Vi bedøver os, når livet gør ondt

Brugen af bedøvelse er populært blandt danskerne, når der er udsigt til smerte hos tandlægen eller på hospitalet. Vi har fået mange muligheder for at dulme nerverne, når livet gør ondt. Måske for mange, vurderer eksperter

En narkoselæge lægger en epiduralblokade, også kaldet en rygmarvsbedøvelse, på en fødende. -
En narkoselæge lægger en epiduralblokade, også kaldet en rygmarvsbedøvelse, på en fødende. - . Foto: Scanpix.

At bide smerten i sig er en saga blot. Langt de fleste danskere vælger at lægge et par hundrede kroner oven i tandlægeregningen for lokalbedøvelse, fortæller flere tandlæger, Kristeligt Dagblad har talt med - et valg, der er blevet mere og mere udbredt i årenes løb.

Der findes da også gode muligheder for lokalbedøvelse uden bivirkninger. Derfor giver det god mening at benytte sig af dem, mener tandlæge og lektor Lene Baad-Hansen, der blandt andet forsker i smertemekanismer ved Aarhus Universitets institut for odontologi.

”Den ældre generation er vokset op med at skulle holde ud og holdes fast. Derfor har mange udviklet en angst for at gå til tandlæge. Og jo mere man frygter en smerte, jo stærkere opleves den. Derfor handler det for mig at se om at gøre oplevelsen så lidt ubehagelig som muligt, så man ikke kommer ind i en ond cirkel,” siger hun.

Som praktiserende tandlæge har Lene Baad-Hansen ofte oplevet ældre bide smerten i sig af frygt for at blive klandret for at være pibede. Den udbredte brug af bedøvelse i dag er dog ikke et produkt af piberi, men et udtryk for et velfungerende behandlingssystem, mener hun.

Man kan derfor også spørge sig selv, hvorfor vi skal have ondt, hvis vi kan undgå det? Hvad gør smerter overhovedet godt for?

Smerter er intet mindre end nødvendige for vores overlevelse, forklarer smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, der er professor ved Aalborg Universitet. Følelegemer i vores hud, muskler, led og organer sender impulser til nervecellerne i rygmarven, som giver besked op til hjernen om, at vi skal reagere på og fjerne os fra det, der gør ondt. På trods af smerters fysiske karakter, opleves smerter dog meget forskelligt, fordi de langt hen ad vejen er styret af vores psyke.

Nogle mennesker er født uden evnen til at føle smerte. Derved er de i risiko for eksempelvis at bide tungen af eller skolde sig ihjel og bliver ofte ikke ret gamle. Andre udvikler omvendt en overfølsomhed over for smerte. Det er tilfældet for en stor del af de 20 procent af danskerne, der lider af kroniske smerter, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

”Tidligere troede vi, at smerte var en statisk størrelse, men i dag ved vi, at vores smertesystem kan ændre sig. Som kronisk smertepatient oplever man smerter som værre og værre, fordi der bliver sendt stadig flere smertesignaler til hjernen. Det er meget problematisk, fordi vi ikke er ret gode til at behandle den fejl i smertesystemet,” fortæller han.

I foråret viste tal fra Statens Serum Institut, at antallet af danskere, der får udskrevet mindst én recept på morfin eller morfinlignende præparater, var steget med 43 procent fra 2000 til 2013, og Danmark er det land i verden, der har det største forbrug af morfin pr. indbygger, fortæller Lars Arendt-Nielsen. En del af forklaringen er, at det danske sundhedsvæsen er dygtig til at smertebehandle kræftpatienter.

Vores generelle forkærlighed for smertelindring er desuden et udtryk for, at vi lever en mere beskyttet tilværelse i dag, tilføjer Lars Arendt-Nielsen.

”I gamle dage var der en opfattelse af, at man selv var skyld i den smerte, man følte, og at man skulle udstå smerte som en form for aflad. Man var tidligere også vant til hårdt fysisk arbejde, hvor vi i dag lever mere beskyttet og ikke accepterer, når ting gør ondt,” siger han.

Vi bevæger os mere og mere væk fra den middelalderlige smerteopfattelse og er til gengæld på vej til at blive overforsigtige, mener Lars Arendt-Nielsen.

”Nogle tager to Panodiler om morgenen for at forebygge hovedpine, hvilket faktisk kan give kronisk hovedpine. Jo mere beskyttet, man lever, jo dårligere håndterer og tolererer man også smerten, når den kommer. Vi skal selvfølgelig lytte til kroppen, men det er en balance, for smerte er jo naturligt,” siger han.

Et af de steder, hvor man dagligt møder smerte, er på de danske fødegange, og her er brugen af medicinsk smertelindring også i vækst. Mens 10 procent i 2003 valgte at få en lokalbedøvende epiduralblokade, var tallet i 2013 steget til 24 procent. For også her er der sket en kulturændring, når det kommer til danskernes forhold til smerte, vurderer jordemoder Tina Winther, der underviser i fødselsforberedelse hos den private virksomhed MamaProfylax.

”I vores del af verden har vi vænnet os til, at hvis der er noget galt i kroppen, søger vi efter svar på nettet, og gør det ondt, skal det stoppes hurtigt. Vi vil hurtigt tilbage på arbejde og har svært ved at prioritere at give kroppen ro. Men en fødsel kræver ro og tålmodighed,” siger hun.

Medicinsk smertelindring kan være en god løsning, som Tina Winther gerne anbefaler ved komplicerede fødsler, hvis den fødende er forpint. Men som udgangspunkt er medicinsk smertelindring ikke løsningen, mener hun, da det kan være forbundet med mange bivirkninger.

”Jeg fjerner ordet smerte fra min fødestue og taler i stedet om kræfter. Jeg prøver at give kvinderne en forståelse af, hvad der sker i kroppen, og hvordan de håndterer det bedst muligt med blandt andet et roligt åndedræt. Jeg synes ikke, at kvinder skal have opfattelsen af at føde deres børn i smerte, men en fødsel er ofte voldsom - ligesom det er voldsomt at bestige bjerge og kæmpe for et parforhold til sidste blodsdråbe. Ofte giver det mening, at man stod det igennem.”