Man bliver ikke europamester uden en ekstra indsats. Det gør sig desværre også gældende, når det handler om alkohol, hvor danske unge gang på gang indtager en kedelig førsteplads på alle opgørelser over alkoholindtag. Den position fastholder Danmark også i den opgørelse, Verdenssundhedsorganisationen WHO offentliggjorde tidligere på året. Heraf fremgik det, at 82 procent af alle danske 15-årige har prøvet at drikke alkohol, mens det gennemsnitligt kun gør sig gældende for 59 procent af alle europæiske jævnaldrende. Herhjemme har 42 procent af de 15-årige desuden været fulde mindst to gange, mens gennemsnittet for hele Europa er 20 procent.
Selvom der er små positive skridt i retning af et mindre alkoholforbrug, bør tallene mane til eftertanke. Dels ved man, at der er en ganske tæt sammenhæng mellem et usundt forhold til alkohol i ungdommen og et decideret alkoholmisbrug senere i livet, dels har et højt alkoholforbrug i ungdommen også direkte indflydelse på trivsel og indlæring.
I den store artikelserie ”Danmark drikker”, som indledtes her i avisen fredag i sidste uge, beskriver en ung mand i dagens avis, hvordan alkohol ofte var den sociale lim for fællesskabet i gymnasietiden. Om fredagen mødtes man i en nærliggende park for at drikke og hygge, man spillede ”ølbowling”, og da gymnasiet indførte promilletest ved gymnasiefesterne, overvejede man at boykotte festerne, så der ikke skulle spekuleres i at skrue ned for alkoholen.
Alkohol har til alle tider været en del af ungdomslivet, hvilket ikke er overraskende, da de unge jo spejler sig i en forældregeneration, der også ofte kobler hygge lidt for tæt sammen med alkohol. Men når alkohol i værste fald bliver en betingelse for at være sammen, opløses hyggen bogstaveligt talt i sprit for at blive erstattet af noget, der bedst kan betegnes som en afsporing. Faktisk giver 42 procent af alle unge i alderen 15-25 år udtryk for, at de har følt sig presset til at drikke mere, end de havde lyst til.
Det bør ikke være en selvfølge, at danske unge år efter år har et så markant højere alkoholforbrug end deres jævnaldrende i det øvrige Europa. Man kan derfor godt forstå, at stadig flere organisationer, deriblandt Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen samt Alkohol & Samfund, nu taler for, at årtiers velmente kampagner skal følges af lovgivning, eventuelt i form af en 18-års grænse for køb af alkohol.
Hvad er eksempelvis logikken i, at 16-årige i dag ikke må købe alkohol på et værtshus, mens de i supermarkedet lige ved siden af må købe lige så mange øl og alkoholsodavand, som de har lyst til? At indføre en generel 18-års grænse for alkohol vil naturligvis ikke få alle unge til at holde sig fra alkohol, men det vil sende et tydeligt signal, og det er derfor værd at indsamle erfaringer fra de mange lande, der allerede i dag har indført en 18-års grænse for alkohol. At lade stå til vil være uansvarligt.