I gamle dage kunne man inddele danskerne i kasser. Det var dejligt nemt.
Hvis du boede i Hvide Sande, passede du ned i én boks. Havde du en kandidatgrad med i bagagen, gled du let og elegant ned i en anden boks. Ja, selv dit køleskab eller din bil kunne fortælle, hvilket såkaldt segment du tilhørte.
Og alle kasser kunne fint underinddeles i politiske overbevisninger.
Sådan er det ikke længere. Den danske vælger er en foranderlig størrelse, siger livsstilseksperter. Den ene dag spiser vi økologisk og vegetarisk, den næste flyver vi til grisefest på Mallorca.
Groft sagt agerer den store, brede midtbane af danskere, som vinden blæser, som livsstilsekspert Henrik Byager formulerer det her i avisen.
Derfor er det også blevet svært for politikerne at finde ud af, hvad de lige præcis skal sige og gøre for at ramme den rigtige vælgergruppe. For vi er ikke længere så nemme at proppe ned i bestemte livsstilskasser.
Men de senere år – og særligt efter folketingsvalget i 2015 – er der sket en voksende polarisering. Danskerne kan ifølge valgforskerne inddeles i to store, overordnede grupperinger: land eller by.
Og afstanden mellem de to befolkningsgrupper bliver større og større, hvis man skal tro de mange artikler, der er blevet skrevet om polarisering de seneste år. Ja, nogle siger tilmed, at vi aldrig har stået længere fra hinanden, end vi gør i dag.
Noget der især blev tydeligt, da ulven blev set i Nordjylland.
Dem, der kunne risikere at møde ulven i deres baghave, ville have den udryddet. De var bange for den skade, dyret kan forårsage. Mens dem, der bor på behørig afstand i de tætbefolkede byer, syntes, ulven skulle have lov at blive. Den var jo en del af den vilde natur, lød argumentet.
Ulven og debatten om dens tilstedeværelse symboliserer den splittelse, valgforskerne taler om.
Men spørgsmålet er, om vi danskere virkelig står så langt fra hinanden, som eksperterne siger – i hver vores trange boks og råber uden at vise forståelse for den anden part.
Det undersøger vi i denne særavis, som Kristeligt Dagblad udgiver i anledning af folketingsvalget.
Vi forsøger at finde svar på, hvem den danske vælger er, hvad der påvirker vores politiske overbevisning op til et valg – og om der overhovedet findes noget som helst, som vi danskere kan blive enige om. Og bare rolig, det gør der.
God fornøjelse!
Joanna Vallentin, udviklingsredaktør
