I foråret skete der noget, som virksomhedskonsulent og civilingeniør Camilla Kring ikke havde troet var muligt. Nærmest fra den ene dag til den anden så hun virksomheder, hvor ansatte fik fleksibilitet i balancen mellem arbejds- og familieliv. Det er noget, hun har arbejdet med, siden hun for 15 år siden forsvarede sin ph.d. med titlen: ”Arbejdsliv og familieliv. Get A Balance!”.
”Det er tankevækkende, i hvor høj grad vores samfund er indrettet efter den model, arbejdsmarkedets parter indførte for omkring 100 år,” siger hun og henviser til den såkaldte 8-8-8 model, hvor arbejderne har ret til otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile.
”Modellen er lavet til industrisamfundet, hvor systemet kom før mennesket i ledelsesteorien, og hvor 80 procent af en virksomheds værdi var materiel. I dag er 80 procent af virksomhedens værdi knyttet til immaterielle værdier, hvilket gør det nødvendigt at gentænke vores forestilling om arbejdstid og arbejdsrytme og i højere grad tilpasse arbejdstider og arbejdssteder til det enkelte menneske.”
Hun mener, at forårets nedlukning viser nogle af de ting, der vil blive normen på fremtidens arbejdsmarked. Her vil arbejdslivet blive mere flydende og mere fleksibelt. Hun siger:
”Nogle mennesker foretrækker en vis ensartethed i deres arbejdsliv og faste arbejdstider, men andre vil gerne have en arbejdsrytme med større variation. Der vil også blive mulighed for at tage højde for den enkeltes døgnrytme, og i det hele taget vil vi se forsøg på at skabe et mere individuelt livsdesign, som kan passe ind i en kollektiv sammenhæng.”
Professor Thomas P. Boje fra institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet forsker blandt andet i forholdet mellem familie- og arbejdsliv. Han mener, at pandemien og hjemsendelsen af arbejdskraften har givet mange virksomheder vigtige erfaringer, som vil føre til et mere flydende og fleksibelt arbejdsliv. I hvert fald for en del af arbejdsstyrken.
”Mange virksomheder har været tilbageholdende med hjemmearbejdspladser, fordi der var en ubegrundet frygt for, at folk ville arbejde mindre effektivt og systematisk. Det har coronaen modbevist, men til gengæld har mange lønarbejdere fundet ud af, hvor meget det betyder at være en del af et kollektivt netværk på arbejdspladsen. Der er også mange medarbejdere, som har mærket, hvor sårbare og isolerede de bliver, når de sidder hjemme uden at være i kontakt med deres kolleger. De har mistet kreativiteten og den daglige sparring med kolleger.”
Når der tales om et fremtidens arbejdsmarked præget af større fleksibilitet og bedre mulighed for balance, taler man ifølge Thomas P. Boje om nye skel på arbejdsmarkedet mellem de fastansatte og de løst ansatte og mellem vidensarbejdere og arbejdere med manuelt arbejde.
Da Danmark lukkede ned, var det således langtfra alle, som kunne passe deres job fra hjemmet. En opgørelse viser, at det var 40 procent, som arbejdede hjemme regelmæssigt under nedlukningen. Højest var andelen i Region Hovedstaden, hvor halvdelen arbejdede hjemme, mens andelen var lavest i Region Nordjylland. Her var hver tredje på hjemmekontoret under nedlukningen.
”Det er dem med abstrakt arbejde, som også i fremtiden har mulighed for denne fleksibilitet, og det betyder, at der vil opstå yderligere skel og sociale skævheder på arbejdsmarkedet, hvor blandt andre murere, slagteriarbejdere og butiksansatte vil have andre vilkår end vidensarbejdere, der uden besvær kan arbejde hjemmefra. Der vil således ikke kun være en øget skævhed i løn, men også en voksende skævhed i den belastning, som arbejdet påfører den enkelte.”
Længe inden coronaen har fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, som har baggrund i statskundskab, holdt foredrag, hvor hun har beskrevet en ny måde at arbejde på. Hun har talt om en tilgang til arbejdet, som er flydende, men hvor der sikkert også vil være en arbejdsplads, man møder på. I hvert fald af og til.
”For unge er det meget hårdt, hvis man hele tiden skal arbejde på distance og ikke ses med kollegaer. Vi ved, at fællesskaber er vigtige, når unge skal vælge, hvilken arbejdsplads de kan se sig selv på. Skal man tiltrække de rigtige medarbejdere, må man huske, at selvom vi har en digital motorvej, som gør det muligt at gå på arbejde med pyjamasbukserne på, vil trivslen blegne for mange mennesker, hvis de ikke af og til møder det fællesskab, som er på en arbejdsplads.”
Hos møbelgiganten Ikea har man længe markedsført møbler til en indretning, der gør det muligt at kombinere arbejds- og familieliv på lidt plads. Ifølge Anne-Marie Dahl er de små skriveborde og reolsystemer i Ikeas kataloger billede på, hvor udviklingen generelt er på vej hen, alt mens opgørelser viser, at den danske arbejdsstyrke de seneste 15 år har pendlet som aldrig før. Pendlingen er steget med 35 procent i de 15 år, og i gennemsnit rejser en pendler 44 kilometer om dagen.
”Pendling er en kæmpe miljøudfordring. På sigt vil man se skævt til privatbilismen, som man i dag ser skævt til cigaretrygning, og det taler for, at man kun kører på arbejde, når det er nødvendigt og ellers bruger digitale møder.”
Efter forårets nedlukning kunne man i internationale medier læse om digital mødetræthed, fordi møder, hvor man sidder ved en skærm, virker drænende. Vil man mon i fremtiden luske ud i bilen og køre til kontoret for at undgå den slags møder, selvom man har friheden til at lade være?
Anne-Marie Dahl tror, at den udbredte brug af digitale møder på længere sigt vil skabe en arbejdspladskultur med flere korte møder.
”Og det vil ingen brokke sig over.”