Livsstilsekspert Anne Glad ser glæder i hver livsfase

Modet til at skifte spor, sadle om, trække stikket og turde tro på kærligheden har været en drivkraft for Anne Glad. Her svarer livsstilseksperten, som fylder 50 år i dag, på en række spørgsmål om livet

Modet til at forlade det trygge og velkendte til fordel for det mere risikable er den egenskab, livsstilseksperten Anne Glad selv føler stolthed over.
Modet til at forlade det trygge og velkendte til fordel for det mere risikable er den egenskab, livsstilseksperten Anne Glad selv føler stolthed over. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

Det er helt sikkert, at jeg mødte min mand og fik et barn. Det var ikke lige en del af masterplanen, at jeg skulle have mand og barn nu, men det blev det, da jeg mødte manden i mit liv. Man kan godt lægge planer, men planer skal også kunne laves om. Og jeg kan virkelig anbefale at få børn på et tidspunkt, hvor man ikke længere har tungen hængende ud af halsen, fordi man er bange for at blive overhalet indenom karrieremæssigt.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Det er den nuværende. På grund af min mand og mit barn. Der sker dagligt et eller andet hjertevarmt, sjovt, overraskende nyt. Jeg har altid tænkt, at netop den livsfase, jeg var i, var den mest spændende. Jeg har aldrig længtes mod en anden alder, for hver alder har sine glæder. Men det var mentalt hårdt at være i 20'erne.

Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Min mor har betydet meget. Da jeg læste litteratur på universitetet, fik jeg meget hjælp og inspiration af Anne Marie Mai, som nu er professor. Da jeg gik ind i reklamebranchen betød det meget, at jeg fik Thomas Wibroe som kreativ direktør. Han støttede mig i i en ung alder at blive formand for brancheorganisationen Creative Circle.

Hvor ser du dine forældre i dig selv?

Fra min far har jeg en interesse for at gå i dybden med mange ting. Min mor siger, at han er så nørdet, at han kan finde på at tage den latinske ordbog med i seng. Selv er hun utroligt gæstfri og sprudlende. Det prøver jeg også at være, men må indrømme, at jeg er mere spids i pebermynten, end hun er.

Beskriv en scene fra din barndom.

Min mor havde to herlige veninder, fru Andersen der havde en musikbutik, og Anglia, der var påklæderske på Odense Teater. Engang spurgte Anglia mine forældre, om det mon var noget for mig at få en rolle som nissepige i "Nøddebo Præstegård". De svarede, at det var de sikre på, at jeg fantastisk gerne ville, men det skulle jeg ikke. Hvis jeg skulle være med i den forestilling, skulle jeg være sent oppe, og det gik ikke. Desuden mente de, at jeg i forvejen opsøgte rigeligt med opmærksomhed. Jeg gik i 3. klasse og elskede at optræde. De fortalte mig først om det sommeren efter. Det var klogt, for jeg var nok blevet endnu mere rasende, hvis jeg havde fået det at vide med det samme.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?

I flere omgange har jeg turdet trække stikket og sadle om. Også når jeg gjorde det med bævende læber, fordi det var økonomisk usikkert. Det var modigt at blive selvstændig. Det var også modigt at give mig i lag med min mand. Og han var lige så modig. Vi var forskellige steder i livet. Han var en ung kunstner og musiker, mens jeg var direktør i Danmarks største reklamebureau. Han ville gerne have børn, men havde ikke noget imod at vente 10 år. Jeg vidste, at jeg burde have fået mine børn 10 år tidligere. Men når man føler, det er det rigtige, skal man gøre det. Og i virkeligheden var det økonomiske spring sværere end det kærlighedsmæssige.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?

Hvis man vil lave reklame er det godt at have det akademiske analyseapparat med fra universitetet, men samtidig vigtigt at kunne formidle, så alle kan forstå det. Og når man selv sidder med sin gode løn i en smart lejlighed, skal man være klar over, at de mennesker, man henvender sig til, ikke er i samme privilegerede position.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Nogle gange har jeg nølet med at ændre kurs. Men jeg er ikke sikker på, jeg ville have gjort det anderledes. Beslutninger skal modnes. Desuden synes jeg det er vigtigt ikke at gå og fortryde. Man skal tilgive sig selv, ligesom man skal tilgive andre.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Jeg fik tidligt i livet installeret følelsen af sorg og tab i mig. Jeg mistede min tætteste veninde, da jeg var 14 år. Det betød, at jeg blev frakoblet min barnetro. Jeg er ellers opvokset med Fadervor og gudstro, men det hjalp intet, da min veninde blev syg med en uhelbredelig hjernesvulst. Den erfaring blev en vigtig del af min identitetsdannelse.

Hvad tror du på?

Jeg tror på det gode. Jeg tror, mennesker vil hinanden det bedste, og heldigvis har jeg næsten altid fået ret.

Hvad har bragt dig størst glæde her i livet, ud over din familie?

Musik. Kunst. Den oplevelse, man sidder med efter en veloverstået koncert eller teaterforestilling. Eller efter et godt måltid mad og et godt glas vin. Jeg er meget et nydelsesmenneske.