Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
Det gjorde jeg under den store nedlukning i foråret, hvor vi også i Mødrehjælpen skulle håndtere en række helt nye udfordringer. Vi hjælper jo nogle af de familier, der har det allersværest socialt. Mange af dem er psykisk sårbare og har ikke noget stort netværk. De blev enormt hårdt ramt under nedlukningen. Samtidig er mange af vores medarbejdere og frivillige i risikogruppen for covid-19. Hvordan balancerer man familiernes behov for hjælp over for hensynet til vores utrygge medarbejdere og frivillige?
Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?
Noget af det, der har berørt mig mest, er fra min tid som borgmester på ældreområdet i København. Ad flere omgange skulle vi lukke en række plejehjem, da der var for mange tomme pladser. Det at stå i en sal over for både pårørende og ældre, som troede, at det her var det sidste sted, de skulle bo i deres liv, var enormt sorgfuldt. Der var beboere, som græd og var dybt ulykkelige, fordi lige netop deres plejecenter skulle lukke. Og så kom jeg der med en rigtig rationel systembeslutning om besparelser og effektivisering. Når jeg ser tilbage på min tid som borgmester, var der flere episoder, hvor jeg intuitivt ville tage det menneskelige perspektiv, men i kraft af mit job var nødt til at tage samfundsperspektivet.
Hvad er tidens største etiske dilemma?
Corona. Det er voldsomt, hvor mange etiske dilemmaer der er forbundet med den her epidemi. På stort set alle niveauer må vi alle, høj som lav, forholde os til etiske problemstillinger om både hverdagsliv og arbejdsliv. Hvad gør man, når man er i risikogruppen? Hvor alvorligt skal man tage det med nærkontakt? Det er hele tiden dilemmaet mellem vores eget liv og det fælles bedste, som er på spil.
Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?
Altså, den gode version af Ninna vil i hvert fald gerne være anstændig, ærlig og retfærdig. Det er vigtigt for mig, at jeg værdimæssigt og etisk kan stille mig bag de valg, jeg træffer. Men jeg synes, det kan være svært igennem livet kun at gøre ”det gode”. Både i mit tidligere job som borgmester og i mit nuværende job, hvor jeg har stor indflydelse, har jeg skullet træffe ubehagelige beslutninger, og det har i mange tilfælde været dilemmafyldt.
Hvornår er du gået på kompromis med dine egne etiske principper?
Siden Sofie Linde startede den anden MeToo-bølge, har jeg tænkt rigtig meget over, hvad jeg har oplevet i mit 44 år lange liv. Jeg har skullet gå på magtens gange i situationer, hvor der endnu ikke var hul på MeToo-bylden. Det har ikke altid været lige let at balancere i, og jeg må sige, at jeg bagudrettet er gået på kompromis med mine etiske principper. Jeg har ikke sagt ordentligt fra, og jeg har ikke altid handlet på eventuelle rygter, jeg har hørt. Det er jeg ikke stolt af. Jeg forliger mig med det, fordi tiden var anderledes dengang. Der er et før og efter Sofie Linde i forhold til seksuel chikane i Danmark. Jeg må erkende, at min generation af kvinder enten ikke havde modet eller ikke havde magten til at tage det oprør, som den unge generation nu tager. Nu er jeg selv direktør. Jeg kan ikke ændre på fortiden, men jeg kan love, at jeg fremadrettet vil have nultolerance over for enhver grad af sexchikane. Ikke på min vagt!