Skoleåret, der netop er gået i gang for tusindvis af børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, bliver anderledes, end det plejer. Mundbind, afstand og håndsprit bliver en del af hverdagen, og større skolefester har lange udsigter.
Det er ærgerligt og trist for de unge, for socialt samvær og fester er en vigtig del af ungdomslivet. Men måske er der nogle vigtige erfaringer at hente fra forårets nedlukning, når festerne skal i gang igen. For her viste det sig nemlig, at de danske unges alkoholforbrug faldt dramatisk. Et forbrug, der ellers er kendt for at være rekordhøjt sammenlignet med andre lande. Altså er der tilsyneladende en usund forbindelse mellem uddannelse og druk.
Så når der – forhåbentligt snart – igen bliver mulighed for at gå til gymnasiefest og lignende, er det værd at overveje, om det fortsat skal være en naturlig del af festen, at 16-17-årige får skænket fadøl af lærerne og drikker sig mod til før festen med øl og shots indkøbt fuldt lovligt i supermarkederne. En mulighed, de færreste andre unge europæere har, idet man de fleste steder har vedtaget, at man skal være myndig for at kunne købe alkohol.
Forbud er ikke løsningen på alt, men det bør være et vigtigt redskab. For der er et problem. Selvom vi i de senere år har kunnet glæde os over, at forbruget er faldet markant blandt de 13-årige, er de 15-åriges forbrug stigende. 40 procent i 9. klasse har således været fulde i løbet af de seneste 30 dage, rapporterede de i 2019. Og al erfaring viser, at forbruget tager et solidt nøk opad, når de begynder på en ungdomsuddannelse. 70 procent af eleverne på erhvervsskolerne drak således 10 genstande eller mere, sidst de var til fest, har en undersøgelse vist, og formanden for de danske gymnasierektorer fortalte tidligere på sommeren om dødsdruk, elever der skulle ringes hjem eller sendes til udpumpning. Kort sagt sanseløs beruselse, i hvis kølvand risikoen for ubehagelige oplevelser, slagsmål og uønsket sex stiger. Og nok så alvorligt er det også i ungdomsårene, at alt for mange grundlægger en usund alkoholkultur, som giver dem livslange problemer.
En hævet aldersgrænse er ikke noget mirakelmiddel. Selvfølgelig vil unge stadig drikke og kunne få fat i alkohol. Men det vil sende et vigtigt signal om, at man skal være voksen for at drikke alkohol, og at uddannelse og druk ikke er to sider af samme sag. Præcis som de i øvrigt heller ikke er længere på danske arbejdspladser. Kulturændringer er mulige. Det kender vi fra rygning og fra synet på spirituskørsel. Og også den danske alkoholkultur – ikke mindst blandt unge – kan ændres.
Det kræver ansvarlige voksne. Lærere og ikke mindst forældre, der sætter tydelige rammer og selv er gode eksempler. Det er ude i hvert eneste hjem med teenagere, at kulturen langsomt skal ændres. Og politikerne kan give forældrene og skolerne en vigtig håndsrækning. Det er ikke noget stort indgreb i den personlige frihed at gøre som det meste af Europa og forlange, at man skal være 18 år, før man lovligt kan købe sin første øl.