Vi må dyrke vor have

For professor og pianist Per Aage Brandt har Voltaires ord om at dyrke det nære været et centralt filosofisk og politisk input til hans liv siden gymnasiet

Per Aage Brandt dyrker selv sin have i landsbyen Villeneuve-sur-Yonne i det nordlige Bourgogne i Frankrig.
Per Aage Brandt dyrker selv sin have i landsbyen Villeneuve-sur-Yonne i det nordlige Bourgogne i Frankrig. . Foto: Polfoto.

Ordene fra en af oplysningstidens helt store forfattere, Voltaire (1644-1778), gik rent ind hos gymnasieeleven Per Aage Brandt, da han første gang læste den satiriske roman ”Candide” tilbage i 1960'erne. Filosoffens religionskritik talte til den unge student, der senere stod på barrikaderne i ungdomsoprøret, var med til at etablere tidsskriftet Poetik og som mag.art. i romansk filologi forelæste om marxisme på skumle, københavnske lofter.

Særligt romanens allersidste ord, ”vi må dyrke vor have”, har han haft med sig lige siden. Og i dag er det især Voltaires krigskritik, der taler til den nu 71-årige Per Aage Brandt.

”Når man ser rundt i verden, får man øje på vanvid af forskellig slags. Hvis vi i stedet indgår i en fornuftig forbindelse med naturen, som man jo gør, når man arbejder tæt på jorden, så slipper vi for de værste, vildfarne forestillinger. Vi skal dyrke vores have, sagde Voltaire, og det er jeg helt enig med ham i,” siger han.

I romanen har hovedpersonen, Candide, en naiv forestilling om, at verden er det bedste af alle steder, og at krig og andre grumme tragedier tjener et højere formål. Men efter at Candide selv har gået igennem en lang række grufulde oplevelser, forstår han, at verdens problemer er menneskeskabte, og at man frem for at gå i krig skal dyrke sin egen have.

Det gør Per Aage Brandt selv hjemme i landsbyen Villeneuve-sur-Yonne i det nordlige Bourgogne, som han flyttede til med sin franske hustru i 2011.

”Da vi flyttede hertil, lignede haven en jungle. Nu er den som en park, hvor man kan gå rundt og tale med dyrene. Mine første tomater er kommet. Og den kontakt med de helt nære ting er vidunderlig. Hver dag skal jeg lige ud og sikre mig, at mine tomater har vand nok og ser ud til at ville leve. Ligesom jeg hver nat skal se til, at min egen indre have trives. Det gør jeg for eksempel ved at spille jazz, læse og skrive,” siger han.

De seneste 100 års globalisering har taget livet af landenes selvforsynende funktioner og i stedet overladt magten til markedskræfterne og deres brutale storpolitik, mener Per Aage Brandt. I stedet for dette vanvid, der for ham at se fører idelige krige og konflikter med sig, skulle man genfinde de nære forsyninger.

Det skal imidlertid ikke forstås sådan, at man skal lukke sig om sig selv, forsikrer Per Aage Brandt.

”Jeg har levet og rejst meget i udlandet - især i USA og Latinamerika - og derfor hører de steder også til min have nu. Når man rejser ud, skal man først og fremmest prøve at forstå disse steder og forstå, hvilke problemer man har tilfælles, så man kan danne fælles have,” siger han og tilføjer:

”Det handler altså stadig om at være impliceret i de nære ting og at nyde den lærdom, der ligger i samarbejdet - uanset om det er med mennesker eller naturen. Alternativet er helt afkroppet.”