Bach blandt ruiner: Klassisk musik skaber håb i Ukraine

Midt imellem sønderbombede bygninger spiller ukrainsk cellist for sin hjembys fremtid. Musik er blevet en del af den ukrainske modstand mod Ruslands invasion

Cellisten Denys Karasjevtsev spiller i ruinerne af sin elskede, ukrainske hjemby Kharkiv.
Cellisten Denys Karasjevtsev spiller i ruinerne af sin elskede, ukrainske hjemby Kharkiv. Foto: Oleksandr Osipov/Reuters/Ritzau Scanpix.

Lyden af Johann Sebastian Bachs ”Cello Suite no. 5” flyder ud gennem Kharkivs gader. Midt imellem sønderbombede facader og et ødelagt vejskilt sidder en sortklædt cellist og fremfører den verdensberømte tyskers værk.

Cellisten hedder Denys Karasjevtsev og er indbygger i den ukrainske storby i den nordøstlige del af det krigshærgede land.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

”Jeg elsker min heroiske by, der nu kæmper for at overleve krigen,” skriver Karasjevtsev under cello-videoen på Youtube.

”Jeg tror inderligt på, at vi kan gøre en forskel. Jeg tror på, at vi kan genskabe og genopbygge vores by og vores land, når denne krig er ovre. Jeg lancerer mit projekt ’Kharkivs gader’ for at mobilisere støtte til humanitær hjælp og genopbygning af byens arkitektur.”

Videoen af cellokoncerten midt i de ruiner, russiske angreb på byen har forårsaget, er på siden den 22. marts blevet set af flere end 135.000 mennesker.

”Det giver håb om en mere normal hverdag,” fortæller Denys Karasjevtsev til den norske avis Aftenposten.

På Youtube-kanalen Akustikos Art Group kan man opleve Karasjevtsev spille i andre, ødelagte dele af den krigshærgede by, som før Ruslands invasion havde op mod halvanden million indbyggere. Og han er ikke den eneste ukrainske musiker, som har fået ideen.

Violinisten Vera Lytovsjenko har spillet i et beskyttelsesrum i hovedstaden Kyiv, og pianisten Irina Maniukina har optrådt med et klaver, som overlevede et raketangreb i hendes hjemby Bila Tserkva. At netop ukrainerne bruger sang og musik i en svær situation, er ingen tilfældighed, fortæller Arve Hansen fra Den Norske Helsinki-komité til Aftenposten.

”At synge sammen, hvad enten det er i form af morsomme viser, sørgemusik eller handler om at kæmpe, er en måde at koordinere fælles følelser og skabe samhørighed. Det er med andre ord et kraftigt kulturudtryk,” siger han.

Arve Hansen, der har forsket i, hvordan musik er blevet brugt i konflikter mellem Ukraine og Rusland, fortæller til avisen, at kulturen har været afgørende i ukrainernes kamp for at fastholde deres sprog og kultur op igennem historien.

At det også er tilfældet under den verserende invasion, som tog sin begyndelse den 24. februar, blev tydeligt, da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i begyndelsen af april under Grammy-uddelingen i amerikanske Las Vegas sagde han sådan her:

”Vores musikere bærer panser i stedet for smoking. De synger for de sårede på hospitalerne. Selv for dem, der ikke kan høre dem,” sagde præsidenten, inden den ukrainske sanger Mika Newton skulle fremføre et nummer sammen med verdensstjernen John Legend.

Denys Karasjevtsev, der spiller på gaden i Kharkiv, har tidligere optrådt i koncerthuse i Østrig, Japan og Tyrkiet, skriver New York Times. Under krigen har han flere gange spillet den ukrainske nationalmelodi i Kharkivs centrum, ligesom han har afholdt en koncert i et beskyttelsesrum på storbyens banegård.

”Det var en stærk oplevelse,” fortæller cellisten til Aftenposten.

”Nogen lo. Andre græd. Musik vækker alle slags følelser og knytter os sammen. Det er en vigtig del af vores kultur.”