Uden frivillige havde de små byer ikke biografer

Rundt om i landet findes omtrent 90 ikke-kommercielt drevne biografer. De er med til at sikre, at danskere over hele landet har adgang til kultur. Og så fungerer de mange steder som et vigtigt mødested i lokalsamfundet

Biografen i Korsør er en af de ikke-kommercielt drevne biografer i landet. Nogle kalder den "slagterbutikken", og andre har en drøm om at lave facaden om, så den så ud, da bygningen blev opført i 1908.
Biografen i Korsør er en af de ikke-kommercielt drevne biografer i landet. Nogle kalder den "slagterbutikken", og andre har en drøm om at lave facaden om, så den så ud, da bygningen blev opført i 1908. Foto: Leif Tuxen. .

Både i mønske Stege, vestsjællandske Korsør og midtjyske Bjerringbro kan man sætte sig til rette i en mørk biografsal og lade sig opsluge af en god film. Men det er ikke takket være markedskræfterne, der i mange små byer har måttet give op for længe siden.

Det er derimod takket være grupper af frivillige, der har insisteret på, at man skal kunne se film i deres hjemby og ikke bare i København, Aarhus og Odense. I alt er der omkring 90 biografer rundtomkring i landet, der helt eller i vid udstrækning drives af frivillige.

Ulla Holmberg Olesen er én af disse frivillige. For hende er det vigtigt at bevare kulturlivet i hendes hjemby, Stege, hvor hun er formand for den lokale biograf, Bio Møn.

”Jeg kunne slet ikke forestille mig Stege uden en biograf. Det er dejligt, at man kan tage i biografen en hverdagsaften uden at skulle køre i en time, for så ville jeg ikke få gjort det ret tit. Biografen giver byen liv, og kulturelle tilbud er vigtige, hvis man vil sikre, at det mønske samfund fortsætter,” siger Ulla Holmberg Olesen.

Og heldigvis for de biografglade danskere ser det ud til, at flere frivillige melder sig ind i kampen for det lokalt forankrede kulturliv. Carsten Karlsen, der er formand for Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer under Danske Biografer, fortæller, at der i mange områder er decideret kø for at blive frivillig i biografen. Det mener han bestemt er en god ting.

”Biografen er en gevinst for de frivillige, der bliver en del af et fællesskab og får lov at vokse som frivillige. Men selvfølgelig også for biografgængerne, der nyder godt af den kulturaktivitet i de mindre samfund. Mange af de små og mellemstore biografer er også gode til at holde arrangementer, for eksempel tiltrække manuskriptforfattere og skuespillere i forbindelse med filmene, så publikum får en helhedsoplevelse,” siger han.

Ifølge Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut, har de små biografer ”kolossal betydning”.

”I Danmark har vi et enormt fintmasket net af både store og små biografer. Og det betyder enormt meget, at uanset hvor i landet man bor, så kan man relativt let komme i biografen. Det er svært at overvurdere biografnettets, og særligt de små biografers, betydning for film og kultur i Danmark,” siger han.

Men det er ikke kun for filmene, at de frivillige betyder meget. Det gør de også for den generelle kultur i de små byer. Det fortæller landdistriktsforsker og lektor på Syddansk Universitet Pia Heike Johansen.

”Der findes små byer, hvor der er en biograf, men ikke længere en købmand eller en skole. De steder kan en biograf så fungere som et mødested, der giver fællesskab og er med til at gøre livet meningsfuldt for indbyggerne.”