. Vi kan ikke, om vi vil det eller ej, løbe fra bjælken i vores eget øje, når vi kigger ind i det (trold)spejl, Glaffey holder op for os.”

Mens der falder fem stjerner ud af seks mulige fra Martin Rohr Gregersen, bliver det blot til en enkelt i Berlingske, hvor Jakob Genz ikke på nogen måde føler sig ramt eller genkendt i Kristina Nya Glaffeys ”frontalangreb mod den moderne mand”. Han spørger derimod sig selv og læseren, hvad der er at hævne, hvis man slet ingen interesse har i det, som man hævner sig på – om det så blot bliver hævn for hævnens skyld:

”Der er noget sært beroligende ved Glaffeys militante meningsfremmarch, der er skrevet, som om der var tale om en omgang feministisk poetry slam fremført i en mennesketom fredagsbar på Forfatterskolen. Og nej, det skriver jeg ikke for at hævne mig. For jeg føler mig hverken ramt, trådt på eller det, der er værre, nemlig som en moderne mand. Det tror jeg faktisk ikke, at nogen ville gøre. For den moderne mand, som Glaffey skriver om, findes heldigvis ikke i sin helhed.”

Midt imellem de to placerer Alexander Vesterlund sig i Politiken, hvor der er tre hjerter ud af seks mulige til det, han betegner som ”et hævngerrigt og humoristisk portræt af den moderne mand”. Han mener dog ikke, at hverken den moderne mand eller bogen slipper entydigt heldigt fra det, for der er ingen dialektik hos Kristina Nya Glaffey. Der er ingen intention om også at stille kritisk ind på den skrivende selv, og bogen er radikal og nådesløs i sit blik på manden og foregriber derfor ethvert genmæle, han måtte komme med:

”Retorikken er unuanceret humoristisk-hadefuld som litterært greb, dens sexisme er indsat i et safe space. Der er ikke tale om blind bias, men om et erklæret hævntogt, et overlagt karaktermord på den moderne mand, som til kvalmepunktet fylder alt i bogen, ligesom at han efter alt at dømme gør i sin egen bevidsthed, mens hans krop også vækker afsky med sit ’fuglebryst’ og arme som en ’lørdagskylling’.”

Ifølge Alexander Vesterlund er det bedste og mest appellerende ved bogen den konsekvente foragt og den sproglige præcision, og hvis nogen skulle få lyst til at hævde, at ”To the Modern Man” også er en kærlighedserklæring til manden, ville han ikke et øjeblik tøve med at kalde det en eklatant fejllæsning.

Man bliver forbandet af Glaffeys harske, antiopbyggelige stemme. Den taler så flot, at man får lidt lyst til selv at spytte med. 

Bodil Skovgaard Nielsen

Anmelder, Information

Sproget er også noget af det, som en anderledes betaget Lars Bukdahl bemærker sig i Weekendavisen, hvor han skriver, at ”syntaksen formeligt skummer af blodrus i Kristina Nya Glaffeys groft veloplagte satire over den moderne mand” – og mens Martin Rohr Gregersen føler sig genkendt og ramt, og Jakob Genz slet ikke gør det, konstaterer Lars Bukdahl følgende:

”For det kan godt være, at jeg kun føler mig ramt af cirka 30 procent af det samlede portræt, men de 30 procent, som 100 procent gælder meningsudbasuneriet (og den deraf genererede umådelige selvglæde) gør forfærdeligt og vidunderligt ondt.”

Han tager altså sine verbale kindheste med oprejst pande, ja, måske nærmest nydelse, for ”den moderne mand skal forbandes, fordi han er latterligt forfængelig og selvoptaget, og fordi han nægter at holde kæft, om sig selv og som sådan, bare et øjeblik.”

Også Bodil Skovgaard Nielsen i Information er begejstret for ”To the Modern Man”, som hun læser som ”et nossespark til falskmøntnerne i kønsdebatten og en hyldest til vreden”. Og kan man skrive, så man vækker den vrede, der lurer lige under huden på de fleste af os, besidder man mægtige kræfter. Men det er bare ikke på mode at lade vreden løbe af med sig, konstaterer Bodil Skovgaard Nielsen:

”Der skrives mange nuancerede bøger om skam, angst, alkoholanger og lykkelige skilsmisser. Men en bog, der besinder sig, er Kristina Nya Glaffeys ’To the Modern Man’ slet ikke. Og det er derfor, den er så god.”

For hende er romanen altså langt mere isnende og episk end smal segmentsatire, og det er, når den hamrer løs på hykleren i os alle, at den for alvor løfter sig:

”Man bliver forbandet af Glaffeys harske, antiopbyggelige stemme. Den taler så flot, at man får lidt lyst til selv at spytte med. ’To the Modern Man’s vrede, der begynder at stå ud af selv læserens næsebor, er en mægtig kraft. Og den levner ikke plads til gråzoner. Men netop derfor er den et effektivt modsvar til et samfund og en kønsdebat, der alt for ofte ender ved status quo, fordi man også lige skulle have mandens perspektiv med. ’To the Modern Man’ brænder al den vanlige forstillelse ned.”

I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.