Kristeligt Dagblad mener: Dømmesyge har afløst tilgivelse

Fra USA-valg til MeToo og corona: Farlig isolation vinder frem

Den store irske forfatter William Butler Yeats skrev i digtet ”The Second Coming” fra 1919 en af de mest ikoniske sætninger om dén moderne verden, vi stadig bebor. Digtlinjen lyder på originalsproget: ”Things fall apart; the centre cannot hold.”

Nærmest profetisk forudså Yeats den polarisering, vi også i en uge som denne smerteligt gennemgår. Tingene falder i moderniteten fra hinanden, midten eller centrum holder ikke længere sammen på helheden. Fløjenes nådesløse retorik er blevet normalsproget – tydeligt illustreret i USA, hvor valgkampen og efterspillet har afsløret foruroligende splittende tendenser.

Hvordan kan et samfund hænge sammen, når indbyggerne kun taler med ligesindede, og hvor man på de sociale medier alene omgiver sig med meningsfæller? I USA er der som beskrevet i avisens valgdækning nu datingsider, hvor man – hvis man er demokrat – kan frasortere republikanere og vice versa. Ejendomsmæglere bliver rutinemæssigt spurgt, om dette eller hint nabolag nu er demokratisk eller republikansk, inden den potentielle huskøber beslutter sig.

”E pluribus unum” hed det engang om indvandrerlandet USA. Ud af mange én. Nu er landet splittet i fraktioner, midten kan ikke holde sammen på polspændingerne længere.

Tidligere på ugen gæstede den verdensberømte australskfødte sangskriver og forfatter Nick Cave Danmark. Med citatet fra Yeats ovenfor slog han på en velbesøgt pressekonference på Det Kongelige Bibliotek i København, beskrevet her i avisen onsdag, til lyd for at mobilisere midten og modsætte sig polarisering og ekstremisme.

Med fløjenes overtagelse af midten følger en renhedskult, hvor alt det, man ikke kan lide, skal renses ud. Bøger, man ikke kan acceptere efter nutidens normer, må ikke læses længere. Forfatternavne, der i dag anses for farlige, fjernes fra universitetsbygninger af en skræmt ledelse, statuer væltes i bybilledet. ”Dur ikke! Væk!”, som en vis anden død hvid mand, denne gang fra Danmark, engang skrev.

For Nick Cave er løsningen religiøs: Vi må genindsætte den kristne tilgivelse, for ellers løber dømmesygen løbsk. Det er menneskeligt at fejle, ja, vi er mennesker, fordi vi fejler, mener han – og når man erkender sin fejlbarlighed, åbnes for tilgivelsens mulighed.

Polariseringen næres også af en hastig medieudvikling. En medieudvikling, som alle tager del i, men som et stigende antal mennesker samtidig opdager farerne ved.

I et stort interview i fredagens avis slår tidligere forlagsdirektør Johannes Riis fra Gyldendal til lyd for – som Nick Cave – at se udviklingen i lyset af sekulariseringen: ”Kristendommen er blevet trængt i baggrunden. Vi bliver ikke længere præget af kristendommen og dens nådebegreber, som vi var før. Og så er der heller ingen tvivl om, at de sociale medier har en stor betydning i alt dette her. Ting, der før måske blev hvisket og sagt i krogene, kommer nu frem for fuld udblæsning på de sociale medier.” Samme tendens ser Riis i dele af MeToo-debatten. Dømmesygen afløser eftertanken, udskamning overtager nådesbegrebet. Og i en tid, hvor vi – med en tredje tendens, ud over polariseret USA-valg og ditto kønsdebat – alle er sendt hjem i isolation, ser det ikke godt ud for den fælles samtale og det mellemmenneskelige møde.

Men husk: USA har før været i krise, værst under Borgerkrigen. Kønnene har før ført kamp, mest uforsonligt i 1970’erne. Og pandemier har før hærget verden, og den overlevede. Vi må håbe på denne historiens lære: at det bliver godt igen. Den uforsonlige fløjretorik må ikke få det sidste ord.