Den sidste uge i oktober havde Rikke Tjørring haft rygende travlt på arbejdet. Så lørdag eftermiddag trængte hun virkelig til sin løbetur. Med grus under fødderne og skyer over hovedet mærker hun nemlig sit åndedræt og samler energi til den kommende uge. I et naturskønt område lidt uden for København løb hun forbi en familie, der ikke havde deres hund i snor. Det var ellers tydeligt markeret som forbudt. Pludselig fik den lille hund næsten spændt ben for Rikke Tjørring.
”Er I søde at få den stoppet?”, sagde hun til familien.
Moren undskyldte, og datteren løb efter hunden – lige ind foran Rikke Tjørring, der skreg, inden hun faldt ned på græsset. Da hun løb videre, var hun ked af det på alles vegne.
”Det er faktisk ret indgribende, at dyr, jeg ikke ønsker kontakt med, stopper mig på min løbetur. Når jeg er i mit meditative frirum og bliver nødt til forholde mig til løse hunde, der vil i kontakt med mig, bliver jeg afbrudt i min mentale pause. Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg føler, at mine grænser bliver overtrådt, og at der er mere plads til hunden end mig i det offentlige rum,” siger hun, der i øvrigt har stor respekt for ejeres kærlighed til deres hund og ikke kan udelukke, at hun en dag selv anskaffer sig en.
Der er mellem 600.000 og 800.000 hunde i Danmark. I coronatiden, hvor mange færdes mere i naturen, er det svært at overse de mange firbenede væsener. Mens nogle insisterer på at klappe enhver hund, de får øje på, foretrækker andre at gå i en stor bue udenom, fordi de måske bliver utrygge eller irriterede. Hvordan balancerer man hensynet til hunden over for hensynet til de forbipasserende?
Der er ingen tvivl om, at nogle hunde skaber utryghed i det offentlige rum, mener Allan Halberg. I sit arbejde som hundeadfærdsterapeut møder han en del mere eller mindre ustyrlige hunde.
”Det er en udbredt misforståelse blandt hundeejere, at vi ikke må sige nej eller tale fast og bestemt til vores hund. Men når ejeren er handlingslammet, fordi godbidden ikke længere virker, begynder hunden at lave ballade. Ligesom børn ikke kun skal have slik og kager og i Bonbon-land, har hunde også brug for at vide, hvor de befinder sig i hierarkiet,” siger han.
Selv har Allan Halberg tre hunde, som han gerne lufter uden snor på områder, hvor det er tilladt, for eksempel i en af landets 246 statsejede hundeskove. Han ser det som sin pligt, at hans hunde ikke bryder ind i andre menneskers privatsfære. Men somme tider møder han mennesker, der har en unormalt stor frygt for hunde og for eksempel beder ham om at kalde dem til sig. Det synes han kan være lidt irriterende, hvis hundene slet ikke har søgt kontakt.
”Hvis en velopdragen hund ikke engang kan gå forbi en person, uden det giver anledning til stor frygt, burde personen måske arbejde med netop den frygt. Vi har et samfund, der tillader hunde, så hvis de ellers opfører sig ordentligt, skal de have lov at være her,” siger han.
Ja, løse hunde i offentligheden kan bestemt skabe utryghed, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse. Men det er hans indtryk, at problemet er blevet mindre, siden det i 1991 blev lovpligtigt, at hunde skal mærkes og registreres i Dansk Hunderegister. Det har været medvirkende til, at hundeejere er blevet mere ansvarsfulde, mener han.
”Det er min oplevelse, at folk er gode til at gå til hundetræning, konsultere adfærdsbehandlere og opsøge dyrlæger. Så vil der altid være nogle hundeejere, der aldrig skulle have haft hund. Men hovedparten er efter min overbevisning klar over, at hunden ikke må gå rundt og skabe frygt,” siger han.
Og så er der jo gode argumenter for, at hunde får lov at gå løs på steder, hvor det er tilladt.
”Hunden kan bevæge sig helt anderledes, når den er uden snor. Den er ikke forhindret i at bruge sit kropssprog og kommunikere med andre,” siger Jens Jokumsen.
Men han anbefaler hundeejere at spørge andre mennesker og hundeejere om lov, inden de lader deres hund hilse.
”Rigtig mange hunde vil komme i en situation, hvor de vil løbe efter enten vilde dyr, som de kommer til at forstyrre, eller andre hunde og mennesker, som de kommer til at gøre bange eller utrygge,” siger han.
Da hunde i deres natur er opsøgende, kan vi slet ikke undgå at forholde os til dem. Det forklarer Jill Byrnit, der har en ph.d. i evolutionspsykologi og en bachelor i biologi, og som interesserer sig for forholdet mellem mennesker og dyr. Biologisk set betyder hundes store hjørnetænder og medfødte jagtinstinkt, at mennesker fødes med en vis grad af frygt for dem. Der er flere faktorer, som afgør, hvor udtalt frygten senere i livet vil være, siger hun.
”Dels er det et spørgsmål om temperament. Hvor ængstelig er du generelt? Og så handler det om, hvordan vi ser vores forældre interagere med dyr. Familier, der er glade for dyr, får også børn, der som regel er glade for dyr.”