Brasilianerne har ret til skønhed: For nogle er det endda gratis at få rettet næsen eller brysterne

I Brasilien yder staten tilskud til skønhedsoperationer, og det gør det lettere for flere mennesker at få adgang til botox og store bryster. Men det er ikke uden risici

De brasilianske skønhedsidealer præger også det traditionsrige karneval i Rio, som i sidste måned blev afholdt for første gang i to år.
De brasilianske skønhedsidealer præger også det traditionsrige karneval i Rio, som i sidste måned blev afholdt for første gang i to år. Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix.

Brasilianske Suelen Cunhas næse er pakket ind i beige plastic, og huden på ansigt og hals er strukket ud af blåt tape. Kirurgerne er for kort tid siden blevet færdige, og nu ser hun sine 12.000 følgere på det sociale medie Instagram direkte i øjnene. 

I billedteksten skriver hun, at hun altid har haft et komplekst forhold til sin egen næse, men at få penge har holdt hende fra en operation. I 2021 fandt Suelen Cunha dog en gratis behandling, og hun er ikke i tvivl om, at det var Guds vilje.

“Min næse er for altid forandret, og hver gang jeg ser i spejlet, vil jeg huske Hans kærlighed og omsorg for mig. Hvilken glæde jeg følte, da jeg forlod klinikken. Hvor jeg følte mig ELSKET,” skriver den personlige træner fra São Paolo.

Suelen Cunha er en af de godt to millioner brasilianere, der hvert år får foretaget en skønhedsoperation. Kun USA overgår det antal.

Det særlige i Brasilien er, at det ikke altid kræver penge at få løftet numsen eller korrigeret næsen. På offentlige hospitaler er det muligt at få gratis eller billig behandling, og den brasilianske stat yder årligt tilskud til en halv million skønhedsoperationer. Andre kan trækkes fra i skat.

Forklaringen på skønhedsoperationernes særlige status skal findes i begrebet "ret til skønhed", som ifølge den medicinske antropolog og forfatter Alvaro Jarrin har sin rod i slutningen af 1950’erne. Den banebrydende plastikkirurg Ivo Pitanguy overbeviste dengang Brasiliens præsident om, at grimhed tærer på det mentale helbred, og at skønhed derfor bør være en basal ret.

Ivo Pitanguy døde som hovedrig berømthed i 2016 og omtales ofte som "paven af plastikkirurgi". Han opfordrede plastikkirurger til at se sig selv som ‘en psykolog med en skalpel i hånden’, og til en konference få år før sin død sagde han ifølge avisen The Guardian:

“En dag vil det stå klart, at æstetisk kirurgi kan give den ønskede sindsro til dem, der lider, fordi de er blevet forrådt af naturen."

De utallige spændstige bryster, opstrammede maver, voluminøse læber og løftede numser i gader og på strande i Brasilien kommer dog ikke uden risici. Industrien er mindre reguleret end eksempelvis i USA, og medier fortæller ofte historier om operationer, der gik galt - nogle gange med døden som følge. Og risiciene for de fattige er markant større end for de rige, skriver antropologen Alvaro Jarrin i en e-mail til Kristeligt Dagblad. Hans pointe bakkes op af en lang række andre forskere.

Ofte udføres operationerne på de offentlige hospitaler nemlig af kirurger, der stadig er under uddannelse eller øver sig i nye metoder. Når noget går galt, er et søgsmål ofte alt for dyrt og med så ringe udsigter, at mange holder sig fra den vej.

Alvaro Jarrin har interviewet patienter i flere år, og hans forskning viser, at de fleste godt kender de høje risici. Alligevel bliver ventelisterne længere år efter år:

“Patienterne, de fleste af dem kvinder, fortalte mig også, at et liv uden skønhed i Brasilien var en endnu større risiko. Skønhed opfattes som centralt på jobmarkedet, afgørende for at finde en partner, og essentielt, hvis du vil have en chance for at bevæge dig opad i samfundet.”