Rundt om middagsbordet hjemme i Ulsted i Vendsyssel og senere ”endnu længere ude på landet” i Øster Hassing Hede herskede der faktisk god ro og orden, husker Svend Jakobsen.
”Vi var ni børn, og hverdagen skulle fungere fornuftigt, så var der nogen, der skejede ud, blev han eller hun sat på plads og fik besked på, at vi alle sammen skulle være der,” siger han.
Store egoer var der altså ikke plads til i det beskedne og tæt befolkede hjem, og den lærdom tog Svend Jakobsen med sig i den politiske post, som han husker tilbage på med størst glæde: De otte år som Folketingets formand fra 1981 til 1989.
Og måske var det meget godt, at det netop var Svend Jakobsen, som med sin sans for ro i kaos skulle sørge for god opførsel i folketingssalen i en periode, hvor profiler som Mogens Glistrup og Preben Møller Hansen sad på tinge.
Selvom især formanden for partiet Fælles Kurs, Preben Møller Hansen, var en udfordring, behøvede Svend Jakobsen med tiden kun at rejse sig op og se på det taleglade folketingsmedlem, før den tidligere sømandsboss dæmpede sig, erindrer Svend Jakobsen.
”En gang imellem kom der jo en styrvolt som Preben Møller Hansen. Han skulle lige stille om, da han kom til, og når han bandede og svor, var jeg jo nødt til at rejse mig op og sige, at det var ikke tilladt i salen. Men da vi havde haft et par alvorlige samtaler, gik det egentlig meget godt, og skete det igen, nøjedes jeg til sidst med at rejse mig op og bare se på ham,” siger Svend Jakobsen, som på spørgsmålet, om det så var ham, der lærte Preben Møller Hansen at dæmpe sig, beskedent svarer:
”Det kunne jo også have været en anden, men nu var det min opgave, fordi det var mig, der var formand i den periode, hr. Preben Møller Hansen sad i Folketinget.”
At Svend Jakobsen engang skulle have slukket for mikrofonen for at lukke munden på den farverige partiformand, er dog en and, siger han.
Skal Svend Jakobsen nævne, hvad han er mest stolt af i sin lange politiske karriere, bliver det, ud over tiden som formand for Folketinget, arbejdet som fiskeriminister i Anker Jørgensens regering 1977-1979.
”Jeg tror virkelig, at den indsats, jeg og mine medarbejdere gjorde i forhold til at sikre dansk fiskeri i det fælles EF-hav, endte godt. Det tror jeg også, du vil høre, hvis du taler med ældre fiskere i dag. Det er en af de ting, jeg har haft meget glæde af også efterfølgende, fordi jeg fik mange gode relationer blandt fiskere.”
I barndomshjemmet kom børnene hurtigt ud at tjene, Svend Jakobsen fra han var 10 år, og ingen læste videre. Drengens skolelærer var godt nok hjemme at tale med forældrene om, at Svend burde komme i realskole, men ingen af de andre børn havde gået den vej, så hvorfor skulle Svend, mente faderen. Og derved blev det.
Siden var Svend Jakobsen særligt ked af, at han ikke har lært sprog, selvom han med tiden og som minister klarede sig hæderligt på engelsk, når han var ude.
Oprindeligt bestod søskendeflokken af seks piger og tre drenge. I dag er de tre tilbage. Svend Jakobsen og to søstre. De taler sammen jævnligt, men det er så som så med besøg efterhånden på grund af afstanden, den ene søster bor i Himmerland, og på grund af corona, for den anden søster bor på plejehjem i København.
Selv bor Svend Jakobsen, som mistede sin hustru Elly for ni år siden, i et ældre-bofællesskab i Taastrup med 16 lejligheder og aktiviteter som petanque og fejring af fødselsdage på kryds og tværs.
”Det kan jeg godt anbefale. Vi holder lidt øje med hinanden, og det ville jo være kedeligt, hvis man ikke så nogen mennesker til dagligt.”
Det er 10 år siden, han trak sig fra de sidste bestyrelsesposter, for ”man skal gå, før de andre synes, det er på tide,” som han siger, og siden har han været fuldtidspensionist.
”Jeg har en god veninde, en datter, fem børnebørn og tre oldebørn. Vi havde endnu en datter, som var jordemoder, men hun døde af kræft, da hun var 49 år,” siger Svend Jakobsen og holder en pause, inden han konstaterer, at når man snart fylder 85, lever man med sorg og savn.
”Men er man ellers nogenlunde rask og rørig, kan man alligevel godt have glæde ved livet.”
Fødselsdagen fejres på grund af corona-regler om, at højst 10 må samles, med et beskedent antal gæster.
”Og bliver vi 11, må den sidste stå ude i køkkenet,” siger fødselaren, der som en god partisoldat tilslutter sig statsminister Mette Frederiksens (S) anbefalinger.