Siri Trillingsgaard blev aldrig som de andre

Et voldeligt forhold prægede Gya Siri Trillingsgaard, som levede en nomade-tilværelse, før hun sidst i livet fandt en svensk stationsbygning, hun kunne gøre til sin egen. Med evnen til at bage et gedigent brød og kærlighed til kunsten fandt hun en måde at være i verden. I august døde hun, 74 år.

En foragt for at blive fotograferet resulterede i meget få billeder af Siri Trillingsgaard, men her er det lykkedes at fange hende på besøg på forældrenes gård Thygegaard ved Aarsdale på Bornholm. Hun vurderes at være i starten af 40’erne. – Privatfoto.
En foragt for at blive fotograferet resulterede i meget få billeder af Siri Trillingsgaard, men her er det lykkedes at fange hende på besøg på forældrenes gård Thygegaard ved Aarsdale på Bornholm. Hun vurderes at være i starten af 40’erne. – Privatfoto.

Gya Siri Månerude. Født Sigrid Jensen. Navnet ændrede hun ud af lysten til at udforske sin egen urkraft som kvinde. ”Gya” efter en fortidig heks og ”Månerude” efter en urt i slangetungefamilien. Det var ikke noget, hun talte højt om, men hun var nysgerrig. Da hun blev mormor, skiftede Siri tilbage til sin eksmands efternavn, Trillingsgaard, så andre kunne se, at de var i familie.

I virkeligheden passede hun ikke ind i en traditionel kernefamilie. Det var aldrig hendes plan at forelske sig i en fisker fra Falster på havnen i Svaneke og få tre børn. To sønner og en datter. Der er heller ikke meget godt at sige om det ægteskab. Som fisker drog han til havs og forlod familien i flere uger ad gangen. Når han kom hjem med penge på lommen, gavnede de ikke familien, men kassebeholdningen i det lokale værtshus. Med alkoholmisbruget kom fysisk og verbal vold rettet mod både Siri Trillingsgaard og børnene.

”Hvis der er problemer i dit ægteskab, så er det jo din egen skyld,” sagde hendes mor.

”Vi rykker ud, hvis du er truet på livet,” sagde politiet. Underforstået: hvis han bare giver dig tæsk, må du klare dig selv.

Børnene var 5, 11 og 13 år, da Sigrid Trillingsgaard sagde farvel til fiskeren for altid og etablerede sig som alenemor i Kolding i Sydjylland. I dag vil man nok sige, at hun gik ned med stress og depression, men dengang hed det et nervøst sammenbrud. Samtidig havde hun fået et job i 1970’ernes åndssvageforsorg, men ødelagde sin ryg, da hun forgæves forsøgte at gribe en af de anbragte. Smerterne ledte hende til førtidspension, og i en periode måtte datteren anbringes i familiepleje.

Først da Siri Trillingsgaard blev optaget på Århus Kunstakademi, begyndte tingene at vende. Kunsten havde det med at opsluge hende, og hun arbejdede længe på værker, ofte flere ad gangen. Stilen var abstrakt og spirituel med figurative elementer, og inspiration fandt hun blandt andet i maorikulturen, hulemalerier, helleristninger og dyrenes verden. I flere år var hun meget fascineret af sten, som hun indsamlede og gengav i maleriet. I 1990’erne delte hun et atelier med to kvinder i den østjyske by Ry. Sammen iværksatte de kunstnergruppen Kiroo (kunsterne i Ry og omegn), som med tiden voksede i størrelse.

I kunstnermiljøet tilbragte Siri Trillingsgaard mange lange nætter med en hvid Prince Light mellem fingrene, rødvin i glasset og samtaler, som altid endte et helt andet sted, end de var begyndt. Helst om livets store spørgsmål eller den aktuelle verdenssituation. Ligesom det gjaldt livet, eksperimenterede hun også i samtalen med, hvad der ville ske, hvis hun stillede sig i opposition.

Siri Trillinsgaard voksede op som nummer fire i en søskendeflok på ni. Alligevel søgte hun altid ud i naturen eller ind i bøger for at være alene, og livet igennem ledte hun efter et sted at være sig selv. På billedet sidder hun sidste forår på café i den svenske by Ingatorp, hvor hun boede for sig selv de sidste år af sit liv. - Privatfoto.
Siri Trillinsgaard voksede op som nummer fire i en søskendeflok på ni. Alligevel søgte hun altid ud i naturen eller ind i bøger for at være alene, og livet igennem ledte hun efter et sted at være sig selv. På billedet sidder hun sidste forår på café i den svenske by Ingatorp, hvor hun boede for sig selv de sidste år af sit liv. - Privatfoto.

Som førtidspensioneret kunstner og mor til tre havde hun aldrig nogen penge. Til gengæld bagte hun brød, som havde det med at fylde hele bagepladen, gøre varige indtryk på dem, det blev serveret for, og give dem en følelse af, at de alligevel ikke manglede noget. En enkelt gang var familien på charterrejse til Kreta, men som oftest gik turen med bus til lande som Bosnien eller Jugoslavien. I 1981 kørte bussen med gå-tempo ved siden af den fredsmarch, som Siri Trillingsgaard gik med i fra København til Paris. En fødselsdagsgave fra kunstnerinden behøvede heller ikke koste noget i materialistisk forstand, men kunne bestå af en kultegning af et æsel, hun havde hørt i mørket på en tur til Balkan, hvor hun og børnene sov i det fri.

Midlertidige lejemål gav Siri Trillingsgaard en nomadisk tilværelse. Kolding, Christiansfeld, Aarhus, Alken, Ry, Samsø, Solbjerg. Da hun var fyldt 60 år, begyndte hun at undersøge mulighederne for at eje sit eget. Et svensk boliglån gjorde det muligt at købe en gammel jernbanestation i den lille by Ingatorp godt fire timer nord for Malmø. Hun forelskede sig i huset, fordi det ikke var ligesom alle de andre. I den tidligere ventesal indrettede hun værksted, og i haven dyrkede hun en rosenhave. I stationshuset fandt hun et sted at være sig selv.

I efteråret 2018 fik Siri Trillingsgaard konstateret tyktarmskræft. Størrelsen på tumoren tydede på, at den var flere år gammel, men Siri Trillingsgaard var ikke meget for at gå til lægen. Selvom det var svært at acceptere, at kræften havde ramt hende, signalerede hun, at hun ville leve sit liv på trods. I foråret 2020 blev hun erklæret uhelbredeligt syg og overført til et palliativt team i Sverige, før hun døde den 6. august 2020. Efter Siri Trillingsgaards eget ønske spredte familien hendes aske over Østersøen ved det bornholmske klippeområde Hestekløve, hvor hun kom meget som barn.