Det er relativt enkelt at lave en liste over berømte danskere, men straks mere kompliceret med ukrainerne, hvorfor?
“Fordi Ukraine som moderne stat - med få undtagelser - kun har eksisteret de seneste tre årtier efter Sovjetunionens sammenbrud. Ukrainerne var tidligere delt mellem to imperier, det østrig-ungarske i vest og det russiske og senere sovjetiske i øst. I århundreder blev ukrainsk kultur undertrykt, og den russiske tsar forbød trykning af bøger på ukrainsk i 1876. Hvis kriteriet for at være med på en liste er, at man er født inden for grænserne af det nuværende Ukraine, kan man medtage den belarusiske nobelpristager Svetlana Aleksijevitj (1948-, red.), som er født i Ivano-Frankivsk, men må udelade den store ukrainske nationalhistoriker og første præsident for det ukrainske centralråd i 1918, Mikhajlo Hrusjevskyj (1866-1934, red.), som er etnisk ukrainer men fødtes i Chelm i Polen. Ukrainerne er i deres nationsopbygning stadig i færd med at finde ud af, hvem der er deres nationale helte.”
Har Ukraine forsøgt at lave en heltekanon?
“Der var faktisk tv-shows i 2007, som spurgte seerne ved en afstemning, og der løb nationalistlederen Stepan Bandera (1909-1959, red.) i perioder med førstepladsen. Men efter sigende fuskede tv-redaktionen med rundspørgen, så han endte på en tredjeplads.”
Stepan Bandera dyrkes som frihedshelt i det vestlige Ukraine, men betragtes snarere som nazist i øst, hvorfor?
“Han blev eksponent for ukrainernes nationale frihedstrang, men er stærkt omdiskuteret. Han var i 1930'erne bagmand bag attentater mod polske embedsmænd i Vestukraine og opnåede kultstatus under retssagerne mod ham. Under Anden Verdenskrig samarbejdede han med nazisterne og opfordrede til at etnisk udrense Ukraine for jøder og polakker. Efter krigen slog han sig op som antikommunist og førte med støtte fra blandt andet CIA guerillakampe, som sovjetmagten først fik nedkæmpet i 1951. Han blev myrdet af en sovjetagent i München i 1959. Efter selvstændigheden i 1991 genopstod kulten omkring ham og bevægelsens veteraner. I 2010 blev han tildelt en heltetitel posthumt af daværende præsident Viktor Jusjtjenko. Den ukrainske overrabbiner og mange andre protesterede, og en sag blev rejst ved en domstol i Donetsk i den østlige del af landet, som dengang var pro-russisk. En juridisk teknikalitet gjorde, at Bandera samme år igen fik frataget heltetitlen. I Vestukraine ser man ofte nationalisternes sort-røde fane og unge, der bærer hans ansigt på deres t-shirt.”
Viser det eksempel ikke, at Ukraine er et dybt splittet land, som nogle hævder?
“Det er at køre problemet for stort op. Ukrainerne står meget stærkt sammen nu efter Ruslands annektering af Krim i 2014 og den russiske invasion i februar i år. Præsident Volodymyr Zelenskyj hylder statspatriotismen, hvor det at være ukrainer handler om at være ukrainsk statsborger, uanset om man taler russisk eller ukrainsk, er krimtartar eller jøde. Men ukrainerne er splittede i deres historiesyn, det er stadig meget betændt, og de mangler et opgør med deres egen historie.”
Hvilken kulturpersonlighed formår at samle nationen i dag?
“Det gør nationalskjalden Taras Sjevtjenko (1814-1861, red.), den største af dem alle, som i indflydelse og berømmelse svarer til vores H.C. Andersen. Ligesom Andersen kom han fra fattige kår, blev født som livegen - altså slave - på et gods, men herremanden fandt ud af, at han var kunstnerisk begavet og sørgede for, at han kom til Petersborg for at studere. Han viste sig at have en digterisk åre. Hans digte om forgangne tider lærer man i skolen, og især digtet 'Testamentet' kan ukrainerne udenad. Han talte den ukrainske sag på et tidspunkt, hvor der blev slået hårdt ned på alt ukrainsk fra russisk side. Modsat tyskerne og polakkerne fik ukrainerne ikke en ukrainsk bibeloversættelse før meget sent i historien, hvilket betød, at en fælles identitetsdannelse via sproget også kom sent. Men Sjevtjenkos digte krydsede grænsen fra ukrainerne i det russiske imperium til ukrainerne i Østrig-Ungarn, og folk på begge sider begyndte at se sig som del af et større nationalt fællesskab.”
I Ukraine oplevede jeg en frustration over, at ukrainske kulturpersonligheder af omverden blev betragtet som russiske eller sovjetiske?
“Det er forståeligt, når man tænker på, hvor mange tilbageslag og hvor megen undertrykkelse de har oplevet gennem historien. Flere kunstnere, vi kender som russiske, er født i Ukraine, blandt andet malerne Ilya Repin (1844-1930, red.) og Ivan Ajvazovskij (1817-1900, red.) og forfatterinden Anna Akhmatova (1889-1966, red.). Men det er også et politisk spørgsmål, hvem man i dag hiver frem som ukrainsk kunstner. Den tysk-jødiske forfatter Paul Celan (1920-1970, red.), født i Tjernivtsi i det sydvestlige Ukraine, og opfinderen Igor Sikorski (1889-1972, red.), født i Kyiv, ville kvalificere ud fra fødestedskriteriet, men nok rotere i graven over at blive kaldt ‘ukrainske’. Celan voksede - ligesom Kafka i Prag - op i en tysk kultur. Og Sikorski opfattede sig som polak. Han fik en lufthavn opkaldt efter sig i Kyiv, men spørgsmålet er, om han ville bifalde det.”
Her er Ukraines største navne inden for kultur og videnskab:
Svetlana Aleksijevitj (1948-), hviderussisk journalist og forfatter, født i Stanislaviv (siden 1962 Ivano-Frankivsk) af hviderussisk far og ukrainsk mor. Modtog Nobelprisen i litteratur i 2015. Kendt for sin kompromisløse skildring af de sociale og politiske omvæltninger i Sovjetunionen. Flere værker er oversat til dansk.
Mikhail Bulgakov (1891-1940), russisk forfatter og dramatiker, født i Kyiv. Hovedværket “Mesteren og Margarita”, som udkom posthumt i 1966-67, vakte sensation. Det er på én gang en løssluppen groteske i Gogols stil, en kærlighedshistorie og en gendigtning af Bibelens beretninger om Jesus og Pilatus. Diskrete hentydninger til Stalins terror blev bortcensureret i Sovjetunionen.
Joseph Conrad (1857-1924), polsk-britisk forfatter, født i Berdytjiv af polske forældre. Fik i 1886 britisk statsborgerskab. Er blevet kaldt "den første betydningsfulde moderne romanforfatter på engelsk". Hans mest læste værk er kortromanen “Mørkets hjerte” (1902), som bygger på Conrads oplevelser som flodkaptajn i Belgisk Congo1890.
Оleksandr Dovzjenko (1894-1956), ukrainsk filminstruktør, født i Sosnytsja. En af de dominerende instruktører i den unge Sovjetunion. Stumfilmen Jord (1930), et af filmhistoriens hovedværker, er en hyldest til kollektiviseringen af landbruget, men også til naturen og frugtbarheden. I lyriske billeder viser han naturen som en evig kraft, der overgår menneskets private og politiske vilkår.
Nikolaj Gogol (1809-1852), russisk forfatter, født i Poltava. Indtager sin helt egen position i den russiske litteratur, på grænsen mellem romantik og realisme. Hans hovedværk, Døde Sjæle (1842), en slyngelroman, som spidder den russiske provins med overstadig humor og poetisk ynde, er en af verdenslitteraturens klassikere.
Kazimir Malevitj (1878-1935), russisk maler, født i Kyiv. En af grundlæggerne af det abstrakte maleri. Udviklede en "alogisk" stil, hvor bogstav- og ordfragmenter indgik i forenklede kompositioner. I sine sidste år isoleredes han fra det sovjetiske kunstliv og udviklede en figurativ stil som modvægt til socialistisk realisme, der kom til at dominere sovjetisk kunst. Har haft stor indflydelse på europæisk og amerikansk kunst.
Sergej Prokofjev (1891-1953), russisk komponist, født i Sontsivka. Blandt andet kendt for melodramaet Peter og Ulven (1936) og balletten Romeo og Julie (1938). Hans Skytisk Suite (1914-15), der både har emne fra det hedenske Rusland og aggressiv rytme og harmoni fælles med Igor Stravinskijs Le Sacre du printemps, etablerede ham som en af Ruslands mest progressive komponister.
Igor Sikorski (1889-1972), russisk-amerikansk flypioner og opfinder, født i Kyiv. Efter at have konstrueret fly til den russiske hær flyttede han forud for Den Russiske Revolution til Paris og videre til USA, hvor han i 1923 etablerede Sikorsky Aero Engineering. Sikorskys første vellykkede helikopter fløj i 1939, og firmaet, i dag Sikorsky Aircraft, har udviklet helikoptertyper anvendt af det danske flyvevåben.
Taras Sjevtjenko (1814-1861), Ukraines nationaldigter, født i Moryntsi. Fra den første samling, Kobzar (1840), var hans digtning båret af social indignation og længsel efter national selvstændighed. 1847-57 blev han straffet med militærtjeneste og skriveforbud, som han dog ikke overholdt. Han grundlagde det moderne ukrainske litteratursprog, baseret på folkelige udtryksformer. På dansk findes Folkevise. En statue af ham står i Østre Anlæg i København.
Isaac Stern (1920-2001), russisk-amerikansk violinist, født i Kremjanets. Anerkendes som en af verdens fineste violinister, og hans levende fortolkninger af violinkoncerter fra Johann Sebastian Bach til Béla Bartók er uden sidestykke. Som kulturpersonlighed har han gjort et stort arbejde for menneskerettighederne. Modtog Léonie Sonnings Musikpris 1982.