For seks år siden fik Estela de Carlotto et nyt barnebarn. Det var måske i en lidt høj alder al den stund, at hun på det tidspunkt var 84 år. Mere opsigtsvækkende var dog barnebarnets alder: Han var 36 år.
Ignacio Hurban, der var leder af en musikskole i den argentinske provinsby Olavarría, havde kort forinden frivilligt fået foretaget en dna-test. Den viste, at han var søn af Estela de Carlottos datter, Laura, der som gravid studerende blev bortført af militæret i 1977, og hvis lig året efter blev tilbageleveret til familien.
Med identificeringen af barnebarnet bar mange års kamp personlig frugt for Estela de Carlotto, der siden 1989 har været præsident for organisationen Bedstemødrene fra Plaza de Mayo, og som i morgen fylder 90 år. Kampen var allerede begyndt godt 10 år tidligere, da hun sagde sit job som skoleleder op for at vie sit liv til at finde og identificere de børn, der blev kidnappet eller fjernet umiddelbart efter at være blevet født af tilbageholdte kvinder under Argentinas såkaldte beskidte krig.
Den beskidte krig er betegnelsen for perioden mellem 1976 og 1983, hvor landets daværende militærdiktatur bortførte, torturerede og dræbte politiske modstandere, venstreorienterede guerillakrigere eller blot personer, diktaturet mistænkte for at have socialistiske sympatier. Omkring 30.000 mennesker menes at være forsvundet i den periode, hvor også anslået 500 børn af fængslede kvinder enten blev solgt eller givet til adoptivforældre, herunder en række gerningsmænd eller medskyldige i mordene på deres biologiske forældre.
Og selvom Estela de Carlotto har fundet sit eget forsvundne barnebarn, er hun stadig aktiv i bedstemoderorganisationen, for som hun sagde i et interview med den engelsksprogede argentinske avis Buenos Aires Times i 2018:
”Vi kan ikke stoppe. Selvom vi fem har fundet vores egne børnebørn, er der stadig mange at finde. Og vi vil efterlade tingene, så godt vi kan,” lød det med henvisning til de børnebørn, der ifølge hende står klar til at videreføre organisationens arbejde, når de fem bedstemødre, der stadig er aktive i det daglige arbejde, engang er væk.
Det arbejde inkluderer her to år senere for Estela de Carlotto at være med i en kommission, der er nedsat af landets nuværende præsident, Alberto Fernández, og som skal komme med forslag til at reformere det argentinske retsvæsen. Og en reform er særdeles tiltrængt, mener Estela de Carlotto, der over for den argentinske netavis Infobae i september retorisk spurgte: ”Hvordan skal vi kunne stole på de mennesker, der har svigtet os?”. Hun karakteriserede det argentinske retsvæsen som ”upålideligt”.
Hendes kritik kommer, selvom blandt andet to tidligere militærdiktatorer sammen med andre højtplacerede personer fra den beskidte krig er blevet dømt for kidnapning af børn. Således døde både Jorge Rafael Videla og Reynaldo Bignone i henholdsvis 2013 og 2018, mens de var ved at afsone fængselsdomme.
Og uanset at alle roser Estela de Carlottos arbejde for Bedstemødrene fra Plaza de Mayo, som hun er tildelt et utal af udmærkelser for, er hun også kendt for lige lovligt løstflyvende kritiske kommentarer.
Det gælder for eksempel i forhold til pave Frans. For da den daværende kardinal i Buenos Aires, Jorge Mario Bergoglio, i 2013 blev valgt til pave, var hendes eneste kommentar, at ”han var en del af den kirke, der formørkede landet”. Den kritik trak hun dog tilbage efter en audiens hos pave Frans i 2014, hvor hun slog fast, at hun var blevet fejlinformeret om Bergoglios rolle under militærdiktaturet.
Derimod er hun fortsat stærkt kritisk over for de opfordringer til forsoning, der lyder fra flere sider i det argentinske samfund:
”Vi afviser det koncept, fordi vi ikke har gjort noget, der gør, at vi skal bede om forsoning, ligesom ingen er kommet til os for at bede om tilgivelse eller for at fortælle os sandheden. Ikke blot har gerningsmændene afvist at tilstå deres forbrydelser, de har også åbent sagt, at de ville gøre det hele igen. Forsoning og tilgivelse er ikke ord, der hører til i denne sammenhæng. Når de taler til mig om tilgivelse, siger jeg: ’Spørg Laura om tilgivelse,’” sagde hun i 2018 til avisen Buenos Aires Times, der også gerne ville vide mere om hendes relation til hendes genfundne barnebarn:
”Jeg ser ham, når jeg har lyst, men overrender ham ikke. Vi holder meget af hinanden, men ingen af os er synderligt følelsesfulde i vores personligheder. Fysisk ligner han sin far, men som person ligner han Laura.”
Ignacio Hurban, der kort efter dna-testen i 2014 skiftede navn til Ignacio Guido Montoya Carlotto, var kun fem timer gammel, da han blev fjernet fra sin mor, som havde født ham lænket til en hospitalsseng. Han var det 114. barnebarn, som fandt sin sande identitet med hjælp fra Bedstemødrene fra Plaza de Mayo. Siden er yderligere 16 børn af forsvundne forældre blevet identificeret.