Først er det på sin plads med en slags varedeklaration eller advarsel, om man vil. For nok kører ”kyst-sporvognen” i Belgien på hele ruten ganske tæt på Nordsøen, men store dele af turen foregår omgivet af betonblokke, der ofte rager over 10 etager op i det flade landskab.
For når et land med 11,6 millioner indbyggere kun har 65 kilometer kystlinje, som alle gerne vil have en feriebolig ved, så er der et helt anderledes ”menneske-tryk” ved den belgiske kyst end ved for eksempel den jyske vestkyst. Og når Belgien heller ikke har en lov om strandbeskyttelse, så er stranden, der ellers på lange stræk minder om netop den vestjyske, ofte gemt bag store lejlighedskomplekser, hvorfra de heldige ejere til gengæld har de mest fantastiske og uforstyrrede udsigter.
Retfærdigvis skal det indskydes, at der langs med sporvognslinjen er flere ubebyggede stræk, ligesom sporvognen over et stykke på flere kilometer syd for Oostende, den største by ved kysten, kører nærmest direkte på strandsandet med uhindret udsigt til havet. Det er også i det område, at turistmyndighederne tager de billeder af sporvognen, som ender i turistbrochurerne, hvor der gøres meget ud af at understrege, at sporvognslinjen langs Belgiens korte kystlinje er verdens længste – hvilket så faktisk er en sjov detalje. Den verdensrekord hjælper så bare ikke på det noget ucharmerende førstehåndsindtryk af kysten. Men giv området en chance, for hvor der er mange mennesker, er der som regel også mange gode spisesteder, et stort udvalg af hoteller, et væld af aktivitetsmuligheder og ikke mindst en række interessante seværdigheder.
Museum over Atlantvolden
Det gælder for eksempel i det område ved Oostende, hvor sporvognen nærmest kører på stranden. Det gør den, fordi der i klitlandskabet et par meter længere inde i landet findes et stort frilandsmuseum over et fænomen, der også kendes fra den jyske vestkyst: Atlantvolden – den forsvarsvold, som Nazityskland under Anden Verdenskrig opførte hele vejen fra det nordlige Norge til det sydlige Frankrig som værn mod en invasion fra havet. Ifølge museet, Atlantikwall Raversyde, er området noget af de mest velbevarede af den befæstningsvold – og det er da også ganske fascinerende at gå rundt i området, hvor der i øvrigt også er udstillet tysk militært isenkram fra Første Verdenskrig, hvor nabofolket også holdt området besat. Det hele går dog lidt rigeligt op i teknik omkring våbentyper og kaliberstørrelser, og så er det godt, at man også kan gå på opdagelse i det hus, hvor den belgiske prinsregent Karl bosatte sig efter et opgør i kongefamilien og primært fik sin tid til at gå som kunstmaler. At dømme efter de udstillede malerier og tegninger faktisk en ganske talentfuld en af slagsen.
Lige ved siden Atlantikwall Raversyde ligger et andet museum, Anno 1465, som man har næsten for sig selv. Her har man genskabt en fiskerlandsby, som den så ud i, nå ja 1465, baseret på arkæologiske fund fra området, men det er især via den underholdende audioguide, som gæster udstyres med, at fortiden for alvor bliver levende.
Et par kilometer mod nord rammer kystsporvognen Oostende, der bortset fra havnebyen Zeebrugge er den eneste ”rigtige” helårsby ved kysten. Her kan man blandt andet se Ensor House, der er et museum over maleren James Ensor, og Fort Napoleon, et yderst velbevaret fort fra 1811.
For den bedst bevarede art nouveau-arkitektur er den mindre by De Haan det oplagte valg, fordi den modsat andre byer langs kysten ikke er blevet skæmmet af nyere lejlighedskomplekser. Netop det er tilfældet for de to byer, der ellers kan hævde den længste historie som ferie- og badedestinationer: De Panne og Knokke-Heist.
68 stoppesteder
De to byer ligger meget passende i hver sin ende af sporvognsruten med De Panne i syd og Knokke-Heist i nord. Hele turen varer kun 2,5 timer, hvis man tager den fra ende til anden. Det kan man gøre som en slags introduktion til området, men ellers anbefales det at købe enten en dagsbillet (7,5 euro) eller en tredages-billet (15 euro). Så kan man nemlig stige af og på, som man har lyst til undervejs langs kystsporvognens 68 stoppesteder og gå på opdagelse blandt seværdigheder, butikker og restauranter.
Hvad angår mad, er udvalget af spisesteder enormt, og fælles for restauranterne er et stort udvalg af fiske- og skaldyrsretter – og for manges vedkommende også de fineste udsigter til solnedgang og strand samt talrige – og fotogene – badehuse af den type, der også tidligere var udbredt på den jyske vestkyst. En helt særlig oplevelse – ikke så meget på grund af maden, men for udsigten – er det brasserie, der befinder sig for enden af Belgian Pier, en 350 meter lang træbro ud i Nordsøen ved byen Blankenberge.
Den oplevelse kan man så trøste sig med, når man er tilbage i sporvognen, og den endnu en gang holder ved et stoppested omgivet af nyere betonbyggerier.