Manus mystiske mavefornemmelse

Den tidligere radikale ministers partiskifte virker ikke troværdigt, skriver Jakob Holm i dagens leder

Nogen intellektuel eller ideologisk begrundelse for Sareens partiskifte er han ikke kommet med: Det er i stedet noget med at ”følge sit hjerte”, lytte til mavefornemmelser og bare føle sig frem.
Nogen intellektuel eller ideologisk begrundelse for Sareens partiskifte er han ikke kommet med: Det er i stedet noget med at ”følge sit hjerte”, lytte til mavefornemmelser og bare føle sig frem. . Foto: Emil Haugaard.

Leder: ”Jeg har været i tvivl i lang tid, og jeg er blevet ved med at skele over til Alternativet. Til sidst kunne jeg mærke, at jeg var nødt til at følge mit hjerte.”

Med denne begrundelse valgte den tidligere kirkeminister og medlem af Radikale Venstres folketingsgruppe Manu Sareen palmesøndag at melde sit partiskifte ud til pressen og de sociale medier, hvor historien et par timer var dominerende, indtil den nærmest druknede ved nyheden om tidligere statsminister Anker Jørgensens (S) død.

Meddelelsen fra Manu Sareen søndag var ellers lidt af en overraskelse. For efter det personlige valgnederlag sidste sommer, hvor han slet ikke blev valgt ind på Christiansborg, bebudede Sareen højlydt, at han ”ikke længere kunne forestille sig et liv i politik igen”, for han havde ”så meget lyst til at prøve noget nyt”.

I februar blev Manu Sareen så alligevel opstillet igen som radikal folketingskandidat på Nørrebro i København. Men efter genopstillingen for Radikale Venstre kunne han ”mærke, at det føltes forkert”. Han skulle bare ”noget andet end sit gamle parti”, lod han en måbende omverden forstå søndag.

Nogen intellektuel eller ideologisk begrundelse for Sareens partiskifte fulgte ikke med meldingen. Det er noget med at ”følge sit hjerte”, lytte til mavefornemmelser og bare føle sig frem. På denne måde kan man læse og forstå meldingen fra Sareen som en del af den infantilisering af dansk politik, der finder sted i disse år, hvor det stærke politiske argument ofte må vige for fornemmelser, følelser eller folkestemninger.

De manglende klare argumenter for partiskiftet gør det også svært at blive rigtig klog på den tidligere toppolitikers egentlige motivation. Har Sareen vitterligt pludselig set lyset hos Alternativet, den store overraskelse ved det seneste folketingsvalg, eller skønner han, at det nye parti bare er et bedre og måske nemmere trinbræt tilbage til en karriere i Folketinget?

Manu Sareen tabte som bekendt sit mandat til Ida Auken ved sidste valg, og siden da er den tidligere Venstrepolitiker Jens Rohde kommet til som potentiel stemmesluger i Radikale Venstre, så konkurrencen for partiets fremtidige folketingskandidater må forventes at blive hård.

Med nyheden om Anker Jørgensens død samme dag som Sareens partiskifte blev danskerne mindet om en politiker, der om nogen var personificeringen af troværdighed i dansk politik. Mange var politisk uenige med Anker Jørgensen, men alle havde i udgangspunktet tillid til ham som politiker.

Man vidste, hvor man havde ham. Selvfølgelig kan man skifte holdning rent politisk, men man skal passe på, for det styrker ikke troværdigheden, og den har det ikke alt for godt i dansk politik.