Hovedpine, feber, kuldegysninger og ømhed i muskler og led. I takt med at bladene falder af træerne, og temperaturen dykker, stiger antallet af danskere, der må lægge sig på langs med en influenza. Men selvom virusinfektionen kan være nok så ubehagelig for den ramte, der i svære tilfælde kan være flere uger om at komme helt til hægterne igen, er den ganske ufarlig for de fleste mennesker. Omvendt kan en influenza udvikle sig alvorligt og i nogle tilfælde livstruende for ældre og kronisk syge, da virusinfektionen kan blive startskuddet til en ond cirkel af andre sygdomme.
Af samme årsag tilbyder Sundhedsstyrelsen gratis influenzavaccinationer til de grupper af borgere, der er i risikogruppen for alvorlig influenzasygdom.
Men det er ifølge Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør ved Nordsjællands Hospital, slet ikke tilstrækkeligt, at det kun er borgere inden for risikogruppen, der lader sig vaccinere. Hvis man vil situationer som sidste sæsons massive influenzaudbrud, der fik en dødelig udgang for 1.644 danskere, til livs, må mange flere lade sig vaccinere. Også selvom de er sunde og raske.
”Det kan godt være, at en influenzavaccination ligger en frisk og rørig person fjernt, da sygdommen maksimalt koster lidt tid på langs. Men vaccinen bør ikke kun være noget, du tager imod for din egen skyld, men derimod for fællesskabets. For smitter du din svagelige, ældre mor, kan det have langt større konsekvenser for hende, end det har for dig. Derfor skal vi tænke på det at lade sig vaccinere som en hensynsfuld, medmenneskelig opgave, der kan betyde alverden for andre mennesker.”
Og Bente Ourø Rørth taler af erfaring, for hospitalsdirektøren oplevede selv, hvordan influenzasæsonen 2017-2018 lagde Nordsjællands Hospital ned. Fra midten af januar til midten af marts i år blev over 200 patienter indlagt med influenza – om ugen. Mange af dem blev isoleret på enestuer. Samtidig blev en del af personalet selv ramt og smittede sandsynligvis også andre kolleger og patienter.
Derfor tilbyder Bente Ourø Rørth hvert år influenzavacciner til sine ansatte. Men vil man de store udbrud med dødsfald til livs, kræver det en vilje fra den enkelte borger, for tiden kalder på, at man tænker fællesskabet ind i sin beslutning, mener hun:
”Vi bliver som individer nødt til at tage de her influenzaudbrud alvorligt og lade os vaccinere, også selvom man måske ikke har en ægtefælle med kol eller ser sine gamle forældre så ofte. For det kan lige så godt være den ældre dame i supermarkedskøen eller flypassageren tre rækker væk, du smitter. Vi er langt mere mobile i nutidens samfund, og det giver desværre influenzaen bedre vilkår for at sprede sig.”
Og når det er videnskabeligt bevist, at de alvorlige bivirkninger ved en influenzavaccine er ekstremt sjældne, og den tilmed ikke koster mere end 175 kroner hos lægen for personer under 65 år, har vi ifølge Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitet, en moralsk forpligtelse over for vores medmennesker til at lade os vaccinere:
”Jeg mener helt afgjort, at vi skal handle, når vi med en ganske lille indsats, som en influenzavaccine udgør, kan være med til at forhindre, at de dårligere stillede i samfundet bliver alvorligt syge eller dør. Hvis ikke vi som raske mennesker viser hensyn og hjælper de svage, er de ilde stedt.”
Det er i virkeligheden ikke meget anderledes, end at vi passer vores hygiejne ved et toiletbesøg, mener professoren.
”Det gør vi heller ikke kun for vores egen skyld, men ud fra en målsætning om ikke at gøre andre syge.”
På Københavns Universitet mener professor i virologi Allan Randrup Thomsen dog, at tilskyndelsen til en massevaccination af den danske befolkning er et drastisk skridt at tage, da det primært er personerne i risikogruppen og ikke de raske borgere, der har noget at vinde ved en vaccine:
”Det er svært at finde overbevisende resultater, der påviser en klar effekt på for eksempel antal sygedage og indlæggelser, når det gælder vaccinerede personer, der ikke tilhører risikogrupperne. Har du særligt udsatte personer i din omgangskreds, som en ældre mor eller en bedstefar med kol, kan det selvfølgelig være fornuftigt at få vaccinen. Men det vil jo grundlæggende være mere gavnligt, hvis det er dem og ikke dig selv, der bliver vaccineret.”
Selv hvis hele Danmark endelig fik det årlige stik i armen, ville der tilmed ikke være nogen garanti for, at den enkelte dansker slap for at blive smittet med influenza, siger Allan Randrup Thomsen, for så effektiv er influenzavaccinen ikke. En af årsagerne er, at en influenzavirus ændrer sig genetisk, derfor kan man ikke give den samme vaccine år efter år.
”Årets vaccine er derimod baseret på den virus, der har huseret under den sydlige halvkugles vintersæson, så den er med andre ord lavet på forudsigelser af, hvad der kommer til at ramme os heroppe i Norden i den kommende sæson. ”
Det betyder ifølge professoren, at videnskaben nogle gange rammer plet, mens den andre gange skyder ved siden af. Sidste år var vaccinen for eksempel ikke særligt beskyttende, da det ikke var den ventede influenza, der dominerede herhjemme.
Derfor stiller Allan Randrup Thomsen sig skeptisk over for idéen om at opfordre befolkningen til at lade sig stikke med en vaccine, der ikke er 100 procent effektiv. For det kan i værste fald have konsekvenser for vores generelle holdning til det at lade os vaccinere, mener han:
”Det er klart, at vi har alt at vinde i forhold til personer i risikogrupperne, og derfor skal de tilbydes vaccinen, uanset hvor godt den viser sig at beskytte dem. Men sætter man himmel og jord i bevægelse for at opfordre det brede samfund til at få en vaccine, som så viser sig ikke at være effektiv, og hvor folk alligevel bliver syge, risikerer vi at avle en skepsis, der kan føre til mistro og i værste fald modstand mod vacciner generelt i befolkningen. Det scenarie ville være helt utroligt skidt, og den risiko synes jeg ikke, det er værd at løbe. For vi skal virkelig værne om, at der i Danmark er en generel respekt for vaccinationsprogrammet.”
På Nordsjællands Hospital understreger Bente Ourø Rørth da også vigtigheden af, at man som borger bliver vaccineret på et oplyst grundlag, så forventningerne til vaccinen ikke overskrider dens faktiske effekt. Men så længe det er tilfældet, frygter hun ikke risikoen for en vaccineskepsis.
”Og i bedste fald kan en vaccination af den brede befolkning være med til at redde ældre og svageliges liv, derfor bør vi gøre forsøget,” siger hun.
På Christiansborg mener formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Liselott Blixt (DF) dog, at man med vaccinationen af borgere i risikogrupperne allerede gør rigeligt for at begrænse smitten. Og mere skal der ikke gøres, for når det kommer til en for de fleste menneskers tilfælde ufarlig sygdom som influenza, bør man som borger have ret til at tænke sig selv over fællesskabet.
”Nu er jeg selv en af dem, der aldrig har haft en influenza. Skulle jeg så til at påføre min krop en virus for at gardere mig imod noget, jeg aldrig har lidt af, for andre menneskers skyld? Det synes jeg ærligt talt giver associa- tioner til et slags samfund, jeg ikke har lyst til at være en del af. Man skal være velkommen til at lade sig vaccinere for influenza, men man skal da primært gøre det for sin egen skyld.”