Jødiske museer og mindesmærker i Berlin

Er man interesseret i krigen og jødisk historie, er Berlin rig på jødiske museer og mindesmærker

Mindesmærke for Europas myrdede jøder (Holocaust-Mahnmal) er et mindesmærke tæt ved Brandenburger Tor i det centrale Berlin. Det blev opført til minde om de næsten seks millioner jøder, der blev dræbt under holocaust.
Mindesmærke for Europas myrdede jøder (Holocaust-Mahnmal) er et mindesmærke tæt ved Brandenburger Tor i det centrale Berlin. Det blev opført til minde om de næsten seks millioner jøder, der blev dræbt under holocaust. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix.

Berlins historie er tæt forbundet med jødisk kultur. Jødiske monumenter og mindesmærker minder besøgende om det mørke kapitel i Tysklands historie.

Det jødiske museum i Kreuzberg er opført i 1998 af Daniel Libeskind, en af verdens største nulevende arkitekter. Museet giver det store overblik over historien om de tyske jøder.

En anden historisk seværigdighed findes i udkanten af Berlin. Efter Anden Verdenskrig blev den endelige løsning på det jødiske spørgsmål i en pragtvilla i 1942 ved det, som senere blev kendt som Wannsee-konferencen. I dag huser bygningen i Berlins udkant det berygtede slutdokument.

Holocaust-mindesmærket fra 2005 ved Brandenburger Tor mindes ofrene for Anden Verdenskrigs folkemord og ligger i gåafstand fra den nye synagoge på Oranbienburgerstrasse samt spisestederne på Auguststrasse.

I dag har Berlin den hurtigst voksende jødiske befolkning i verden uden for Israel.

I 1988 besluttede man derfor at restaurere den store maurisk-inspirerede synagoge på Oranienburgerstrasse i Mitte, som var blevet beskadiget under krigen.

I 1991 blev synagogen udsmykket med den smukke gyldne kuppel, der nu dominerer bybilledet.

Synagogen i Rykestrasse kan huse 2000 besøgende og er den største i Tyskland. Synagogen ligger i Prenzlauerberg.

På Auguststrasse ligger desuden den tidligere jødiske pigeskole - Ehemalige Jüdische Mädchenschule - en smuk bygning, der for få år siden fik nye lejere i form af private gallerier og et par højt profilerede restauranter.

Jødisk madkultur er også rigt repræsenteret i Berlin. JJüdisches Museum i Berlin viser udstillingen "Kosher & Co" om mad og religion. Her kan man forsikre sig om, at det med mad er et spørgsmål om liv og død.

Vil man hellere smage på de jødiske specialiteter, kan man besøge restaurant Neni, der ligger på 10. etage i det fashionable Bikini Hotel. Skal det være fornemt, er restauranten Pauly Saal noteret for en stjerne i Michelin-guiden.

På det jødiske uddannelsescenter Chabad kan den kosher-certificerede restaurant Milo kreplach anbefales. På Danziger Strasse i Prenzlauerberg kan man hos Kädtler købe brød, bagels og kager under opsyn af en rabbi.

Hvis man selv skal stå for madlavningen, er der et utal af muligheder for at købe kosher i Berlin. For eksempel hos KosherLife på Brunnenstrasse.

At det i dag heller ikke kun er fryd og gammen at være jøde i Berlin, bliver man desværre mindet om, når man ser opbuddet af politibetjente med maskinpistoler foran den nye synagoge og andre jødiske institutioner i Tysklands hovedstad. Men det ændrer ikke ved, at den jødiske kultur atter er ved at få fodfæste i Tysklands hovedstad.