Kristeligt Dagblad mener: EU må bygge på retsstater

Polen og Ungarn skal leve op til EU-krav om retsstatslighed

Kristeligt Dagblad mener: EU må bygge på retsstater

Det har bragt EU i en svær situation, at Polen og Ungarn ikke vil anerkende den nye retsstatsmekanisme, som man skal leve op til for at få penge udbetalt fra EU’s genopretningsfond. Man kan lige nu ikke gennemføre loven, der skal hjælpe dele af Europa gennem coronakrisen. Og der er god grund til, at der strides om det retsstatslige. Situationen er bekymrende. Man begrænser regeringskritiske medier og forfatningsdomstolen i Ungarn, og der kan fyres dommere af politiske grunde i Polen. Det ville være godt for alle, ikke mindst for landene selv, at ændre kurs på områderne. Men EU bør tænke grundigt over, hvordan man går til den ændring.

Skal EU gå styrket ud af konflikten, må man også se på de mønstre i sagen, som vil melde sig igen som udfordringer. For det første har man haft svært ved at definere, hvad man forstår ved retsstatslighed. Kriterierne kritiseres for at være luftige. En del ungarere og polakker vil af samme grund se kampen om retsstatslighed som del af den værdipolitiske modsætning. Og den skal EU naturligvis kunne rumme. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, siger, at EU vil kunne gennemtvinge indvandring til Ungarn, hvis EU-mekanismen for retsstatslighed vedtages. Man skulle forlængst have skelnet klart og umisforståeligt mellem, hvad der er værdipolitik, og hvad der er retsstatslighed.

For det andet bør europæerne passe på med den tankegang, der ligger bag talen om ”vetoret”, når afvigere udfordrer flertallets linje. Det samme skete, da Danmark og andre lande var skeptiske over for at skulle betale mange milliarder til genopretningsfonden. Her talte man både om ”veto” og ”afpresning”. Men holdningen bag den slags udtryk er demokratisk tvivlsom. Demokrati kan kendes på, hvordan mindretal behandles, og det duer ikke at se uenige mindretal som sabotører, der stikker en kæp i hjulet på flertallets gode arbejde.

For det tredje viser striden, hvorfor der er pres på de langsomme beslutningsprocesser i EU, hvor 27 lande skal blive enige. Det diskuteres i Tyskland og Frankrig, om EU skal have flere flertalsbeslutninger, så et enkelt land ikke kan stoppe en politisk proces. EU vil uden tvivl kunne handle hurtigere og mere effektivt i for eksempel udenrigspolitik med sådan en ændring.

Men for Danmark og andre små lande er det en delikat balance at røre ved. Det er unikt i Europas historie, at småstater har noget at skulle have sagt på store politik-områder. Gennem størstedelen af historien har stormagter truffet de vigtige beslutninger hen over hovedet på de små. Det sker naturligvis stadig på nogle måder. Men fra en danske synsvinkel er der grund til at bide mærke i den principielle forskel, for man kan om 50 år stå og kigge tilbage på denne tid som en parentes, der havde skabt en ny form for demokrati på kontinentet, men som vendte tilbage til de stores magt over de små.