”Afvis forræderiloven”.
Budskabet står ganske klart over et billede af den britiske premierminister, Boris Johnson. Han har forrådt Nordirland, hvilket unionisterne, der ellers er konservativt orienteret, er vrede over. Budskabet hænger på et banner på My Ladys Road i et arbejderkvarter i det vestlige Belfast, som er en unionistisk højborg forud for parlamentsvalget torsdag.
Den forhadte lov er Nordirland-protokollen, en udløber af Brexit. Fordi Langfredagsaftalen fra 1998 om fred i Nordirland fastslår, at der er skal være en åben og fri grænse mellem Nordirland og republikken Irland, er toldgrænsen siden den britiske exit fra EU for visse varer flyttet ud i Det Irske Hav. Reelt betyder protokollen, at varer, der sendes fra Storbritannien til Nordirland, skal behandles, som om de eksporteres til EU. Det til trods for, at landene er del af det samme rige.
Særligt DUP, Democratic Unionist Party, har kørt kampagne mod protokollen, som partiet føler er første skridt mod et forenet Irland. Partiets leder Jeffrey Donaldson afviste tirsdag aften i en tv-transmitteret partilederdebat, at man vil indgå i et regeringssamarbejde, så længe der ikke er fundet en løsning på protokollen.
”DUP slår hårdt på Nordirland-protokollen i håbet om, man kan skræmme folk til at stemme på dem, så Sinn Féin ikke bliver det største parti. Strategien har tidligere virket,” fremhæver politisk reporter Jonathan McCambridge fra nyhedsbureauet PA i Nordirland.
Kampagnen har ifølge Brendan Browne, der er ekspert i konfliktløsning og forsoning ved Trinity College i Belfast, sat ny gang i debatten om et forenet Irland.
”Intet har som Brexit gjort så meget i nyere tid for at forstærke debatten om et forenet Irland. Jeg har aldrig set den debat være så realistisk, som den er nu, og der er en stor vrede på den unionistiske side. Det er derfor, vi ser vægmalerier mod Boris Johnson og referencer til det store forræderi, som de kalder protokollen,” forklarer han.
Selvom det har ført til demonstrationer nedtoner Brendan Browne vigtigheden.
”De er en højtråbende og vred minoritet, som føler, at protokollen rammer deres identitet, og det er derfor, det er så politisk giftigt,” siger han med tilføjelsen, at det store republikanske parti Sinn Féin omvendt forsøger at tale om dagligdags udfordringer som leveomkostninger og sundhed.
Parlamentsmedlemmet John Finucane, der er Sinn Feins kampagneleder op til torsdagens valg, medgiver dog, at partiet fortsat ønsker et forenet Irland. Men han afviser, at afstemningen kommer nu, selv hvis partiet som forventet bliver det største parti i det nordirske parlament.
”Skønheden ved Brexit er, at det har givet os en vejledning i, hvordan man ikke skal holde en folkeafstemning om store forfatningsmæssige forandringer. Vi skal ikke gentage det samme kaos, som vi har set med Brexit. Når tiden kommer, skal det være en folkeafstemning på hele den irske ø,” understreger John Finucane.
Når Sinn Féin ikke går så stærkt op i protokollen, så hænger det også sammen med, at den ifølge John Finucane sætter virksomheder i Nordirland i en unik position, fordi de kan sælge varer til Storbritannien og samtidig have adgang til EU’s indre marked.
Et billeder som bliver bekræftet af Katy Hayward, professor i politik og sociologi ved Queens University i Belfast.
”Der er eksportvirksomheder, som kan se fordele i protokollen, fordi de har adgang til markederne på begge sider. Men hvis vi ser på de praktiske konsekvenser af protokollen, så betyder den ikke særligt meget, blandt andet fordi, at den ikke er fuldt implementeret endnu,” siger Katy Hayward.
Hun medgiver samtidig, at det nordirske selvstyre står i en sårbar og vanskelig situation, fordi det ikke har indflydelse på aftalen, der er aftalt mellem EU og regeringen i London.
Hidtil har de traditionelle fløje af henholdsvis unionister, der vil blive i det britiske rige, og republikanere, der vil have et forenet Irland, domineret nordirsk politik, mens de ikke sekteriske partier ikke har fået det store gennembrud.
”Essentielt er det bagsiden af Langfredagsaftalen. På den ene side giver aftalen muligheden for at skabe et mere normalt og mere fredeligt samfund. Men fordi man har institutionaliseret magtdelingen mellem unionister og nationalister, så har det været svært for de andre partier at slå igennem,” forklarer Katy Hayward.
Men for første gang siden 2007, står Sinn Féin til at blive det største parti 26,6 procent af stemmerne. Den sidste måling fra Irish News dagen før valget viser tilmed, at både DUP og det midtersøgende og ikke-sekteriske parti Alliance Party begge står til at få 18,2 procent af stemmerne, og dermed kæmper om at blive det næststørste parti.