Serie: Hvorhen, venstrefløj?

I snart ti måneder har Enhedslisten og SF ageret sikre støttepartier for S-regeringen. I ny artikelserie spørger vi, hvordan venstrefløjen håndterer dilemmaer og udfordringer, der opstår i mødet mellem socialisme og det hypermoderne samfund

Hvor er venstrefløjen på vej hen? Det er omdrejningspunktet for ny serie i Kristeligt Dagblad. Arkivfoto fra Mette Frederiksens tale ved Arbejdernes Internationale Kampdag på Hovedscenen i Fælledparken i København, tirsdag den 1. maj 2018.
Hvor er venstrefløjen på vej hen? Det er omdrejningspunktet for ny serie i Kristeligt Dagblad. Arkivfoto fra Mette Frederiksens tale ved Arbejdernes Internationale Kampdag på Hovedscenen i Fælledparken i København, tirsdag den 1. maj 2018. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Engang stod den på revolution og omkalfatrende samfundsændringer. Men hvad vil venstrefløjen egentlig i dag? Det er omdrejningspunktet for denne serie, hvor Kristeligt Dagblad sætter fokus på, hvordan den moderne venstrefløj forholder sig til alt fra nationalstat til religion og internationalisme.

Herunder finder du afsnittene begyndende med det første i rækken.

1. Engang var socialdemokratiske frikadellespisere det værste, socialisterne vidste. I dag er Enhedslisten blevet et ’Anker Jørgensen-parti’

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

Mens Radikale Venstre konstant forsøger at stikke en kæp i hjulet på regeringen, har SF og Enhedslisten siden valget nærmet sig S uden at brænde sig på det. Kan det blive ved, og har venstrefløjen solgt sin idealistiske sjæl til magtens nøgleholdere?

2. Islam har fået venstrefløjens religionskritik til at blafre

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den yderste venstrefløj har fortsat let ved at kritisere kristendommen, men det giver ikke så meget mening, fordi kirken og præsterne slet ikke har samme magt som i Karl Marx’ dage. Islam spiller en langt større rolle, men den religion er svær at kritisere, fordi man samtidig gerne vil forsvare muslimer som et mindretal over for majoriteten.

3. Pelle Dragsted: For venstrefløjen handler det om at genfinde balancen

Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Der er for lidt Marx og for meget værdipolitik i venstrefløjen, mener Pelle Dragsted, som efterlyser en bedre fordeling mellem de kampe, som eliten og den brede befolkning finder vigtigst.

4. Hvor mange SF-partier har venstrefløjen plads til?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SF’s politiske ordfører Karsten Hønge medgiver, at partierne på venstrefløjen ligner hinanden mere end tidligere, men han glæder sig over det og tror på, at vælgerne kan se forskel på dem.

5. Venstrefløjens arbejderister vandt – i et nyt parti

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

Den politiske kamp om arbejdernes stemmer er steget i takt med, at deres antal er svundet ind - i hvert fald i den traditionelle blå-kedeldragt-forstand. Den moderne ”arbejderisme” opstod i SF, som den nær havde taget livet af, men til gengæld er den blevet en stor succes for den socialdemokratiske regering.

6. Pernille Skipper advarer: Venstrefløjen må ikke ’overtage højrefløjens fortælling om radikal islamisme

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

Venstrefløjen skal ikke piske sig selv med en fortælling om berøringsangst og svigt over for de problemer, radikal islam skaber i Danmark, mener Pernille Skipper (EL). I et interview med Kristeligt Dagblad kritiserer hun, at SF har kaldt islamisme for en af vor tids største trusler og giver sit bud på indretningen af venstrefløjens islamkritik.

7. Hvor går grænsen for venstrefløjens solidaritet?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ulighed, klimakrise, globalisering og grænseoverskridende finanskapitalisme kan ikke tøjles inden for nationalstatens rammer. Derfor må Enhedslisten og SF omfavne EU og det internationale samarbejde, hvis partierne skal give troværdige svar på tidens store spørgsmål, lyder opråbet fra forfatter.