Smitteudbrud hos mink truer vaccine, norske kommuner afviser handicappede flygtninge, og Grundloven beskytter os ikke længere

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Norske kommuner tager gerne imod flygtninge fra moria-lejren, men afviser flygtninge med et handicap. Grundloven overhales af internationale love og beskytter ikke væsentlige rettigheder hos danskerne. Smitteudbruddet hos danske minkfarme truer folkesundheden og udsigterne til en vaccine.
Norske kommuner tager gerne imod flygtninge fra moria-lejren, men afviser flygtninge med et handicap. Grundloven overhales af internationale love og beskytter ikke væsentlige rettigheder hos danskerne. Smitteudbruddet hos danske minkfarme truer folkesundheden og udsigterne til en vaccine. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Nils Meilvang/Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Helsingør Stift har fået ny biskop. Det blev Peter Birch, der er provst i Gentofte og formand for Provsteforeningen. Han fik mere end halvdelen af stemmerne ved gårsdagens valgrunde, hvor Kristeligt Dagblad var med. Den kommende biskop over Danmarks yngste og største stift tiltræder først posten i det nye år, men han har allerede planer om at løse hårdknuderne i stiftet. Læs med her.

Lige nu er de danske minkfarmere også i gang med at løse en hårdknude blandt deres virusinficerede mink, men det kan kun gå for langsomt, mener eksperter. Coronaudbruddet i de mange minkfarme er nemlig en alvorlig trussel mod folkesundheden, vurderer sundhedsmyndighederne, der frygter, at virussen vil mutere sig blandt mink. Det kan svække eller helt eliminere en kommende vaccines virkning hos mennesker, hvis de nye virusvarianter vender tilbage til mennesker.

Dansk Veterinær Konsortium under Statens Serum Institut og Københavns Universitet advarer allerede om to nye ”særligt bekymrende” varianter af COVID-19, der stammer fra minkfarme. Der er bred enighed om, at myndighederne har fejlvurderet den alvorlige situation. Det skriver Information.

Det er ikke kun danskernes sundhed, der skal beskyttes. Det skal deres rettigheder også. Men lige nu yder internationale love bedre beskyttelse end den danske grundlov, mener flere topjurister. Det er i princippet landets vigtigste lov, og den er også blevet kaldt for demokratiets fødselsattest, men Grundloven er blevet overhalet af internationale lovsamlinger, der er mere tidssvarende. Derfor yder Danmarks øverste lov ikke nogen særlig beskyttelse af de danske borgeres grundlæggende rettigheder længere. Rettigheder om ligestilling, ytringsfrihed, privatliv og forbud mod tortur står slet ikke skrevet i loven. Det har ledt til en juridisk og politisk skillevej, hvor det nu diskuteres om Grundloven skal opdateres, skriver Berlingske. Det er kun sket fire gange, siden loven blev vedtaget i 1849.

Andre områder inden for dansk lovgivning kan også dele vandene i den nærmeste fremtid. For nu tyder meget på, at endnu to lande, New Zealand og Irland, er klar til at vedtage ny lov om aktiv dødshjælp, der giver alvorligt syge retten til at vælge afslutningen på livet. Flere vesteuropæiske lande har gennem de seneste år indført aktiv dødshjælp, og selvom det har givet anledninger til at genåbne debatten i Danmark, så er Folketinget ikke kommet med nye lovforslag til det etiske dilemma. Lovændringerne i New Zealand og Irland lægger dog fornyet pres på Danmark, vurderer ekspert i etik og moralfilosofi til Kristeligt Dagblad.

Vi tager et smut til USA. Selvom vi geografisk bevæger os langt væk, så bliver vi inden for emnet om lovgivning og rettigheder. Amerikanerne er allerede i fuld gang med at stemme til det amerikanske præsidentvalg, der afgøres om tre uger. Men i byen San Diego arbejder man forsat på at registrere vælgere og oplyse borgerne om deres stemmerettigheder. Den muslimske organisation ”Pillars of the Community” forsøger for eksempel at registrere indsatte og udvide stemmeadgangen i fængslerne, skriver Religion News Service. Der arbejdes på at indsatte får lov til at udøve deres demokratisk ret, så de får noget at sige i det samfund, de skal reintegreres i på et tidspunkt. Det er de færreste indsatte, der faktisk ved at de er stemmeberettigede. Og i mange fængsler forhindres de indsatte også i at stemme, fordi de enten ikke har adgang til kuglepenne, eller fordi de ikke modtager deres stemmeseddel i tide, siger Laila Aziz, operationsdirektør i organisationen.

Vi bevæger også tilbage mod skandinaviske grænser, hvor mange norske kommuner er villige til at huse flygtninge fra den nedbrændte Moria-lejr i Grækenland, Men ingen af kommunerne vil have de 16 handicappede flygtninge, der venter på at blive bosat. Norsk områdedirektør i interesseorganisationen KS ser ikke noget problem i, at kommuner ønsker at huse flere flygtninge, men samtidig siger nej til handicappede flygtninge. Det handler om manglende tilskud fra staten, og ikke manglende vilje til at modtage flygtninge, siger han til Vårt Land. Det er således kommunale omkostninger og statsstøtteordningen, der forhindrer norske kommuner i at huse handicappede flygtninge.