Jens Møller holder af pyrschjagt. Her bevæger jægeren sig lydløst ind på vildtet – så tæt på at, et skud kan afgives. Man er i naturen – sommetider helt alene med sin hund. Det handler om at tænke sig om. Jens Møller har gået på jagt, siden han var 16 år. Jagt nulstiller tankerne, som han siger – jagt renser sindet. Og lige nu ser han frem mod den 1. oktober, for der går jagtsæsonen for alvor i gang i Danmark, og man må blandt andet skyde fasaner og råvildt.
Tre dage før sker der også noget af stor betydning for Jens Møller. På mandag sender TV 2 nemlig første afsnit af den omdiskuterede tv-serie ”Efterforskningen” – en serie i seks afsnit om opklaringen af ubådssagen fra 2017, hvor den svenske journalist Kim Wall blev dræbt. Hovedpersonen er imidlertid ikke Kim Wall eller gerningsmanden. Det er Jens Møller, spillet af skuespilleren Søren Malling. Jens Møller var drabschef hos Københavns Politi fra 2011 til 2018 og havde derfor ansvaret for efterforskningen i den sag. Hvem er så mennesket inde bag uniformen? Det har han sagt ja til at fortælle om.
Han blev født i 1959 som den yngste af tre søskende. Moderen var hjemmegående, og faderen havde sin egen isoleringsvirksomhed – det betød, at de levede godt og rimelig velstillet. Jens Møller, der havde et tæt forhold til sin far, drømte om at blive ingeniør ligesom ham. Men han droppede ud af gymnasiet for at satse alt på sin interesse for atletik. Senere endte han ved et tilfælde på politiskolen, og i 1981 blev han ansat hos politiet. I begyndelsen var det ikke et drømmejob, men det blev det, da han efter nogle år kom til at beskæftige sig med narkokriminalitet. I 2007 blev han så placeret på posten som chef for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi. Den stilling kaldes ofte drabschef, og det er som drabschef, danskerne kender Jens Møller. Han har gennem årene haft ansvaret for 123 drabssager, husker han. Hvad gør det ved et menneske at se så meget grumt og se så mange mennesker i så stor sorg?
”Jeg er blevet forundret over, hvad mennesker kan finde på at gøre ved hinanden. Hvor onde de kan være. Det tror jeg ikke, man har fantasi til at forestille sig, før man ser det gennem en masse sager. Samtidig har det været en drivkraft for mig gennem vores efterforskning at kunne hjælpe de mange pårørende i sorg, jeg har mødt. Så er der også de sager, som ikke bliver opklaret. Dem har jeg oplevet otte af. Så må man tage det, vi kalder den svære samtale, hvor man fortæller de efterladte, at vi ikke kan opklare drabet på deres far, søn, mor eller søster. De sager fylder stadig meget hos mig,” fortæller han, mens telefonen giver en lyd. Der er kommet en sms.
Han husker selv at have grædt i forbindelse med efterforskningen af sager, og han synes ikke, han er for hærdet. Tværtimod bliver han let fyldt op af følelser, og dem bearbejder han. Han fisker blandt andet, og han går på jagt. Det virker.
”Jeg har haft enkelte episoder, hvor jeg er vågnet om natten og har tænkt på en sag. Men i stedet for at skubbe tankerne væk, er jeg stået op og har taget dem ind. Og så er jeg gået i seng igen efter noget tid. Jeg har også tit bearbejdet mine tanker i bilen på vej hjem fra arbejde. Det betyder, at jeg så har været nulstillet, når jeg er kommet hjem til børnene eller en græsplæne, der skulle slås.”
Telefonen giver igen dingelinglyde fra sig.
Jens Møller har to voksne børn, en datter på 30 og en søn på 35 fra et tidligere ægteskab. I dag er han gift med Kristine Scharling, der er advokaturchef i anklagemyndigheden ved Københavns Politi. De bor i Vedbæk nord for København sammen med hendes 17-årige datter. Og Jens Møller må lige kigge på telefonen nu, for på spørgsmålet om, hvor mange børnebørn han har, lyder svaret ”måske fire!”. For hans datter havde termin med sit andet barn i mandags, så der kan komme en glædelig sms, hvornår det skal være. Ding-lydene viser sig dog ikke at signalere, at et nyt liv er kommet til verden. Jens Møller ved i øvrigt, at hans arbejde har betydet, at han nok er en lidt mere ”pylret” forælder end mange andre.
”Men det har også lært mig det meget væsentlige, at vi skal leve, mens vi gør det. Jeg forstår ikke dem, der bruger et helt arbejdsliv på at spare op til en stor rejse, når de er gået på pension. For til den tid er man svagere, måske er man syg eller ikke længere sammen med sin ægtefælle. Eller man er måske blevet kørt over af en lastbil. Så helt ind til benet mener jeg, at man er nødt til at være her. Og gøre noget. Selvfølgelig under skyldig hensyntagen til sine omgivelser.”
Jens Møller er også blevet kendt som en lidt uortodoks drabschef. Han fik et tæt forhold til Ingrid og Joachim Wall i forbindelse med efterforskningen af drabet på deres datter. Senest besøgte han dem den 10. august på treårsdagen for, at ubåden sejlede ud, og han siger, at deres livsmestring er overvældende for ham at opleve.
Han har også tit været meget åben i pressen, og i 2018 udgav han en bog, hvor han fortalte om nogle af de sager, han har stået i spidsen for som drabschef. I den forbindelse blev han flyttet fra sin stilling som drabschef og over til den københavnske afdeling for berigelseskriminalitet. Det var han forberedt på, men han ærgrer sig over, at bogen også endte som en sag hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed. De er i færd med at undersøge, om Jens Møller har brudt sin tavshedspligt med bogen. Selv mener han ikke, at han har forbrudt sig, men han ærgrer sig over, at forholdet til tidligere kolleger måske er blevet lidt ”akavet” på grund af bogen.
Han forlod politiet sidste år, da han blev tilbudt at være politifaglig konsulent på tv-serien ”Efterforskningen”. I dag står Jens Møller op hver morgen klokken seks og laver morgenmad til sin kone. Når hun er taget af sted, går han tur med deres to hunde i den nærliggende skov eller på den nærliggende strand. Derefter kører han sin bonusdatter af sted til gymnasiet. Han arbejder, hvad der svarer til to-tre dage om ugen. Corona har sat en stopper for hans ambitioner om at holde mange foredrag, så i stedet deltager han ofte i tv-udsendelser på TV 2 og Kanal 5 som politiekspert. Han holder fast i arbejdsmarkedet af økonomiske årsager, og fordi han oplever det som en god nedtrapning til, når han som 67-årig vil trække sig helt tilbage.
Det kan være vanskeligt at forlade sin metier, men Jens Møller synes ikke, han oplever en identitetskrise.
”Jeg har selvfølgelig haft en identitet som politimand, og jeg er også kendt som ansigtet udadtil i pressen, men jeg har samtidig haft en identitet som jagtkammerat, som fisker og som ven, og det er mindst lige så vigtigt. Når jeg savner mit arbejde, og det gør jeg indimellem, er det mest fællesskabet med kollegerne, det handler om. Det er... ja... Sådan er det.”