Tilfældighedens røde rose

Kim Aronson er indehaver af datingsitet soulmate.dk og møder i sit arbejde danskere, som søger efter kærligheden. I hans eget liv dukkede kærligheden op på en fuldstændig uventet måde. Vi søger det i den anden, som vi selv mangler, siger han

"Mange mennesker er hårde ved sig selv, for eksempel ved at tvinge sig selv til at løbe marathon eller tabe sig på en usund måde. Selvkritik lægger sig lag på lag om hjertet og gør det hårdt og ufleksibelt. Så kan det være godt at se sig selv udefra og sige, jeg er jo kun et menneske," siger Kim Aronson.
"Mange mennesker er hårde ved sig selv, for eksempel ved at tvinge sig selv til at løbe marathon eller tabe sig på en usund måde. Selvkritik lægger sig lag på lag om hjertet og gør det hårdt og ufleksibelt. Så kan det være godt at se sig selv udefra og sige, jeg er jo kun et menneske," siger Kim Aronson. . Foto: Leif Tuxen.

Roserne fyldte stuen. Tegninger, malerier og fotografier af blomsten med vejrende blade, der med deres duft åbner sig mod verden, flød i rummet og gav ham en sær lykkefølelse. Især den langstilkede røde rose fascinerede ham, stolt og kompromisløs i sin skønhed. Så insisterende var rosen som kunstnerisk motiv, at han efterhånden i vide kredse blev kendt som rosemanden.

LÆS OGSÅ:
Ben fører os frem i livet

Kim Aronson var sidst i tyverne, og hans lidenskab var at tegne, male og fotografere. For at få råd til at arbejde mindst muligt med sin uddannelse som socialpædagog levede han et simpelt liv. Hans tilgang til livet var jordnær. Han havde haft en del forhold, men ingen havde holdt særlig længe. At han få år senere ville møde en livslang kærlighed, som skulle vende op og ned på hans liv, faldt ham ikke ind.

I 1991 arbejdede Kim Aronson som socialpædagog i Kirsebærhaven i Hillerød, et behandlingshjem for tidligt skadede børn. Hans egen kunstneriske interesse gjorde det oplagt at arbejde kunstterapeutisk med børnene. Og den fremsynede leder af hjemmet anede mulighederne i det. Hun sendte Kim Aronson på en to et halvt-årig uddannelse i kunstterapi. Det skulle vise sig at blive et vendepunkt i hans liv.

Vi var 25 på holdet, sad i en stor rundkreds og blev bedt om at præsentere os selv med en tegning. Over for mig sad en mørk og meget smuk kvinde, som jeg straks havde lagt mærke til. Hun havde en fantastisk udstråling, men jeg affejede tanken, hun virkede uopnåelig for mig, fortæller Kim Aronson.

Da vi kom til hendes præsentation, holdt hun en tegning op af en langstilket rød rose. Den stak op af en lille taske og fløj. Kvinden hed Rosy, var amerikaner og fortalte, at hun altid havde identificeret sig selv med rosen. I det øjeblik blev jeg grebet af en følelse af, at der måske alligevel var en forbindelse mellem alle mine billeder af roser og et bestemt menneske.

I de første seks måneder flirtede vi bare, spillede klaver sammen og gik ture. I lang tid tænkte jeg, at hun da sikkert ikke ville have mig. Vi var to fyre på hold med 23 kvinder, så jeg flirtede med andre og lagde ikke for meget i det med Rosy. Men en dag i toget på vej hjem fra uddannelsesstedet viste hun mig et kostbart smykke, en ædelsten med et hjerte i midten, som hun brændende havde ønsket sig og bare ville have. Jeg blev rørt over det meget udanske i, at man så brændende vil have noget. Og hun mærkede min følelse og blev selv rørt. Noget åbnede sig i os begge.

Kim og Rosy blev kærester, og kun en måned senere friede han til hende. Da de fire år senere blev gift i Brøndsalen på Frederiksberg, stod der i invitationen til de 150 gæster, at alle skulle møde op med en rose på sig. Nogle kom med en rose broderet på tøjet, nogle med en i hatten, andre havde lavet falske tatoveringer på armen. Hele festen stod i rosens navn.

Ethvert klassisk eventyr ville her være endt med ... og de levede lykkeligt til deres dages ende. Men den moderne kærlighedsberetning vil det anderledes. I den skal helten og heltinden igennem konflikter for at udvikle sig og blive den bedste version af sig selv. Rosy var meget spirituel, Kim var mere jordnær. Hun var vegetar, antiryger og rørte ikke alkohol. Han spiste kød, røg pibe og drak, som danskere gør flest. Hun kom fra en traditionsrig jødisk familie med konventioner og leveregler. Han kom fra en humanistisk præget, afslappet dansk kultur.

LÆS OGSÅ:
Hænderne er menneskets vinger

Det, vi blev tiltrukket af hos den anden, var de kvaliteter, vi hver især manglede og gerne ville dyrke hos os selv. Paradoksalt nok de samme kvaliteter, som gav konflikter i forholdet. Jeg blev tiltrukket af hendes ro og indsigt og utrolige vilje til at forstå menneskers relationer. Hun er en mester i at samle trådene og forstå helheden bag, og hun lever jo også af det. Også hendes fremmedhed tiltrak mig, hun var udansk i sin power. Jeg husker, at vi stod i mit køkken, og hun spurgte: Hvad vil du egentlig i dit liv? Jeg svarede, at jeg gerne ville leve så billigt som muligt, så jeg kunne få råd til at lave min kunst. Hun svarede: Hvad med at være kreativ og tjene penge på det?. Sjovt, her havde jeg levet i 30 år, og ingen havde gjort mig opmærksom på den mulighed. Hele mit verdensbillede blev vendt på hovedet, fortæller Kim Aronson.

Det, som tiltrak hende ved mig, var nok især, at jeg er meget livsglad og har en naturlig livsglæde, som får folk til at slappe af. Og at jeg har evnen til at føre ting ud i livet, jeg er naturligt handlekraftig og motiveret til at starte projekter. Rosy har skullet lære det hen ad vejen, hun er blevet bedre til at handle og manifestere sig selv i verden. Selv er jeg blevet bedre til at håndtere konflikter og tale om især negative følelser som vrede og jalousi, selvom jeg stadig kan få et stik af mindreværd og skyld og lyst til at løbe væk, sådan som jeg havde det i starten af vores forhold. Rosys vedholdenhed i forhold til kommunikation, forståelse og forandring, samtidig med at hun altid anerkendte vores kærlighed, var nok det, der fik mig til at blive, siger han.

I dag, 20 år senere, beskriver Kim Aronson deres forhold som fantastisk. Den ceremoni, som parret lavede for sig selv, da de blev gift, har stået som en ledetråd gennem årene: Jeg elsker dig, jeg respekterer dig, og jeg er her for at hjælpe dig til at blive din egen bedste ven. Selvom han for eksempel er nervøs for deres økonomi, vil han hellere støtte Rosy i hendes drømme og så håbe, det går, siger han. I USA har man tradition for at have dates med hinanden, så får parret en babysitter til at passe deres datter og går ud sammen. Den lange ubrudte tid sammen er stadig en eftertragtet størrelse, hvor de praktiske anliggender glider ud til fordel for en intim nærhed.

Ud over at lave videofilm til nettet og arbejde med webdesign er Kim Aronson indehaver af datingsitet soulmate.dk, der i 2001 startede som det andet datingsite i Danmark. I dag har det omtrent 8000 brugere. Hvis han skal give et godt råd til de kærlighedssøgende danskere, er det at give sig tid og udtrykke sig kreativt på nettet. Ifølge ham selv ville han ellers nok ikke have mødt Rosy på nettet, så forskellige som de er.

Mange er hurtigt inde og ude igen på sitet, hvis der ikke lige sker noget. Men også på nettet kræver kærligheden tid. Mit bedste råd er at udtrykke sig selv kreativt på datingsitet. Udtryk, som siger noget dybere om, hvem man er. Hvis man kun søger på vægt og øjenfarve, overser man nemt nogle kvaliteter, som kan betyde langt mere end det blotte udseende. Som regel råder jeg også kvinder til at vente en uge eller to med at mødes med en mand, de kommunikerer med, så de kan se ham lidt an først, siger han.

For Kim Aronson er der en grundlæggende måde at holde hjertet åbent og kærligheden i live. Det er selvtilgivelse, siger han, som holder hjertet blødt.

Hjertet er et symbol på styrke og fremdriftskraft. Det er kroppens vigtigste motor, som pumper det livgivende blod rundt, og som vi ikke kan leve uden. Selvom det er beskyttet bag ribbenene, skal det være blødt og smidigt for at fungere optimalt. Når man lever et integreret liv, hvor man har set sine egne skyggesider i øjnene, elsker man sig selv som den, man er. Mange mennesker er hårde ved sig selv, for eksempel ved at tvinge sig selv til at løbe maraton eller tabe sig på en usund måde. Selvkritik lægger sig lag på lag om hjertet og gør det hårdt og ufleksibelt. Så kan det være godt at se sig selv udefra og sige, jeg er jo kun et menneske.

livogsjael@k.dk