Kristeligt Dagblad mener: Der skal fortsat være plads til den traditionelle kønsopfattelse

Der skal fortsat være plads til den traditionelle kønsopfattelse

Hvis man fremover vil undgå at komme i karambolage med dansk lovgivning, skal man være woke. Og hvis man ikke ved, hvad det betyder, er man nok på den, for så er det sandsynligt, at man er så gammeldags, at man synes, køn og biologi har noget med hinanden at gøre. For læsere, der ikke har gået i den identitetspolitiske skole, kan det oplyses, at woke på jævnt dansk betyder, at man er oppe på dupperne, når det kommer til politisk korrekthed.

Og hvad har det så med dansk lovgivning at gøre? Tilsyneladende stadigt mere. Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i dag lægger regeringen i sit lovkatalog for det kommende folketingsår op til at udvide gruppen af minoriteter, der beskyttes mod hadforbrydelser, hadtale og diskrimination.

Fremover skal det ikke længere kun være forbudt at diskriminere på grund af ”race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering”. Nej, det skal også være forbudt at forskelsbehandle på baggrund af ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika”. Hvis man vil vide, hvad det betyder, er der hjælp at hente i en udgivelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2018, hvor der er knyttet en ordliste til. Kønsidentitet betyder ”ens indre og individuelle oplevelse af sit køn”, kønsudtryk er den måde, ”man udtrykker sit køn på gennem tøj, frisure og bevægelser”, og kønskarakteristika er ”legemlige egenskaber, der karakteriserer kønnet”.

Det går hurtigt i den identitetspolitiske æra. Det var først i 2017, at Danmark som det første land i verden fjernede de såkaldte transdiagnoser fra den del af sygdomslisten, der vedrører psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, og man kan ikke bebrejde almindelige mennesker, hvis de har svært ved at følge med i lgbti-definitionerne.

Mens de fleste formentlig kan være enige om, at alle mennesker skal behandles respektfuldt og med tolerance, må man spørge, om en lovgivning, der begrænser retten til at ytre sig, når det gælder de seneste tendenser i den mest kønsbevidste del af befolkningen, ikke netop er udtryk for det modsatte. Nemlig en stor intolerance over for den brede del af befolkningen, der mener, at køn er biologisk bestemt, og at der kun findes henholdsvis mænd og kvinder.

Traditionelt har domstolene fortolket diskriminationsparagrafferne liberalt, idet hensynet til ytringsfriheden vejer tungt. Og det bliver der brug for, hvis et flertal i Folketinget vedtager lovændringerne. Man kan således forestille sig sager om diskrimination, hvis en ”kvinde med mandlige kønskarakteristika” – det, de fleste vil kalde en mand, der har skiftet køn – bliver forvist fra kvindernes omklædningsrum, fængselsafdelinger eller sportsgrene. Og vil der kunne rejses sager mod trossamfund for at være ekskluderende, hvis de hævder, at der kun findes to køn, og i øvrigt er glade for den populære bryllupssalme ”I blev skabt som mand og kvinde”? Tidsånden flytter sig hurtigt i disse år, men det behøver lovgivningen ikke at gøre.