Corona legitimerer hård linje mod migranter

Den globale pandemi har presset flere på flugt, men også fanget millioner af migranter bag lukkede grænser, viser nye rapporter. Krisen bruges til at normalisere ekstreme tiltag for at standse migration, siger Dansk Flygtningehjælp

Antallet af afrikanske migranter, der ankommer til Europa, er faldet de seneste måneder blandt andet på grund af lukkede grænser og øget patruljering på Middelhavet. Men så sent som i denne uge ankom der nok en båd med migranter til Malaga, hvor de her bliver sundhedstjekket. For flere prøver stadig at undslippe coronakrisen i deres afrikanske lande. – Foto: Jesus Merida/SIPA/Ritzau Scanpix.
Antallet af afrikanske migranter, der ankommer til Europa, er faldet de seneste måneder blandt andet på grund af lukkede grænser og øget patruljering på Middelhavet. Men så sent som i denne uge ankom der nok en båd med migranter til Malaga, hvor de her bliver sundhedstjekket. For flere prøver stadig at undslippe coronakrisen i deres afrikanske lande. – Foto: Jesus Merida/SIPA/Ritzau Scanpix.

Flere mennesker drives på flugt, når sult og fattigdom rammer verdens fattigste befolkninger som bivirkning af den globale coronapandemi med nu over 55 millioner smittede på verdensplan. Men samtidig fanges millioner af mennesker, når grænserne lukkes for at forhindre smitten i at brede sig.

Sådan lyder advarslerne fra flere internationale humanitære organisationer, der har noteret sig meget forskellige og ofte modstridende konsekvenser, som pandemien har haft på migration i verden.

FN’s Fødevareprogram, WFP, og Den Internationale Organisation for Migration, IOM, taler om en mulig ”eksplosion i både sult og befolkningsbevægelser” som følge af virusudbruddet.

”Mange mennesker i lav- og mellemindskomstlande, som for blot få måneder siden klarede sig igennem, selvom de var fattige, har nu mistet deres levegrundlag. Oveni er mange af de penge, som migrantarbejdere sendte hjem, tørret ud, hvilket gør det endnu vanskeligere for familierne at overleve,” sagde lederen af WFP, David Beasley, da de to organisationer i sidste uge offentliggjorde en rapport om sammenhængen mellem sult og migration.

Men samtidig har 219 lande, provinser eller lokalområder indført begrænsninger i bevægelsesfriheden for at forhindre smitten i at brede sig, skønner rapporten. Millioner af mennesker er blevet fanget bag lukkede grænser, og over hele verden benyttes corona til at legitimere en ekstra hård linie mod migranter.

Coronakrisen ”normaliserer det ekstreme”, skriver Dansk Flygtningehjælps internationale forskningscenter i Genève, Mixed Migration Center, i en rapport, der udkommer i dag.

Under påskud af at bremse smittespredningen har så forskellige lande som Bosnien, Malaysia og Panama interneret flygtninge og migranter. Frygten for smitte har også været brugt som argument for at forhindre både med rohingya-flygtninge fra Myanmar i at nå i land i Bangladesh. Og i Saudi-Arabien er mænd, kvinder og børn fra Etiopien blevet samlet i lejre under forhold, der kan sammenlignes med det værste, man har set i Libyen, skriver Mixed Migration Center.

Også i Vesteuropa har pandemien ført til en skærpet kurs mod asylansøgere.

Grækenland suspenderede i marts al asylansøgning i 30 dage med den begrundelse, at man ville stoppe virussen. Samtidig lukkede Ungarn for adgang til de såkaldte transitzoner, hvor asylansøgernes sager behandles. Og Italien lukkede i april sine havne med henvisning til, at de ikke var sikre på grund af coronasmitten.

”Når vi taler om at normalisere det ekstreme, så mener vi, at der iværksættes tiltag, som ville have udløst voldsomme protester for bare få år siden. Det gælder for eksempel forsøgene på at forhindre fartøjer i Middelhavet i at komme bådflygtninge til undsætning og lade dem drukne eller sætte dem i land i Libyen, hvor vi ved, at de udsættes for overgreb,” siger Bram Frouws, leder af Mixed Migration Center.

Han peger på, at pandemien har ændret migrationsmønstrene

”Migrationen fra for eksempel Vestafrika mod Europa er blevet markant mindre, dels på grund af lukkede grænser og dels, fordi folk ikke kan betale rejsen. Men samtidig forsøger flere nordafrikanere at nå Europa, fordi deres landes økonomier er blevet hårdt ramt af coronakrisen,” siger Bram Frouws.