Mens den europæiske dagsorden i disse dage er optaget af katastrofale skovbrande i Sverige og Grækenland, af den skærpede tone mellem Iran og USA og den tiltagende handelskrig mellem EU og USA, spillede EU-Kommissionen i nærmest ubemærkethed i går ud med en ny migrantplan, der skal tage presset af Italien og i det hele taget dæmme op for strømmen af migranter, der krydser Middelhavet for at komme til Europa.
Man kan måske sige, at planen ikke er megen opmærksomhed værd, og at den kun får, hvad den fortjener. Men det er forkert. Planen kan få vidtrækkende konsekvenser, fordi den viser sig at være blot endnu et af flere virkningsløse EU-tiltag over for migrant- og flygtningekrisen, og fordi den endnu en gang udstiller, at EU ikke kan eller vil sætte effektivt ind mod et af de største problemer i fællesskabet: den ukontrollerede indvandring.
Den nye migrantplan går ud på, at EU-lande vil modtage 6000 euro, svarende til 45.000 kroner, for hver migrant, som landet tilbyder at tage imod. Der tilbydes også støtte til EU-lande, der vil huse ”kontrollerede centre” for migranter. Det er så meningen, at migranter, der reddes i EU-området, for eksempel Middelhavet, skal flyttes til disse. Ud over den kontante afregning vil et EU-land, der bliver vært for et ”kontrolleret center”, også få vagter, asyleksperter og administrativt personale fra EU-kontorer. Migranter, der samles op uden for EU-område, skal ifølge planen flyttes til såkaldte ”udskibningssteder” i tredjelande.
Planen er en udmøntning af det kompromis, som de 28 regeringsledere blev enige om på et EU-topmøde i slutningen af juni i år, et topmøde, der kom i stand ikke mindst på grund af Italiens udmelding om, at nu var det nok, nu skulle der ske noget. Juni-topmødet havde svært ved at nå til enighed om noget som helst, og kompromiset blev disse kontrollerede centre og så i tilgift en pose penge pr. migrant.
Der er intet, absolut intet, der tyder på, at noget EU-land vil melde sig som vært for et af disse centre, uanset hvor mange euro der måtte følge med. Tværtimod forlyder det allerede fra enkelte lande, at uanset hvad, så er døren lukket.
Det er svært at forestille sig et af de store EU-lande som Tyskland eller Frankrig gå i spidsen, og selvom det skulle ske, gør et par centre rundtomkring hverken fra eller til. EU har i årevis diskuteret kvoter, nu kan man diskutere centre, og intet af det vil løse det altoverskyggende problem: Hvad vil EU-landene gøre for at stoppe migrationen, hvad vil man gøre med de tusinder af mennesker, migranter og flygtninge, der rent faktisk kommer i land i et EU-land, og hvad vil man gøre med de tusinder, der lever illegalt i et EU-land?
Tiden og problemets omfang kalder på langt mere effektive og mere langsigtede løsninger end den, som EU- Kommissionen på vegne af de 28 EU-landes regeringer præsenterede i går.