Carl-Emils fødsel lod vente på sig. Rikke og jeg ankom til Rigshospitalet om eftermiddagen, og først ved middagstid næste dag var dramaet overstået. Det er nogenlunde lige så længe, som det tager at flyve til Australien. Jordemoderen, der i øvrigt i den grad kunne sit kram, nåede at gå hjem og sove og møde igen, mens hendes lige så dygtige kollega tog over om natten. Uden at gå i for mange detaljer kan jeg fortælle, at jeg nok på hospitalet mest vil blive husket for, at jeg indledningsvis fremdrog en avis i den tro, at det ville blive en stilfærdig flyvning ind i forældreskabet.
Gennemsnitsalderen for, hvornår mænd får deres første barn er nu 31,5 år i Danmark, for kvinder to år yngre. Min farfar var 32 år, da han fik sit første barn, hvilket var uhørt sent i 1938, min far var 27 år, da han fik sit første barn i 1965, hvilket også var lidt senere end de fleste på den tid. Jeg lægger så et par årtier til familietraditionen. Der er præcis et halvt århundrede mellem Carl-Emil og mig. Blandt de væsentligste forklaringer på at jeg har ventet, er nok lysten til uddannelse og rejser, glæden ved at gå i biograf, teater og til koncerter, overvære sportsbegivenheder og det, der så indforstået på dansk hedder at hygge sig. Og frihedstrang.
Da vi forlod Rigshospitalet med Carl-Emil sovende i en autostol gennem den samme dør, vi var kommet ind ad, kunne livet ikke have været mere anderledes, end hvis jeg havde taget en enkeltbillet til Sydney.
En måned er gået. Der er skruet op for hjemmehyggen og ned for bylivet. Forleden kom ejeren af min stamcafé råbende ud på gaden og hilste mig med et venligt ”du har fået travlt, Thor!”, da jeg kom hastende af sted med tre pakker nødindkøbte bleer uden at skænke caféen en tanke. Jeg smilede og råbte: ”Jeg er snart tilbage, han skal bare lige blive lidt større”. ”Det tror du,” råbte han tilbage.
Han har selv to børn og en hundehvalp. Café-ejeren og jeg har drøftet verdenssituationen under corona-tiden, og han har af og til lydt som et offer og jeg som en støtte, mens jeg har hentet min takeaway-kaffe og fået den lille uundværlige sludder med stamkunderabat. Han kører i Audi, mens jeg kører i en Ford Ka, som jeg låner af min lillesøster, så nu ser jeg frem til at indgå på lige fod i diskussioner om, hvem der er det materielle offer. Og egentlig er der også bare blevet vigtigere ting at tænke på.
Dostojevskij ligger på natbordet. I en måned har den ligget på side 26, og der bliver den nok et stykke tid. Citrontræet er gået ud. Rikkes arvede tremmesofa, som hun selv har ligget i som barn, har fået gylp et par steder. Livet har taget en drejning. Det går godt. Han er for det meste glad, og sundhedsplejersken mener, at hans skepsis over for serviceniveauet er aldeles sund. Vi er glade. Vi holder i år ikke sommerferie i fremmede verdensdele, men inden for en radius af et par kilometer fra hjemmet, til nød med en afstikker til Nordjylland i Ford’en. Hvis vi kan få den til at gå ned i barnevognen, som min vittige ven siger.
Vi har arvet stort set alt, hvad han skal bruge fra andre, der har fået børn tidligere. Carl-Emil er vores eneste, og han er en efternøler i vores omgangskreds. Han får meget opmærksomhed. Mange kommer i tanke om deres egne erfaringer med nu halvstore børn, når de hører de stolte historier om, hvor meget han kan, og hvor utroligt det er. Sundhedsplejersken kommer med jævne mellemrum og fører notater, som vi ivrigt tjekker på Sundhedsplatformen, når hun er gået. Har vi to modne forældre mon performet ? Det går vist nogenlunde. Carl-Emil betegnes under besøgene som en ”mønsterbaby”, og det må vel kaste lidt af til forældrene. Så tager jeg et foto af ham med mobiltelefonen for at fejre det. Så tager jeg et mere og glæder mig til næste år, når jeg skal lære ham at gå.
Hans farfar og farmor, der begge har rundet 80 år, håber at få hans konfirmation med. Og jeg håber at leve, indtil hans 50-årsfødselsdag og så fejre min egen 100-årsdag lige inden. Det bliver en fest i 2071. Skulle det svipse med min del af planen, går det nok endda. Bare Carl-Emil lever godt og meget gerne langt ind i det næste århundrede.