Højlydt fællessang og glædeshyl vælder ud fra siderne af en åben lastbil fra unge piger og drenge klædt i hvidt og med rød-hvide huer klemt ned over ørene. Nerverne er slidt tynde af nervøsitet over gymnasiets afsluttende eksaminer, men nu brøler friheden dem i hovedet i kor med vinden, når lastbilen drøner afsted. For nu er det hele slut. Tre lange år på skolebænken er overstået: De unge skoleelever er blevet studenter.
Hvert år på denne tid udklækkes studenterne i hobetal over hele landet, og gaderne fyldes med lastbiler pyntet med bøgegrene og danske flag. Der er en lang række traditioner forbundet med studentertiden, og ifølge religionssociolog ved Københavns Universitet Margit Warburg findes der i studenterkørslen en række civilreligiøse elementer. Civilreligion er ikke en religion i sig selv, men er en betegnelse for ritualer, symboler og forestillinger, der knytter en befolkning sammen i følelsen af at være "en nation".
Et ubevidst frugtbarhedsritual
Et af de civilreligiøse elementer i studentertiden er blandt andet, at der mange steder er tradition for, at de nyudklækkede studenter danser rundt om et monument undervejs på deres køretur. Det er ifølge Margit Warburg ikke tilfældigt hvilket monument, de danser om, for de vælger ofte et monument med seksuelle undertoner:
“Det, man danser rundt om, er virilt og stærkt og bærer tydelige frugtbarhedssymboler. Grunden til, at der er noget sødmefyldt og frugtbarhedsrituelt over studenterkørslen er, at studenterne er den danske ungdom som engang skal føre befolkningen videre - og det vil man gerne have, at de højtuddannede skal,” fortæller Margit Warburg og uddyber:
“Et godt eksempel på et sådant monument er Christian den Femtes rytterstatue på Kongens Nytorv i København, som der er tradition for at de københavnske studenter danser om. Da jeg lavede feltarbejde om emnet oplevede jeg, at drengene råbte højlydte slagord om kvindelige kønsorganer, mens de dansede rundt om hesten, og det taler sit tydelige sprog om frugtbarhed. Men studenterne ved selvfølgelig ikke selv, at de er i gang med en frugtbarhedskult, som samtidig er en pris til Danmark - de gør det, fordi studenterkørselsritualet foreskriver det.”
Både studenterhuen og den, der bærer den, mister sin uskyld
Et andet af de vigtigste civilreligiøse elementer er den særligt rituelle hovedbeklædning: Studenterhuen.
“Huen er et centralt symbol i studenterritualet. Det er ikke en almindelig kasket, men en rituel hovedbeklædning, som man skal omgås på en bestemt måde. Den er meget kraftfuld, og derfor skal man også passe meget på, at man behandler den rigtigt. Man må eksempelvis ikke tage den på før den sidste eksamen er bestået, for det kan hurtigt skabe ulykke,” fortæller Margit Warburg og nævner flere ritualer knyttet til studenterhuen:
“Man får forskellige hak og udskæringer i svederemmen, hvis man eksempelvis har drukket en hel kasse øl indenfor et døgn, og scorepartnere skriver deres navn under svederemmen. Huen starter altså som hvid og jomfruelig, men så snart man er blevet student, er den for evigt mærket med udskæringer og skriverier. Både huen og den, der bærer den, mister på den måde synligt sin uskyld, og det understreger, at studenten er overgået til en ny position i livet.”
Huens kors er ikke kristent
Et andet element i huen, der særligt understreger dens forbindelse til det civilreligiøse, er det lille metalemblem, der sidder forrest på huen. I de traditionelle studenterhuer har emblemet form som et buearmet kors. Men det er ikke et hvilket som helst kors, forklarer Margit Warburg:
“Korset i studenterhuen er ikke kristent kors, men er det samme kors, som bruges af Dannebrogordenen. På den måde er denne type kors nærmere et symbol for Danmark end for kristendommen. Det er altså et nationalt symbol i en religiøs referenceramme - og det er indbegrebet af civilreligion.”
Andre religiøse symboler gør studenterritualet til noget særligt
De senere år er der dog sket en stigning i antallet af studenter, der vælger at få et andet symbol end korset forrest på huen. Det kan eksempelvis være en node, et hjerte - eller en davidsstjerne eller en halvmåne. At disse andre religiøse symboler også kan findes på studenterhuerne, gør studenterritualet til noget helt særligt, mener Margit Warburg:
“Jeg synes, det er interessant, at studenterritualet med studenterhuen formår at inddrage unge med minoritetsbaggrund mere end mange andre civilreligiøse traditioner. Det understreger, at man kan være lige så dansk med en halvmåne eller en davidsstjerne på huen, og viser, at man indgår i et fællesskab, der er dansk og som hylder Danmark, ” siger hun og uddyber:
“Med huens symbol kan man vise, at man er dansk med muslimsk eller jødisk baggrund. Og det gør studenterritualet til noget specielt.”