I 16 år har den dansk-norske buschauffør Jan Kåre Christensen kørt sine ruter i Oslos centrum. Bag rattet har han holdt af at lytte til lidt radio eller musik undervejs. Og da Jan Kåre Christensen er kristen, hører han indimellem også radiokanaler med kristent indhold fra højttaleren ved førersædet.
Men netop dén vane på jobbet har i de seneste år voldt ham problemer med hans ellers mangeårige arbejdsgiver Unibuss, der er et af Norges største busselskaber. Faktisk i en sådan grad, at han i november sidste år blev opsagt, efter at busselskabet havde fået klager over ham fra nogle passagerer.
En kunde, der selv var kristen, havde for eksempel ringet til selskabet og fortalt, at buschaufføren havde lyttet til en oplæsning af Bibelen i radioen. Og selvom det var på et normalt lydniveau, synes hun ikke, at det var i orden. For hvad nu, hvis der var passagerer, der ikke var kristne, med om bord på bussen?
En anden dag henvendte et ældre ægtepar sig selv til Jan Kåre Christensen.
”De sagde, at de ikke ville høre kristne budskaber i radioen. Men det synes jeg er underligt. For til jul og andre højtider spiller man dem jo på alle kanaler,” siger Jan Kåre Christensen og fortsætter:
”Nogle gange spiller kanalerne salmer og anden kristen musik. Andre gange er det taleprogrammer om forkyndelse og oplevelser med Gud. Jeg har hørt den radio, som jeg godt kan lide. Jeg har ikke hørt radio for at missionere. Men når bussen er din arbejdsplads, og du som buschauffør kører bus time efter time, er radioen ligesom din bedste ven.”
Jan Kåre Christensen talte med sin advokat, som gik til Oslo Tingret for at bestride fyringen. Advokaten mente ikke, at han havde brudt arbejdsgiverens interne instrukser ved at høre radio. Men før de nåede til en egentlig retssag, blev de i juli inviteret til et drøftelsesmøde med Unibuss, der tidligere har henvist til, at problemet var lydniveauet – og ikke det kristne indhold. På mødet blev parterne enige om et forlig, som sikrer Jan Kåre Christensen en fratrædelsesgodtgørelse på 13 måneders løn, der svarer til knap en halv million norske kroner, mod at hans ansættelse hos Unibuss ophørte den 1. august 2021.
”Det er en god aftale for både mig og Unibuss. Men jeg synes stadig, at det er forkert, at man i et kristent land som Norge ikke kan spille musik og radio med kristne budskaber,” siger han.
Men hvor meget må man som ansat, der har sit virke i det offentlige rum, lade sin tro fylde i arbejdstiden?
Hans Raun Iversen er lektor emeritus ved afdelingen for systematisk teologi på Københavns Universitet. Efter hans mening er svaret på dét spørgsmål kulturelt bestemt.
”Hvis du kommer til Afrika, vil der være religiøs musik i masser af busser og offentlige transportmidler i dag. Og du kan se masser af kristne slogans på folks biler og lignende halvprivate områder. Indtil ’Holdningsløse tidende’ (DR-radioprogram fra 1960’erne, red.) og andre kom til, hørte vi da også gudstjeneste søndag formiddag i radioen i Danmark, hvis vi altså hørte noget. For der var ikke andet,” siger han.
Men i takt med at der er kommet flere kanaler og muligheder, og at kirken på mange måder har ”fundet sig i at blive udskilt som en niche, et særområde, i det offentlige rum” er der blevet mindre plads til religiøsitet.
”Og så er spørgsmålet, hvorfor det såkaldt offentlige rum skal være mere sekulært end det private?”, siger Hans Raun Iversen, der netop har siddet med Højskolesangbogen i hånden.
”Heri står salmer og sange i dag side om side. ’Se, nu stiger solen af havets skød’ af Jakob Knudsen er lige ved siden af Benny Andersens ’Se, hvilken morgenstund’. Det er helt selvfølgeligt. På folkehøjskoler synger man sange og salmer uden diskrimination. Og for mig er det en vigtig pointe. Hvis man ikke kan høre – eller synge – hinandens musik, så bliver man sekterisk,” siger han og tilføjer, at der selvfølgelig bør være en form for repræsentativitet i musikvalget, hvis man som ansat skal have med mange forskellige mennesker at gøre i det offentlige rum.
”Men det er udtryk for en høj grad af intolerance, at religiøs musik skal diskrimineres, mens det, der ikke er religiøst, ’bare er fedt’. Hvis vi ikke kan høre salmer i bussen, ja, så kan vi høre rock eller heavy metal eller noget tredje. Og er det så mere neutralt?”
Det har ikke været muligt at få kontakt til Unibuss, men busselskabet har tidligere sendt et skriftligt svar til mediet Avisa Oslo. Virksomheden ville ikke kommentere personsager, men skrev dengang:
”Buschauffører i Unibuss må høre det, de vil i radioen under kørslen. Samtidig er det at være buschauffør et serviceerhverv, hvor man må tage hensyn til passagererne. Vores retningslinjer er, at man ikke kan have så høj volumen på radioen, at det forstyrrer passagererne, som rejser med os.”