Mænd har brug for forpligtende fællesskaber for at opbygge venskaber

Mange mænd har ualmindeligt svært ved at snakke sammen, når de bare sidder ned og kigger på hinanden over en kop kaffe. De skal foretage sig noget sammen

Mænds Mødested Skalborg1
Mænds Mødested Skalborg1.

Rundt om et langbord i et gammelt klubhus uden for Aalborg er otte mænd sat i stævne til en snak om fællesskab.

”Det er dét, vi er bedst til,” udbryder én, ”at snakke!”.

De andre om bordet ler og nikker.

”Og det vigtigste er fællesskabet.”

Mændene, der spænder fra alderen 50 til 85 år, har indvilget i at sætte sig ned i en rundkreds i anledning af journalistens besøg. Men til daglig foretrækker mændene i Skalborg at tage et slag petanque, bygge foderkasser til fugle eller smede knive i værkstedet, når de skal være sammen.

”Det handler om, at vi mænd er ualmindeligt dårlige til at snakke sammen, når vi bare sidder, som vi gør her,” forklarer formand Ove Guldbrand hen over langbordet.

“Vi er ikke nødvendigvis så gode til dét med at snakke ansigt til ansigt. Vi taler skulder ved skulder.”

Udtrykket, som mændene bruger flere gange, er sloganet for selve den bevægelse, som fælleskabet i Skalborg er en del af. De kalder sig Mænds Mødesteder. Men’s Sheds begyndte i Australien i 1980’erne som en nonprofitorganisation, der arbejder for at fremme mænds sundhed og trivsel. Siden har det udviklet sig til en international bevægelse, og tusindvis af lokale afdelinger er etableret verden over. Som samlingssted for mænd i alle aldre danner de rammen om en række aktiviteter og tilbud organiseret af og til medlemmerne selv.

”Kvinder er bedre til at snakke sammen om, hvordan de har det, også når det er svært, og bedre til at bruge hinandens erfaringer. Det er i virkeligheden nogle af de evner, som vi ønsker at blive bedre til her,” forklarer Ove Guldbrand, der har en filosofi om, at ”ensomhed er lige så farligt for sundheden som at ryge”, siger han.

Spørger man psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen, er der en sandhed i sloganet ”Skulder ved skulder”.

”Kvinder kan sagtens sætte sig på en café og så snakke i tre timer om, hvordan de har det. Bliver mænd spurgt, om de vil mødes, siger de ’øh, om hvad?’,” forklarer han. Han er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, som Mænds Mødesteder hører under.

Da mødestedet i Skalborg blev startet op af lokale kræfter i 2017, var det målrettet mændene i den boligforening, Grønnegården, der har til huse overfor. Her boede mødestedets medstifter og næstformand Peter Christensen.

”Flere af mændene var enlige. De blev ældre og med tiden pensioneret. Vi startede det her op, fordi der skulle være et alternativ til at sidde og se tv derhjemme,” forklarer han.

I dag besøger omkring halvtreds mænd mødestedet i Skalborg en til tre gange om ugen – til rygestop-forløb, gå- eller fisketure, fællesspisning eller mandags- og onsdagscaféerne, hvor de ”vender verdenssituationen” over en kop kaffe.

Professor i kønssociologi ved Center for Maskulinitetsforskning, Aalborg Universitet, Ann-Dorte Christensen understreger vigtigheden i at medtænke sociale skel, når man skal forstå mænds fællesskaber eller mangel på samme.

”I toppen af samfundet ser vi stærke mandefællesskaber. Der sidder mænd på toplederposter, som indgår i bestyrelser og loger sammen, spiller golf eller mødes om andre aktiviteter også uden for arbejdet. Men især de ufaglærte, dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og de enlige kan have vanskeligt ved at knytte nære relationer,” siger Ann-Dorte Christensen. Hun tror, at kulturelle idealer spiller ind.

”De dominerende maskulinitetsidealer i Danmark er ikke, som de var tidligere,” forklarer hun.

”Tidligere har mænd skullet være stærkest, bedst og ene om at forsørge familien. Men med tiden har vi fået mere ligestillede idealer, der lægger vægt på et involveret faderskab, en mere intim og ligeværdig alliance i familien. I dag betyder det derfor noget for mænds måde at interagere med omverdenen, hvilke evner de har til at møde andre følelsesmæssigt. Og der er der nogle mænd, der hænger mere i nødbremsen,” mener Ann-Dorte Christensen.

Svend Aage Madsen uddyber:

”For mange mænd har deres sociale relationer været organiseret omkring arbejdet. Arbejdet har defineret, hvornår man stod op, hvem man mødte, og hvornår man gik hjem. Og så har det historisk tilfaldet mænd meget mere naturligt, at de fik en uddannelse, at der var arbejde, og at de fik en familie.”

I dag, hvor kvinder ikke er afhængige af en mand og et parforhold på samme måde som tidligere, viser sig ifølge Svend Aage Madsen en ny form for afhængighed, nemlig mændenes emotionelle afhængighed af deres partner.

”Kvinder har mange andre fortrolige end deres mænd, men når vi spørger mænd i vores undersøgelser: ”Hvem kan du tale fortroligt med?”, så svarer mange af dem ”min kone” og faktisk ikke andre. Når man er single – som 25 % af danske mænd og 40 % af de ufaglærte er – så er det vigtigt, at der findes muligheder for at indgå i sociale relationer på andre måder,” siger han og tilføjer, attrivselsundersøgelser viser, at nære relationer er den vigtigste beskyttelsesfaktor imod sårbarhed over for fysiske og psykiske problemer.

At fællesskabet, som mændene har sammen i Skalborg, er “livsvigtigt” for dem, har værkstedsleder Poul Christensen et helt konkret eksempel på, fortæller han.

“Jeg har haft kræft i syv år nu,” siger han og skærer gennem snakken, så alle tier.

“Hvis jeg ikke havde det her sted at komme hen til, så tror jeg ikke, jeg havde været her i dag. Så havde jeg siddet fast derhjemme og sygnet hen, til jeg forsvandt,” konstaterer han.

Hans venner omkring ham nikker tænksomt.

“Vi er der for hinanden,” mumler én så. “Når vi kan, så hjælper vi.”

“Det giver én livsglæde. Alt bliver snakket igennem. Man får grinet herovre.”

“Men vi tager også de mere alvorsfulde samtaler,” supplerer en tredje.

“Og er der én, der skal på sygehuset, have kemo eller ind i en scanner, så spørger man ind til det næste gang, man ses.”

Når det gælder sundhed og venskaber, at det vigtigt, er der er tale om forpligtende relationer over tid, mener Svend Aage Madsen.

“Venskaber kan være mange ting, fra bekendtskaber til de nære relationer, og det er især de forpligtende af slagsen, der styrker os. At der er nogen, der venter på os, forventer noget af os, og at vi forventer noget af dem.”

Tilbage i Skalborg bliver de otte mænd spurgt, hvad det gør, at mødestedet kun er for mænd.

“Der er en anden atmosfære, tone og væremåde, når der kun er mænd her,” svarer næstformand Peter Christensen. “Der kan godt ryge nogle frække bemærkninger hen over bordet, når det bare er os. Dét, vi kalder værkstedshumor!”

Halvtreds minutter inde i intervewet er “værkstedshumoren” begyndt at gå højt på kryds og tværs. Mændene har siddet nok i rundkreds for denne gang.

“Apropos motorcykler!” udbryder formand Ove Guldbrand og nævner et veterantræf, der finder sted i en nærliggende by i den kommende uge.

“Hvis der er flere, der er friske, kunne vi arrangere en tur dertil?”