Har du lyst til at arbejde med web-radio, skriftlig formidling, interaktive fortællinger, sociale medier eller digitale magasiner om alt mellem himmel og jord? Så er det måske dig, Kristeligt Dagblad søger som universitetspraktikant til digital redaktion i udvikling.
Kristeligt Dagblads digitale redaktion er i rivende udvikling med nye satsninger på blandt andet visuel kommunikation, web-radio, digitale magasiner, en ny strøm af specialhistorier med interaktive elementer, oplysning om kulturarv til skoleområdet samt mange andre innovative projekter. Redaktionen er kendt i branchen for sin prisvindende digitale journalistik om tro, etik, kultur og eksistens.
Nu søger den digitale redaktion universitetspraktikanter, der har lyst til at lære nyt og bidrage til den positive udvikling på internettet for avisen om livets store spørgsmål.