De fleste af os fik i 2020 et intimt forhold til mundbind. Ja, ordet er uskønt, de er irriterende, vi kan angiveligt ikke finde ud af at anvende dem korrekt, og myndighedernes udmeldinger om deres effekt har i bedste fald været uklare.
Alligevel bærer vi dem. Om ikke med smil, så fordi vi i vidt omfang er en befolkning, som gør, hvad der bliver sagt. Og det er godt. For selvom vi ikke kender den nøjagtige effekt af mundbind eller for den sags skyld af håndsprit, så ved vi, at det er vores fælles evne til i stor skala at tilpasse vores adfærd, som i sidste ende begrænser smitten.
Evnen til at følge anvisninger har sammen med konsekvent og hurtigt politisk handling givet Danmark en række fordele i kampen mod corona, både i foråret og aktuelt. Samtidig er det tydeligt, at manges tillid til myndighederne er ved at være slidt.
Det er menneskeligt, at trætheden ved restriktioner, ugentlige pressemøder med nye tal og retningslinjer og krav til begrænset social kontakt har meldt sig, ligesom regeringen og myndighederne også har bidraget til den svækkede tillid med dårligt kommunikerede og indimellem modstridende udmeldinger. Hvorfor var mundbind for eksempel i foråret angiveligt uden effekt, mens de aktuelt ifølge myndighederne er afgørende for at begrænse smitten?
Aktuelt er det beslutningen om at aflive alle landets minkbesætninger, som skaber strid på Christiansborg og undren i befolkningen. Hvad er dokumentationen for den beslutning? Er det en politisk beslutning, eller sker det på sundhedsmyndighedernes anbefaling? Hvornår vælger regeringen det ”ekstreme forsigtighedsprincip”, og hvornår gør den ikke?
I takt med at tilliden i befolkningen svinder, vejrer oppositionen også morgenluft. Kampen mod corona er ikke længere en entydig vindersag for Mette Frederiksen (S) og regeringen.
Det er helt rimeligt og også nødvendigt, at regeringen bliver udfordret på sine beslutninger og mødes med relevant kritik. Samtidig er det værd at holde sig for øje, at netop vores evne til samarbejdende folkestyre, hvor afgørende beslutninger træffes af brede flertal hen over midten og ikke gøres til genstand for parlamentarisk nid og nag, er fundamentet både for det velfungerende samfund, vi har, og for vores evne til at komme godt igennem coronakrisen.
I går kom så meldingen om, at en effektiv vaccine kan være nært forestående. Det er i sagens natur særdeles positivt, selvom der endnu forestår yderligere testning og en lang række uafklarede spørgsmål om produktion og distribution af en kommende vaccine.
Det er for tidligt at flå mundbindet af i begejstring. Men hvis Danmark er i stand til at holde smitten nede gennem efteråret og vinteren, og en vaccine faktisk kan distribueres i første del af 2021, vil vi være blandt de vestlige lande, som er kommet bedst igennem krisen.
Det vil i vidt omfang være et resultat af en befolkning, som nærer tillid til myndighederne, og et folketing, som indtil nu har stået sammen om den nationale strategi. Ansvaret for, at det forbliver sådan, påhviler både opposition og regering – og ja, i sidste ende os alle sammen.