”Suser min lind, synger min nattergal”

Krimiforfatter Lotte Hammer kan stadig smage ordene fra Astrid Lindgrens fortælling, der fortryllede hende som barn og ofte har givet hende trøst sidenhen

Det gjorde stort indtryk på Lotte Hammer, da hun som barn læste fortællingen ”Suser min lind, synger min nattergal” fra Astrid Lindgrens eventyrsamling ”Søndeneng”, der udkom på dansk i 1961. -
Det gjorde stort indtryk på Lotte Hammer, da hun som barn læste fortællingen ”Suser min lind, synger min nattergal” fra Astrid Lindgrens eventyrsamling ”Søndeneng”, der udkom på dansk i 1961. - . Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix.

Lotte Hammer vidste ikke noget bedre, end når hendes far slog op i endnu en roman hjemme i Charlottenlund og begyndte sin timelange oplæsning for storebroderen, Søren, og hende selv. Sådan brugte de aften efter aften sammen, indtil den nu 60-årige krimiforfatter var langt over konfirmationsalderen.

Og når hun ikke fik læst romaner højt, sad hun ofte på en skammel i det lokale antikvariat og snusede til de gamle, støvede bøger eller lå på maven på sin seng og slugte det ene ord efter det andet. Særligt seks ord indprentede sig i hendes bevidsthed og har fulgt hende lige siden.

”Suser min lind, synger min nattergal,” repeterer Lotte Hammer fra Astrid Lindgrens (1907-2002) fortælling af samme navn.

Hun repeterer ordene lige så langsomt, som om hun mærker efter på hver enkelt stavelse.

”Jeg kan huske at ligge på min seng og læse ordene, og jeg kan smage dem endnu. Jeg bruger alle sanser for at læse dem, og de lyder som en kvidren i mine ører. De fortæller mig, hvor smukke og kraftfulde ord kan være. De rørte noget dybt i mig, og det gør de stadig,” siger hun.

Selvom Lotte Hammer voksede op i et ateistisk hjem, kom hun allerede som fem-årig hjem og annoncerede, at hun ville gå i den lokale søndagsskole. Uanset at forældrene var imod. Og da hun læste Astrid Lindgrens fortælling, hvor pigen Malin ofrer sit liv for at skabe håb og trøst blandt fattigfolk, vakte det på forunderlig vis genklang i Lottes barnetro.

”Jeg græd og græd over Malins barske liv. Hun gav sit liv for andre, hvilket er smukt, men også forfærdelig sørgeligt. Men samtidig fortalte historien mig om, hvor langt håb og tro kan bringe en. Jeg forstod, at det kunne bringe forunderlige ting med sig, og det var ikke spor mærkeligt, syntes jeg. Jeg tror stadig på, at hvis du tror nok, så bliver det også,” siger Lotte Hammer.

Højtlæsningen i barndomshjemmet lagde formentlig de første spirer til Lotte Hammer og hendes brors litterære interesse.

En interesse, der senere har udviklet sig til søskendeparrets succesfulde forfatterskab og salget af tusindvis af krimier verden over. Men netop de kraftfulde ord fra Astrid Lindgrens fortælling har også fået en stærk personlig betydning for Lotte Hammer. Og hun tager dem stadig frem i sin bevidsthed, når livet trykker.

”Det kan give mig trøst at sige ordene for mig selv. Netop fordi håbet og troen giver trøst. Vi kommer jo alle ud i situationer, der er meget svære, og selv når det er allersværest, kan vi bruge sådan nogle ord som mantra. Det er en dejlig sætning, som gør, at jeg kan håbe og tro på en susende lind og en syngende nattergal i mit eget liv,” siger hun.