Jørgen Vingborg

Fhv. provst

Jørgen Vingborg er fhv. provst. I studietiden var han engageret i Det økumeniske center i Aarhus (DØC), et engagement der blandt andet førte til, at han efter Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Uppsala i Sverige i 1968 også var at finde i den kreds, der startede Danske Kirkedage (Mini Uppsala) op i Haslev samme sommer.

I 1989 blev Jørgen Vingborg udnævnt som provst i Ikast Provsti og kirkebogsførende sognepræst i Isenvad. Dertil kom, at han var fængselspræst i Kærshovedgård, det nuværende center for asylansøgere, der ikke kan få opholdstilladelse i Danmark.

Han har virket som sognepræst i en række kirker, heriblandt ved Fonnesbæk Kirke i 1994, der arkitektonisk og indretningsmæssigt skilte sig ud og derfor tiltrak sig stor opmærksomhed.

Han har også været engageret i det lokale foreningsliv og skrevet flere bøger om ”kirkerne på heden”, som en af dem hedder, og om Isenvad FDF’s 50-års jubilæum.

I flere år var han desuden formand for menighedsrådsforeningen i provstiet, ligesom han var helt i front, da Hestlund Efterskole blev startet. Her var han formand i 12 år.

Født: 28-01-1942

Uddannelse: cand.theol. (Aarhus Universitet, 1970)

Profilartikler indlæses...