Nationalsymbolet over dem alle, Dannebrog, har i dag på valdemarsdag officielt 797-års fødselsdag. Ifølge den overleverede legende var kong Valdemar Sejr i 1219 på korstog i det hedenske Estland. Valdemar og de danske tropper var hårdt trængt af esterne i et slag ved Lyndanise nær det nuværende Talinn.
Mismodet bredte sig blandt de danske tropper, og nederlaget var nær, da et mirakel skete: Et rødt flag med hvidt kors dalede ned fra himlen og landede i armene på den danske ærkebisp, der længe havde bedt Gud om hjælp. Flaget blev derefter ført i spidsen for den danske hær, der med fornyet mod kunne trække sig sejrrig ud af slaget.
De fleste danskere holder stadig af denne poetiske fortælling om Dannebrogs oprindelse, og selvom mange i dag nok betvivler legendens sandhed, er Dannebrog så vidt vides verdens ældste nationalflag, som stadig er i brug.
Der findes i Danmark en for mange udlændinge overvældende brug af flaget ved festlige hverdagsbegivenheder, som man måske bortset fra Norge og Sverige ikke finder i andre lande, hvor flaget er langt mere knyttet til statsmagten og som regel kun luftes af almindelige folk i konflikt- og krigssituationer. Sådan er det ikke i Danmark, hvor flaget med tiden helt anderledes er blevet folkeeje, og hvor flagning symboliserer hygge, fødselsdagsfest og hjemkomst snarere end militant nationalisme.
Som det fremgår af Kristeligt Dagblad i dag, er den folkelige tilslutning til Dannebrog stadig meget stor, men dog faldende. Udviklingen har tydeligvis noget at gøre med Danmarks nyere politiske historie, hvor ikke mindst det historisk unge parti Dansk Folkeparti har været med til at sætte dagsordenen.
Når danskerne bliver bedt om at koble Dannebrog til et politisk parti, peger 42 procent på Dansk Folkeparti. Syv procent peger på Socialdemokratiet og blot fire procent på Det Konservative Folkeparti. Disse tal må gøre ondt langt ind i hjertekulen på De Konservative, for den nationalkonservatisme, der også ligger i folkets begejstring over Dannebrog, forbindes nu med Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkepartis raison d’être bliver også her mindre og mindre tydelig.
At Dannebrog nu associeres mest med Dansk Folkeparti, har også påvirket centrum-venstrefløjens syn på det danske flag. Her er begejstringen for flaget dalende, fordi det her forstås i sammenhæng med den lukkede og protektionistiske nationalisme, som Dansk Folkeparti for venstrefløjen at se står for. Denne polarisering af den politiske debat vil desværre nok fortsætte i de kommende år med flygtningekrise, Brexit og krigen mod radikal islam – til skade for Dannebrog, der tidligere helt uproblematisk bandt danskerne sammen.