Fra krigsturisme til masse-turisme ved Niagara Falls

Betagende naturoplevelser og kommercielt cirkus kan opleves side om side ved Niagara Falls, som altid har været en magnet for vovehalse

Niagara Falls har flere udtryk at byde på. Her ses den mere kommercielle side af sagen. I baggrunden ses udsigtstårnet Skylon Tower.
Niagara Falls har flere udtryk at byde på. Her ses den mere kommercielle side af sagen. I baggrunden ses udsigtstårnet Skylon Tower. . Foto: Michael Sørensen.

Niagara Falls-vandfaldene på grænsen mellem USA og Canada er i dag i den globale superliga over turistattraktioner. De enorme vandmasser, der uophørligt vælter ned fra klippekanterne, tiltrækker næsten lige så store mængder besøgende fra hele verden. Det er derfor paradoksalt at tænke på, at områdets status som turistmagnet primært startede i midten af det 19. århundrede af en helt anden årsag end betagelse over naturens vidundere. Den startede som krigsturisme.

Området omkring Niagara Falls var hårdt ramt af krigshandlingerne i krigen mellem USA og Storbritannien, som brød ud i 1812. En af krigens blodigste slag fandt sted den 24. juli 1814 ved Lundy's Lane, som i dag ligger midt i byen Niagara Falls. I midten af 1800-tallet blev der opført en række tårne på et højdedrag, hvor nysgerrige strømmede til for at få et overblik over slagmarken, hvor så mange amerikanske og britiske soldater havde mistet livet.

Efter en kortere årrække var det slut med tårnenes popularitet, og nu fik man for alvor øjnene op for vandfald-enes potentiale som afløser for slagmarks-turismen. Niagara blev et rent slaraffenland for plattenslagere og fidusmagere, hvis hovedaktivitet bestod i at lokke pengene ud af de tilrejsende turister. Til sidst greb de amerikanske og canadiske myndigheder ind og opkøbte al jorden omkring vandfaldene for at skabe ordnede forhold i det nye turistmekka.

Ordnede forhold er der bestemt i dag ved Niagara Falls, men evnen til at liste pengene op af turisternes lommer er i høj grad intakt. Det vender vi tilbage til.

Niagara Falls er fællesbetegnelsen for de to vandfald, Horseshoe Falls på den canadiske side og American Falls på den amerikanske side samt byerne på begge sider af grænsen. Strengt taget er der tale om tre vandfald, men det lille, Bridal Veil Falls (Brudeslørvandfaldet), ligger lige ved siden af American Falls og fremstår som en del af dette.

Den flotteste udsigt over vandfaldene får man på den canadiske side. Langs promenaden i selskab med tusindvis af turister kan man opleve de gigantiske vandmasser vælte ned fra Horse-shoe Falls som har hesteskoform fra 54 meters højde og med en bredde på 780 meter. Vandet kommer fra fire af de fem Great Lakes i Canada, som tilsammen udgør 20 procent af verdens ferskvand.

Udsigten fra promenaden er upåklagelig, og man kan komme tæt på vandfaldets nedfald, men hvis man vil opleve faldene enten nedefra eller oppefra, er det også muligt. I sommerperioden kan man tage den lille båd ”Maid of the Mist”, hvor vandets enorme kraft opleves på nærmeste hold. Et regnslag er inkluderet i billetprisen, idet det hvide vandslør fra vandfaldene vælter ind over båden.

Det er også muligt at opleve vandfaldene fra luften. Fra den amerikanske side af grænsen letter de små gule helikoptere og svirrer som hvepse over vandmasserne på korte ture af 12 minutters varighed. Man kan også opleve faldene oppefra med mere fast grund under fødderne ved at besøge udsigtstårnet Skylon Tower, hvor man fra 236 meters højde kan få et spektakulært udsyn over Niagara Falls.

Man kommer dog ikke udenom, at et besøg i Niagara Falls er en meget sammensat oplevelse. Den enestående naturoplevelse ved faldene står i skærende kontrast til det kommercielle cirkus, som udspiller sig på den canadiske side. Spillecasinoer, højhushoteller, forlystelsesparker, plastic-dinosaurer, McDonald's-restauranter og pariserhjul er det syn, der møder én, når man vender blikket fra de imponerende vandfald og går tilbage til byen. Det er naturligvis en smagssag, om man synes, at Dyrehavsbakken hører hjemme sammen med en af verdens mest attraktive naturoplevelser, men kontrasten er i hvert fald til at få øje på. Og evnen til at lette turisternes pengepung er bestemt stadig til stede. Niagara Falls' tradition for at være et oplagt mål for bryllupsrejser har heller ikke ligefrem begrænset denne udvikling.

Selvom udsigten er bedst på den canadiske side, bør man ikke snyde sig selv for at krydse grænsen og opleve Niagara Falls fra USA-siden. Det kræver blot en lille spadseretur over Rainbow Bridge, som forbinder de to lande. Man gør dog klogt i at have ordnet papirarbejdet hjemmefra. Sørg for at have et ESTA-visum med til grænsekontrollen man vandrer ikke bare ind i USA sådan uden videre! Det kan normalt klares på et par minutter derhjemme på computeren.

På den amerikanske side kan man besøge observationsplatformen, hvor der er en imponerende udsigt over American Falls. Og så bør man besøge den lille ø Goat Island, hvor man udover at kunne se vandfaldene fra en anden vinkel kan slappe af i grønne omgivelser. Den amerikanske side er i øvrigt langt mindre præget af Dyrehavsbakke-stemningen, så alene af den grund kan et besøg dertil anbefales.

Det synes at være en naturlov, at tilsyneladende uoverstigelige udfordringer tiltrækker dumdristige sjæle.

Det gælder ikke mindst Niagara Falls. Rækken af eventyrere, som har forsøgt at udfordre vandfaldene, er lang. Især forsøgene med at lade sig kaste ud over vandfaldene i en tønde var udbredt i begyndelsen af 1900-tallet oftest med fatale resultater. Vandfaldene har også været scene for utallige selvmord. Allerede i 1859 krydsede en fransk linedanser vandfaldene, og så sent som i 2012 gennemførte amerikaneren Nik Wallenda at gå på line over Horseshoe Falls. Begivenheden blev dækket på tv og kan ses på YouTube.

Men ellers er myndighederne indstillet på at slå hårdt ned på vovehalsene. Da en ung amerikaner i 2003 tog turen ned ad vandfaldet, fik han en bøde og efterfølgende nægtet indrejse i Canada.

Så hellere stå som sild i en tønde blandt de tusinder af turister og betragte et af naturens store vidundere!

TIL HYLDEN: Den serbisk-amerikanske videnskabsmand NikolaTesla (1856-1943) hyldes på både den amerikanske og den canadiske side med en statue. Tesla var pioner i bestræbelserne på at udnytte vandmasserne til at skabe et vandkraftværk i Niagara Falls.
TIL HYLDEN: Den serbisk-amerikanske videnskabsmand NikolaTesla (1856-1943) hyldes på både den amerikanske og den canadiske side med en statue. Tesla var pioner i bestræbelserne på at udnytte vandmasserne til at skabe et vandkraftværk i Niagara Falls. Foto: Michael Sørensen
Horseshoe Falls er det største af vandfaldene i Niagara Falls, som også er navnet på dobbeltbyen, som ligger i både USA og Canada.
Horseshoe Falls er det største af vandfaldene i Niagara Falls, som også er navnet på dobbeltbyen, som ligger i både USA og Canada. Foto: Scanpix