Kristeligt Dagblad mener: Danske lærere skal ikke tvinges til at vise Muhammed-tegninger

Halshugningen i Frankrig er endnu et varsel om, at Vesten må vågne op og bekæmpe den islamiske intolerance

Det begyndte med den iranske ayatollah Khomeinis fatwa over forfatteren Salman Rushdie i 1989. Den muslimske leder beskyldte Rushdies bog ”De sataniske vers” for at være blasfemisk. Det skulle straffes med døden, og Rushdie måtte i flere årtier leve i skjul omgivet af livvagter. Hans japanske oversætter blev dræbt, og hans norske forlagschef forsøgt myrdet.

Senere blev den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh myrdet for sin islamkritiske film ”Underkastelse”. I 2005-2006 fulgte mordtrusler og dramaet efter offentliggørelsen af de satiriske danske Muhammed-tegninger. Den dag i dag lever flere af de centrale personer bag tegningerne med livvagter.

I 2015 begik to islamistiske terrorister en massakre på redaktionen af det franske satiremagasin Charlie Hebdo, som havde offentliggjort tegninger af profeten Muhammed. Og sidste fredag myrdede en 18-årig tjetjensk muslimsk terrorist den franske lærer Samuel Paty, som havde undervist sine elever i demokrati og tolerance. Han fik skåret halsen over og hovedet af efter at være blevet passet op på gaden efter skoletid. Lærerens forbrydelse bestod i, at han havde vist eleverne flere satiretegninger af profeten Muhammed. Man behøver ikke kunne lide dem, men i et demokrati skal man tåle dem og tolerere, at andre tegner og trykker dem.

Udviklingen og den seneste tragedie i Frankrig rejser mindst tre store spørgsmål.

For det første var den franske lærers unge morder en person, der havde hørt om lærerens undervisning via internettet. Han boede selv 80 kilometer fra byen, hvor han myrdede læreren. En fortørnet far til en elev i klassen havde lagt hadefulde videoer på nettet med navn på læreren og skolen. Disse videoer var blevet spredt og delt på sociale medier. Videoerne med deres voldsbudskab gjorde den unge tjetjener til en uhyggelig terrorist. Den dræbte lærers kolleger har udsendt et budskab om, at de sociale medier gør deres arbejde som lærere vanskeligt. Og den franske regerings talsmand har sagt, at terrorhandlingen begyndte og sluttede på sociale medier, hvor terroristen offentliggjorde billeder af halshugningen.

Derfor: Hvordan forhindrer man sociale medier i at sprede denne slags voldsbudskaber, og hvilket ansvar har de sociale medier selv?

Det andet store spørgsmål, sagen rejser, er, om lærere skal undervise – og vise – de satiriske Muhammed-tegninger. Den debat har også taget fart herhjemme. En dansk lærer, som varslede, at hun vil undervise i tegningerne, er blevet truet på nettet og er af politiet blev rådet til at holde lav profil.

Også det er ulykkeligt. Men virkeligheden er, at ingen danske medier længere viser de satiriske Muhammed-tegninger, fordi de frygter islamistisk gengældelse og terror. Som Morgenavisen Jyllands-Posten skrev tørt konstaterende i en lederoverskift i går: ”Islamisk vold virker – også i skolen.” Nogle danske politikere vil gøre det til pensum at vise satiriske Muhammed-tegninger. Det bør ikke ske af hensyn til lærernes sikkerhed.

For det tredje rejser også dette terrorangreb det store spørgsmål om, hvordan den uacceptable udvikling kan stoppes. Islamismen truer åbenheden, tolerancen og friheden, der er kernen i de vestlige samfund, som netop i kraft af de værdier har haft en liberal og naiv indvandringspolitik.

Halshugningen i Frankrig er endnu et varsel om, at Vesten må vågne op og bekæmpe den islamistiske intolerance.