Der er mange måder at bo på i Danmark. Og spørger man eksperterne, vil der i fremtiden blot være en endnu større diversitet i forhold til, hvor og hvordan vi bosætter os.
Hvis de alligevel skal pege på nogle overordnede tendenser inden for de næste 5-10 år, peger de især på to ting: Flere børnefamilier vil flytte ud af storbyer som København og Aarhus, mens mange fra den store ældregeneration vil flytte fra landsbyerne og ind mod de nærliggende større byer for at opnå mere tryghed og bedre service.
”Mange børnefamilier blev tvunget til at se det positive i at dyrke krydderurter og tomater på altanen i storbylejligheden, da boligmarkedet gik i stå under finanskrisen. Men allerede nu ser vi, at de igen søger væk fra storbyen og især ud mod parcelhuset med egen have. Den bevægelse får kun endnu mere fart på i de kommende år,” vurderer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der i det hele taget forudser en stor søgning væk fra de større byer og ud mod de mindre byer, også i landkommunerne.
”Adgang til skov og vand kommer til at vægte endnu højere, og samtidig kigger børnefamilierne efter steder, hvor infrastrukturen er i orden. Det vil sige, at der skal være en skole, indkøbsmuligheder til hverdagsforbrug – og vigtigst af alt: Det skal være et sted, det er let at køre til og fra. Byer langs motorveje er attraktive,” siger Jesper Bo Jensen og henviser blandt andet til mindre byer som østjyske Galten og Funder, der tidligere oplevede meget lav eller manglende vækst, men som begge har fået et kæmpe boost med mange tilflyttere, siden der kom en motorvej mellem Aarhus og Herning.
Og så har han helt generelt et godt råd til kommunalpolitikerne:
”Sørg for at have nok lejeboliger. Mange folk vil gerne lige prøve at bo det nye sted, før de for alvor beslutter at slå sig ned permanent.”
Helt generelt kan man i fremtiden se to bevægelser på samme tid, forklarer Hans Skifter Andersen, der er adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut:
”Inden for det, man kan kalde vækstområder, vil vi se en bevægelse fra by til land. Det ser vi allerede nu, hvor mange for eksempel flytter fra København til Nordsjælland. Men samtidig vil folk fra yderområderne søge ind mod byerne. De ældre, der søger tryghed i alderdommen og let adgang til service, søger ind mod de nærmeste større og mindre byer. De unge søger uddannelse i de større byer.”
Hans Skifter Andersen peger på, at der inden for de seneste 20 år er sket en stor centralisering af uddannelsesmulighederne, ”og det kommer nok ikke til at ændre sig. Så det betyder, at mange af landets unge må rejse væk fra hjemegnen for at uddanne sig. I dag er det stort set kun gymnasierne, der fortsat ligger i lokalområderne, og man kan jo tænke over, hvad det ville betyde, hvis man også centraliserer på det område,” siger han.
Ifølge Hans Skifter Andersen vil fremtiden ikke byde på en stor forskydning i forhold til de områder, man i dag kalder ”udkant”.
”For selvom der er ledige arbejdspladser i yderområderne, får det alligevel ikke folk til at flytte dertil. Måske vil det forandre noget, når robotteknologien bliver så veludviklet, at virksomhederne kan trække den produktion hjem, som de tidligere lagde ud til Kina. Så kan et yderområde måske pludselig forandre karakter og blive mere attraktivt,” siger han.
Også programchef i Realdania Stine Lea Jacobi peger på, at den bevægelse fra land til by, som har kendetegnet udviklingen i Danmark siden industrialiseringen, vil fortsætte.
”Men byer skal her forstås bredt, for fremover vil især forstæderne og provinsbyerne blive trækplastre. Det er en udvikling, der går langsomt, så mange vil stadig bo i landsbyerne og på landet. Der vil måske være endnu flere, der drømmer om at flytte på landet og komme tættere på naturen, men som i dag vil det nok være de færreste, der realiserer drømmen,” siger Stine Lea Jacobi og peger på, at sværere adgang til jobmarked og infrastruktur kan være barrierer.
Gennem sit arbejde har hun været involveret i flere projekter, hvor mindre landsbysamfund og såkaldte yderområder har fået hjælp og sparring til mere fællesskab på tværs af landsbyer med færre beboere, ”for det kan være svært for en enkeltstående landsby eller et landområde at tilbyde alt det, som vi efterspørger af offentlig service, handel og fritidsaktiviteter. Men hvis man går sammen med andre landsbyer i nærområdet, for eksempel i landsbyklynger, så kan man i fællesskab styrke mulighederne,” siger Stine Lea Jacobi, der blandt andet peger på Syddjurs Kommune som et af de steder, hvor man har arbejdet på den måde og med stor succes.
Hun understreger dog, at det er forskelligt fra sted til sted, hvad der er den gode strategi for at fastholde beboere og skabe ny udvikling i et område.
”Løsningerne skal findes lokalt, men man kan lære af hinanden. Og så skal man indstille sig på, at forandringer tager tid. Den strategi, man for eksempel lavede i Tønder med Tøndermarskinititativet for snart fem år siden, begynder vi først nu at se effekterne af. Med vækst i turismen og større optimisme omkring investeringer i lokale virksomheder.”
Stine Lea Jacobi peger også på, at det ikke kun er de mindste byer i yderområderne, der er udfordrede i de kommende år. Det samme gælder de større handelsbyer, ”for selvom mange vokser befolkningsmæssigt, står de foran en kæmpe transformation i de her år, fordi en stor del af handlen flytter over på nettet eller uden for det historiske centrum. Det er interessant, for den type byer er jo netop opstået omkring handelen. Det rejser spørgsmålet om, hvad byernes rolle er i fremtiden, når handel vil fylde mindre. Hvordan kommer vi så til at mødes i byen? Hvad sker der med de uformelle møder i byerne, som har afgørende betydning for vores livskvalitet i byerne? Den opgave står mange handelsbyer med nu, og hvordan de lykkes med at løse den, vil blive afgørende for byernes udvikling de næste 5 -10 år,” siger Realdanias programchef, der blandt andet peger på Herning som en af de byer, hvor man ved at placere byens nye bibliotek midt på gågaden er lykkedes med skabe et fælles mødested som et naturligt trækplaster i midtbyen.
Mens Hans Skifter Andersen og Stine Lea Jacobi begge mener, at den generelle udvikling fra land mod by vil fortsætte – hvor byer skal forstås bredt – tror Jesper Bo Jensen dog, at udviklingen kan være ved at vende.
”Nu har vi jo set, at man sagtens kan arbejde hjemmefra, og derfor bliver afstanden til arbejdspladsen mindre afgørende. Samtidig kigger vi ind i en fremtid med ny teknologi, som for eksempel selvkørende biler og busser, og med de forandringer kan bosætningen i Danmark komme til at følge et helt nyt mønster. Det kan blive det afgørende knæk i bevægelsen fra land til by og måske i stedet sende folk den anden vej,” siger fremtidsforskeren.